Hotel
Hotel Allinge
Hotel Allinge er et hyggeligt hotel i typisk bornholmerstil, beliggende midt i Allinges charmerende bindingsværksidyl nær forretninger, butikker, cafeer, restauranter og røgerier, samt tæt ved havnen, fin badestrand og klippekysten. Hotellet, som er nyrenoveret, råder over restaurant, hyggelige opholdsstuer med tv og møbleret gårdhave og haveterrasse, hvor man kan nyde et godt glas. Værelserne er pæne med forskellige indretninger og størrelser, og har bl.a. bad, toilet og tv. Værelserne ligger i stueplan og på 1. sal i hovedbygningen og i annekset. Fri internet på hotellet. På Hotel Allinge kan du se frem til en personlig service. Værtsparet Ellen og Thorbjørn er meget synlige i dagligdagen og gør en dyd ud af, at gæsterne befinder sig godt på hotellet og er sikret gode overnatninger. I køkkenet sørger kokken for god mad med både nationale og internationale retter på menuen.
Hotel Allinge er det eneste Green Key Hotel på Nordbornholm, hvilket betyder, at hotellet sætter en ære i bæredygtighed og grøn omstilling med omtanke på miljøet. herunder prioriteres madspild, materialevalg, affaldssortering m.v.
ALL INCLUSIVE LIGHT
All Inclusive Light består af en flot og righoldig buffet om morgenen samt aftensbuffet med dagens suppe, forret, hovedret med tilbehør og dessert/kage med kaffe. Fri drikkevarer (Svaneke øl, husets vin, vand og kaffe/the (3 timer kl. 18:00-21:00). Fri “tag selv” kaffe/the og juice om eftermiddagen.
ReceptionJaInternetGratisRestaurantJaTvJaSolterrasseI gården