Rundrejse i Albanien
Hvis du har tabt dit hjerte til lande som Grækenland og Kroatien, så kommer du til at elske vores Balkan-nyhed Albanien. Det lille land i bunden af Adriaterhavet er nemlig den perfekte blanding af frodig natur, lækre strande og gæstfrie lokalsamfund krydret med en spændende historie, der går helt tilbage til antikken. Vores rundrejse begynder i hovedstaden Tirana med de karakteristiske, spraglede husfacader, og herfra tager vi rundt i landet og besøger bl.a. den antikke handelsby Apollonia og UNESCO-ruinbyen Butrint.
Vi kører rundt i Albanien i en god turistbus med aircondition og alle øvrige, moderne bekvemmeligheder. Undervejs bor vi på gode turistklassehoteller, og mellem de mange inkluderede udflugter er der god tid til at opleve byerne på egen hånd.