Oplev skiftende landskaber sammen
På en busrejse er køreturen ikke bare transporten til rejsemålet. For allerede når du har fundet dig godt til rette på sædet, begynder ferien. Så hilser vi på hinanden, mærker den gode stemning og lærer sidemanden at kende. Alle vores moderne busser er firestjernede og har aircondition, god benplads, fodstøtter og ikke mindst behageligt formede sæder med justerbare ryglæn. Det betyder, at uanset om du rejser med bus til Tønder eller Toscana, så kan du glæde dig til en komfortabel og bekvem tur.
HER KAN DU STÅ PÅ
Vi tilbyder opsamling i, eller ved, større byer i Nordjylland, Østjylland og Sønderjylland, ofte ved motorvejen. De fleste rejser foregår uden busskifte syd for Aalborg. Vi har også rejser med på- og/eller afstigning på Fyn og Sjælland.
Læs mere om vores busrejser her!
PLADSRESERVATION
Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen. Prisen afhænger af valget af række i bussen.
Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind for at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.
Hos NILLES kører vi med fire typer af busser.
Prisen for pladsreservation i bus pr. person er:
Række | Pris pr. dag | Pris hele rejsen |
---|---|---|
1 | 25 kr. | max 300 kr. |
2-4 | 20 kr. | max 240 kr. |
5-12 | 15 kr. | max 195 kr. |
13-14 | gratis | - |