Rundrejse i Sydafrika med dansk rejseleder
Løvebrøl i skumringen under verdens største himmel. Delfinsafari langs dramatiske klippekyster og en dejlig eftermiddag med gode vine og gastronomi i Sydafrikas milde vinland. Når du rejser til Sydafrika med NILLES Rejser, vil du opleve et land, der ikke alene er storslået, men også rummer så mange forskellige verdener og oplevelser på én og samme gang.
Safari i Sydafrika med NILLES Rejser
Sydafrika er måske bedst kendt som en af verdens bedste safaridestinationer og det oplever vi til fulde på vores rundrejse, hvor vi både skal på safari til lands og til vands i et enormt vildtreservat med floder, der snor sig gennem bush, sletter og skove. En enestående naturoplevelse, hvor vi krydser fingre for at spotte så mange som muligt af Afrikas berømte Big 5.
Vi bor på den moderne og familiedrevne Kariega Lodge på toppen af en bakke med en skøn udsigt over landskaberne. Her kan du slappe af med en drink i hånden, mens solen går ned, tage friske dukkerter i swimmingpoolen og ellers bare slappe af i de hyggelige loungeområder.
Oplev Cape Town og Sydafrikas vinland
Sydafrika er også andet og mere end safari. I Cape Town oplever vi en af verdens smukkest beliggende storbyer, mens vi udforsker Sydafrikas historie fra kolonitiden til apartheid med et besøg på fangeøen Robben Island, hvor Nelson Mandela sad indespærret i de fleste af sine 27 år i fangenskab.
Vi bor centralt i byen tæt på det charmerende havneområde The Waterfront, hvor maritim stemning og lystigt caféliv går hånd i hånd.
Sidst, men ikke mindst finder vi selvfølgelig også vej til Sydafrikas naturskønne vinland, hvor vi blandt andet besøger den charmerende, gamle by Franschhoek – ”det franske hjørne” - som blev grundlagt af Huguenotterne i 1600-tallet. Glæd dig til dejlig gastronomi og søde druer i naturskønne omgivelser. Det bliver ikke bedre.