Skip to main content

Rejser til Indien

-
Oplev det farverige land i trygt selskab
Se ledige afgange i

Velkommen til verdens folkerigeste nation og et land, der er så rigt på uforglemmelige oplevelser og indtryk, at et enkelt besøg slet ikke er nok. Fra Himalayabjergkæden i nord til de tropiske områder i det sydlige Indien og fra millionbyen Kolkatta i øst over de verdensberømte paladser centralt i landet til de kilometerlange strande i Goa i vest favner Indien over en kulturrigdom og er farvespektrum, som ikke findes andre steder på kloden.

Pulserende storbyer og frodige nationalparker

Indien byder på oplevelser for alle sanser. I storbyerne finder du en fantastisk blanding af interessante seværdigheder, kulturelle oplevelser, eksotiske dufte fra de mange gadekøkkener, særprægede templer, buddhistiske klostre og et menneskehav, du med garanti aldrig har oplevet magen til før. Den ro og naturrigdom, som du skal kigge langt efter i Indiens storbyer, finder du til gengæld til overflod i landets smukke landområder og fantastiske nationalparker. Fra de gyldne sandstrande ved Det Indiske Ocean til de dybe skove med et rigt dyreliv i det sydvestlige Indien. På de vidtsrakte sletter ved foden af de majestætiske Himalayabjerge. Og selv en køretur gennem Indiens varierende landskab bliver til en oplevelse, når bussen pludselig stopper, fordi en flok hellige køer skal passere vejen.

På ægte eventyr med NILLES i Indien

På vores rejser til Indien sørger vi altid for at give vores gæster de bedste forudsætninger for at få det bedste ud af landet. Vi rejser i forholdsvis små grupper, så alle har mulighed for at stille spørgsmål til rejselederen og de lokale guider. Vi bor på dejlige hoteller, så du kan tage dig et tiltrængt hvil mellem de mange oplevelser og – de fleste steder – tage et dyp i en svalende pool. Og så gør vi en dyd ud af at kombinere de ofte intense og overvældende besøg i storbyerne med rolige stunder på hotellet og i de afkølede busser, så de mange indtryk får tid til at bundfælde sig. Det skal være en tryg oplevelse at rejse rundt i Indien. Derfor er du også på alle ture i selskab med en dansk rejseleder, der har har været på mange rejser i Indien og har et indgående kendskab til landets skikke og kultur.

Dyb fattigdom og moderne livsstil i skarp kontrast

Indien er kontrasternes land. Overalt mødes man af mennesker med vidt forskellige religiøse, kulturelle og økonomiske baggrunde. Fra de fattige gadebørn i storbyernes slumkvarterer til de mænd og kvinder i forstæderne, der har tjent mange penge på Indiens opstigen fra udhungret kolonistat til fremadstormende industriland. Indien kan være et overvældende land at bevæge sig rundt i. Der er mennesker overalt, levevilkårene især i storbyerne i den nordlige del af landet kan være barske og uanset hvordan man rejser, så kan man ikke undgå at blive konfronteret med verdens uretfærdighed og en fattigdom, som vi slet ikke kender i vores del af verden.

Men kan du leve med det, så venter der dig en uforglemmelig oplevelse på din rejse til Indien.

Indien bugner nemlig af fascinerende byer, de smukkeste landskaber, et fuldstændig fantastisk køkken, en gæstfri befolkning og nogle af verdens absolut smukkeste og mest betagende paladser. Kombinerer man dette med et farvespektrum, der spænder fra de gyldne karrynuancer i gadebutikkernes krydderibunker over de røde bindi-prikker i panden på mange af de indiske kvinder til de kridhvide marmormure på Taj Mahal, så har man et land, der tjekker alle bokse i kategorien ’fascinerende og farverigt rejseland’.

Spændende historie ved Taj Mahal

Hvis du blev bedt om at indkapsle Indien i ét billede, så ville du formentligt vælge Taj Mahal. Det billedskønne palads i udkanten af byen Agra blev opført af 1600-tallet Shah Jahan for at ære og mindes sin yndlingshustru, der døde, da hun fødte parrets 14.(!) barn. Paladset er bygget af materialer fra store dele af Asien, der blev fragtet til Agra af elefanter, mens mest iøjnefaldende er naturligvis de tusindvis af hvide marmorblokke, der særligt i de tidlige morgentimer tager sig nærmest guddommeligt smukke ud, når solens første stråler lyser de hvide mure op. Taj Mahal er et absolut must see, når man befinder i det nordlige Indien, og vi sørger altid for at booke adgang til paladset tidligt om morgenen, når vi besøger Agra, så vores gæster oplever stedet i sin mest prægtige glans.

