Skip to main content

Rejser til Grønland

-
Oplev indlandsis, UNESCO-beskyttede isfjorde og autentisk bygdeliv
Se ledige afgange i

Få steder i verden er så leveringsdygtige i enestående naturoplevelser som verdens største ø mod nord. I Grønland mødes du af kælvende gletsjere, gigantiske isbjerge, høje fjelde og store vidder. Her kan du komme helt tæt på det rige dyreliv. Og her kan du blive klogere på Grønlands historie og møde de venlige grønlændere i de mange små bygder, der ligger som farvede perler midt i den imponerende, arktiske natur.

Grønland er dragende og fascinerende året rundt. Men særligt i de lyse sommermåneder viser den storslåede natur sig fra sin bedste side, når solstrålerne reflekteres i de enorme isbjerge i Ilulissat Isfjord, luften over indlandsisen er klar og hovedstaden Nuuk bades i midnatssolens skær.

Udforsk Grønland med dansk rejseleder

Hos NILLES har vi i en årrække arrangeret rejser til Grønland med dansk rejseleder. På rejserne kommer vi tæt på grønlænderne, den grønlandske kultur og naturligvis den betagende grønlandske natur. På vores rejser til Grønland venter der dig altså et hav af autentiske oplevelser, og nedenfor kan du læse meget mere den store ø og de unikke steder, vi besøger på vores rejser.

Indlandsisen ved Kangerlussuaq

Selvom den grønlandske natur er forskelligartet, så forbinder mange nok landet med den ikoniske indlandsis, der dækker hele 80 % af Grønlands areal, og som strækker sig hele 2.600 kilometer fra det nordlige Grønland til Narsarsuaq i den sydlige del.

Men selvom indlandsisen fylder så stor en del af den grønlandske landmasse, så er det langt fra alle steder, der er muligt at komme ind til det mageløse naturfænomen fra bygder og byer uden at gøre brug af helikopter eller fly. Ét af de steder, hvor det forholdsvis nemt kan lade sig gøre at komme hen til - op op på - indlandsisen, er ved byen Kangerlussuaq på Grønlands vestkyst. Her skal man blot køre eller gå de cirka 25 kilometer fra byen gennem den bakkede tundra, før man står på den sagnomspundne indlandsis, der fylder ufattelige 1.726.000 km2, og som på nogle steder er hele tre kilometer tyk.

Oplev Punkt 660

På vores rejser til Grønland og Kangerlussuaq kører vi til Punkt 660, hvorfra der er en betagende udsigt over indlandsisen, og hvorfra man kan gå en lille tur på den flere millioner år gamle iskappe, der har tiltrukket eventyrere fra hele verden i århundreder.

Det er i sandhed en unik oplevelse at stå på den enorme indlandsis og mærke historiens vingesus, mens følelsen af at være et uendeligt lille komma i den store fortælling om verden, vokser i kroppen.

Kælvende gletsjere ved Ilulissat

Vi bevæger os væk fra indlandsisen og ud mod kysten, hvor et andet af Grønlands helt store naturfænomer kan opleves på nærmeste hold.

Cirka 80 kilometer nord for byen Ilulissat ligger den enorme Eqi-gletsjer, der sommeren igennem kælver og "smider" enorme isbjerge ud i de iskolde, grønlandske farvande. Eqi-gletsjeren er en af de mest aktive gletsjere i verden, og der er nærmest garanti for at se de kæmpe isbjerge blive formet i et inferno af larm, når man besøger gletsjeren i sommermånederne.

Ligesom mange andre naturfænomener i Grønland, så er det en uforglemmelig oplevelse at sidde ombord på en båd i den smukke fjord og se gletsjeren kælve, mens solen står højt, og den blå himmel rammer de hvide ismasser ind.

På vores rejser til Grønland prøver vi altid at tilrettelægge programmet således, at vi kan komme på en sejtur til Eqi-gletsjeren og dermed give vores gæster en naturoplevelse, de aldrig glemmer.

Oplev de gigantiske isbjerge fra vandet

Intet besøg på Grønlands vestkyst uden en sejltur på den UNESCO-fredede og gudesmukke Ilulissat isfjord, der ligger i bunden af den enorme Diskobugt.

I sommermånederne kan man sidde på sit hotel i Ilulissat eller på en af byens mange udkigsterrasser og kigge ud over isfjorden, hvor de mange isbjerge glider forbi i roligt tempo, mens solen spejler sig i det dybblå vand.

