Krydstogt for livsnydere på Rhône med fly
Tag med på en skøn sejlads på Rhône-floden fra Lyon til Arles med afstikkere til områdets smukke natur, vinmarker og idylliske middelalderbyer. Undervejs oplever du Tain l’Hermitage og Cité du Chocolat Valrhona, pavebyen Avignon, Van Goghs Arles og den bjergrige Ardèche-region. Vi smager på franske specialiteter og nyder livet, den gode service og mad om bord på det skønne skib MS Rhône Princess
Rejsen starter i Frankrigs gastronomiske hovedstad Lyon, hvor du oplever den spændende by, der er kendt for sine delikatesser og arkitektur. Glæd dig til en aften med fransk cuisine i topklasse på Restaurant Abbaye de Collonges, som blev grundlagt af den verdenskendte kok, Paul Bocuse.
Herefter begynder et vidunderligt krydstogt på Rhône-floden, hvor du undervejs har god tid til at nyde det smukke, sydfranske landskab fra skibets soldæk og det hyggelige samvær med dine medrejsende. I Avignon spadserer vi gennem byens brostensbelagte gader og betragter det vældige pavepalads og de gamle bymure. I Arles kan du nyde den gode stemning og se, hvordan livet leves i den charmerende by. Vi besøger også det spektakulære landskab i Ardèche-regionen, der er kendt for sine store kløfter, kalkstensbroen Pont d'Arc og de mageløse Madeleine-grotter.
På vores 4-stjernede skib får du All Inclusive og serveret, 3-retters frokost og middag.
Maden er veltilberedt og lækker, og du vil aldrig gå sulten i seng.
Gislev Rejser er teknisk arrangør på denne rejse.
Glæd dig til
- Flyv fra Billind, Aalborg eller København med et enkelt stop til Lyon
- All Inclsuive på skibet under hele rejsen
- Middag på Paul Bocuse-restauranten Abbaye de Collonges
- Guidede rundture i både Lyon, Arles og Avignon
- Besøg i chokolade-mekkaet La Cité du Chocolat Valrhona