Jaipur - den lyserøde by

Hovedstaden i delstaten Rajasthan er ikke som de andre byer. Mange af byens bygninger er nemlig malet i forskellige nuancer af lyserød, og det indhyller særligt i solnedgangstimen hele området i et farvehav, som du ikke oplever nogle andre steder på jorden.

I centrum af Jaipur finder man det smukke Hawa Mahal, bedre kendt som Vindenes Palads. Det er udført i lyserøde sandsten og udgør faktisk kun en mindre del af det enorme City Palace, der i 1700-tallet blev opført til at huse Maharaja Sawai Jai Singh II og hans store harem. Netop det store harem spiller en stor rolle for nutidens besøgende, for det var nemlig bag de smukt udskårne vinduer i det fem etager høje, østlige facade af Vindenes Palads, at de mange kvinder i Maharajaens harem kunne sidde og kigge ud på livet og menneskene under for paladsets porte.

I dag er facaden på paladset en af de mest fotograferede bygninger i hele Indien, og vi besøger naturligvis området, når vi er i Jaipur på vores Indien-rejser.

Mange sanseindtryk i Delhi

Indiens hovedstad er stor, betagende og kaotisk. Der bor i omegnen af 40 millioner mennesker i Delhi, og de myldrer hver dag rundt mellem hinanden på de 288 metrostationer, i de godt 100.000 restauranter og gadekøkkener og står i kø til de mere end 3.000 offentlige toiletter, der ligger spredt ud over godt 1.400 km2 – eller halvdelen af Vendsyssel – der udgør metropolområdet Delhi.

Men Delhi er andet og mere end de enorme folkemængder og ekstreme proportioner. Hovedstaden huser en lang række bygninger, pladser og monumenter, der trækker tråde tilbage til kolonitiden under den britiske krone og uafhængighedskampen anført af folkehelten Mahatma Gandhi, der med civil ulydighed og pacifisme grundlagde det uafhængige Indien.

På alle rejser til Delhi sørger vi for at kombinere besøg ved de historiske bygninger som India Gate, parlamentet, Det Røde Fort og mindesmærket for Gandhi med en cykeltaxitur gennem eksempelvis Chandni Chowk, der er byens største og mest spraglede handelsgade.

Kulinariske oplevelser nok til et helt liv

Det indiske køkken er et kapitel for sig. Og hvis du kan lide krydret mad og store oplevelser også for smagsløgene, så er en rejse hertil det eneste rigtige. Overalt i både de store metropoler og de små landsbyer mødes dine næsbor af duften af karry, safron og tusind andre krydderier, som inderne bruger til at skabe de klassiske retter, som i lidt mildere udgaver også har fundet vej til vores breddegrader. Sæt dig godt til rette på plasticstolen ved siden af et gadekøkken og nyd den eksplosion af smage og indtryk, som indisk mad indeholder.

Smukke strande og fantastisk natur

De fantastiske naturoplevelser står i kø, når man bevæger sig lidt væk fra de store metropoler. Faktisk er Indien så rig på smuk natur, at det kan være svært at beslutte sig for, hvilken del af det enorme land, man vil udforske. Mod nord rækker Himalayas bjerge ud efter himlen og lægger sten til både nogle af Asiens smukkeste gamle templer, der hænger nærmest naturstridigt på de stejle klippesider, og til en bred vifte af vilde dyr. I den sydlige del af landet er klimaet tropisk, og her ligger de gyldne strande som perler på en snor og danner en smuk barriere til havet.

Vores rejser til Indien: 1 rejse fundet

Indien for begyndere

Indien for begyndere

  • Asien
  • Nyheder
  • Rejselængde: 9 Dage
    Pris: Fra Kr. 13.995
  • Rejs med til Indien og se det smukke land fra sin bedste side. Flyv fra Aalborg og se frem til et stort eventyr, gode hoteller og en masse sanseindtryk.

  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Sep
  • Okt
  • Nov
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
7021 6022Se åbningstider
Luk menu