Men man kan også vælge at tage på en udflugt med båd ud på selve fjorden, hvor man kommer helt tæt på de majestætiske iskæmper, som i nogle tilfælde kan blive helt op til 100 meter høje. At se et isbjerg på nærmeste hold er en af de helt store oplevelser, den grønlandske natur kan byde på, og med lidt held kan sejlturen blive endnu mere mindeværdig, hvis en gruppe sæler, hvaler eller spækhuggere vælger at gøre os selskab undervejs.

En lille bygd midt i den barske, grønlandske natur

Et af de mest fascinerende aspekter ved rejser til Grønland er at opleve, hvordan grønlænderne i dag som for tusindvis af år siden lever i pagt med den natur, der kan være lige så livsfarlig, som den er smuk.

Sådan en oplevelse kan du få i den lille bygd Ilimanaq, der ligger cirka 15 kilometer øst for Ilulissat ud til fjorden. Det er kun muligt at komme til den lille bygd med båd, og her kan du et virkelig godt indblik i, hvordan befolkningen lever i de små samfund langs det grønlandske vestkyst.

Den lille, farverige fiskerbygd ligger med de høje fjelde i baggrunden og med en vidunderlig udsigt over den fjord, der i århundreder har forsynet den indbyggere med fisk. Selvom hovederhvervet i dag er turisme, og bygden både huser en gourmetrestaurant og overnatningsmuligheder med frit udsyn til fjorden, så får man alligevel en klar fornemmelse af tidligere tiders hårde hverdag og kamp mod elementerne, når man går rundt på de små stier mellem de pastelfarvede huse.

Med dansk rejseleder rundt i Nuuk

Grønland byder også på storbyoplevelser, selvom det er i en lidt anden skala, end vi danskere er vant til. Der bor godt 20.000 indbyggere i Nuuk, som præsten Hans Egede navngav Godthåb, da han i 1728 oprettede en koloni her.

Siden er byen i det sydlige Grønland vokset betragteligt, og i dag huser den ud over den grønlandske centraladministration og flere uddannelser også en bred vifte af caféer, butikker, kulturinstitutioner og museer.

For mange er Nuuk en by, man stopper i, inden turen går videre til de store naturoplevelser på den grønlandske vestkyst. Men faktisk er der masser at tage sig til og opleve, hvis man bruger et par dage i Grønlands største by.

Tag på en vandretur med en dansk rejseleder og få et spændende indblik i Grønlands hovedstad.

Tag på rejse til Grønland i en gruppe

Hvis du ønsker at opleve Grønland på en individuel rejse, så er det et andet rejsebureau, du skal have fat i. Men ønsker du derimod at opleve Grønland og den smukke natur sammen med ligesindede på en grupperejse, så kan du trygt tage afsted med NILLES.

Vi rejser altid med dansk rejseleder, der har været i Grønland mange gange før, og som kender det store land og dets skikke bedre end de fleste.

Samtidig har grupperejser også den fordel, at du altid har nogle at dele de storslåede naturoplevelser med, uanset om du rejser alene, som et par eller som en hel familie.

Læs mere om rejser til Grønland på bloggen

En rejse til Grønland er lig med en uforglemmelig rejse, der sætter sig erindringen, længe efter du er kommet hjem. Det smukke land er så fuld af store oplevelser, at det kan være svært at skille dem fra hiananden. Og responsen fra mange af vores gæster er, at de slet ikke kan vente, til de igen kan rejse til Grønland og opleve den storslåede natur.

Hvis du vil læse endnu mere om den store attraktion højt mod nord, så kig nærmere på vores blog, eller hold øje med siden her, hvor kommende rejseforedrag om Grønland bliver offentliggjort løbende.

Du er også altid velkommen til at bestille vores katalog, hvis du ikke har modtaget det med posten. Her kan du læse om alle vores rejser til Grønland og resten af verden, ligesom du kan læse interviews med rejseldere og meget andet.

Vores rejser til Grønland: 2 rejser fundet

Den lille Grønlandsrejse

Den lille Grønlandsrejse

  • Grønland
  • Nyheder
  • Rejselængde: 5 Dage
    Pris: Fra Kr. 17.995
  • Oplev isbjergene i Nuuks isfjord, en af verdens mest afsidesliggende restauranter og kom til kaffemik hos en grønlandsk familie på en fantastisk fem-dages rejse til Grønland.

  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jul
  • Aug
  • Sep
  • Okt
  • Nov
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
Den store Grønlandsrejse

Den store Grønlandsrejse

  • Grønland
  • Nyheder
  • Rejselængde: 8 Dage
    Pris: Fra Kr. 31.995
  • Oplev Nuuks smukke isfjord, forladte bygder, Indlandsisens uendelige landskaber og Diskobugtens største seværdigheder på denne rundrejse i Grønland.

  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Aug
  • Sep
  • Okt
  • Nov
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
7021 6022Se åbningstider
Luk menu