NILLES Rejser består af et stærkt team af rejsekonsulenter, rejseproducenter, marketingsmedarbejdere, kunde- og bookingekspedienter samt vores mange dygtige rejseledere. Vi værner om vores gode sammenhold og store passion for at rejse, og i 2023 flyttede vi ind i vores nye lokaler i Aalborg Lufthavn. Her er vi faldet godt til rette, og flytningen skete blandt andet med henblik på at kunne ansætte nye dygtige medarbejdere, som vi kan byde velkommen i NILLES-familien.
NILLES har eksisteret i over 75 år, og i den tid har vi udviklet os fra en minibil, der skulle køre fiskedamer til og fra arbejdet, til et stort, velrenommeret rejsebureau med rejser til mere end 100 rejsemål i 2023. Vi udvikler selv vores rejser, og vi rejser med både bus, fly og skib – altid i selskab med en erfaren, dansk rejseleder. Vores rejsetyper veksler mellem alt fra storbyferier, langtidsferier, krydstogter og solorejser til rejser med fokus på årstider, højtider, naturoplevelser, underholdning og god mad. Hvert år rejser omkring 27.000 gæster med os – mange er trofaste gæster, der rejser med os igen og igen, men der kommer også flere og flere nye til.
Siden 2015 har NILLES været del af ALLER Leisure, én af Danmarks største rejsebureaugrupper, og i 2019 blev vi kåret til Danmarks bedste rejsearrangør. Vi søger løbende nye kontormedarbejdere og rejseledere, og her på siden finder du de ledige stillinger.
Se ledige stillinger eller send uopfordret
Søg ledige stillinger:
Send uopfordret her
Send uopfordret ansøgning som rejseleder her