Skip to main content

Busrejse fra Sjælland til Skagen

-
Oplev toppen af Danmark til september

Sensommer i Skagen

Skagen har igennem århundreder været et yndet udflugtsmål for kunstnere, kendisser, kurbadere og millionvis af andre besøgende, der er blevet draget af lyset, historierne, solnedgangene og drømmen om at holde ferie på et af de mest unikke steder i Danmark. På denne 3-dages busrejse fra Sjælland nyder vi sensommeren i Danmarks nordligste by i ro og mag, efter bølgen af turister hen over sommermånederne har lagt sig. Undervejs på rejsen skal vi gå rundt mellem de karakteristiske, gulkalkede huse, mærke vinden i kinderne på de brede strande og suge til os af den stemning, der kun findes netop her på toppen af Danmark.

Smagen af Skagen og to besøg i Aalborg

Skagen er i løbet af de senere år blevet et epicenter for gode råvarer, lækre restauranter og spændende smagsoplevelser. Det nyder vi godt af, når vi besøger lakseopdrættet Skagen Salmon, spiser frokost med lokale råvarer og tilhørende vinsmagning på Vincentralen og samler og smager på tang på stranden tæt ved den ikoniske Kongevilla. Turen byder også på hele to stop i Aalborg, hvor vi på vej ud får god tid på egen hånd til frokost og shopping, mens vi på hjemvejen besøger kunstmuseet Kunsten. Under hele opholdet bor vi på det dejlige og nyrenoverede Hotel Plesner, der ligger i gåafstand fra Skagens Museum, Slagter Munch og havnen med de ikoniske, rødmalede havnehuse, som du får god tid til at udforske på egen hånd mellem de indlagte gruppearrangementer.

Denne rejse er skabt i samarbejde med vores søsterselskab Gislev Rejser.

Kort

Hotel

  • Dag 1-3

    Hotel Plesner

    Hotel Plesner, der blev tegnet af byens berømte arkitekt Ulrik Plesner i 1907, har en ideel placering i hjertet af Skagen. Det nyrenoverede hotel ligger et stenkast fra kulturelle seværdigheder og attraktioner som Skagen Kunstmuseum, Slagter Munch og lystbådehavnen. Samtidig ligger det så tæt på Sønderstrand, at du blot skal trække i badekåben og spadsere de få hundrede meter dertil, hvis du vil have en frisk dukkert.

    Selve hotellet er en lille oase for gæster med hang til klassiske badehotelsdyder i en moderne fortolkning, og der er ikke to af værelserne i den fredede hovedbygning, der er ens. Lige bortset fra Hästens-sengene, der borger for en uforlignelig drømmesøvn, inden du står op til lyset over Skagen og nybagt morgenbrød.

Dagsprogram

  • Dag 1: Afrejse fra Sjælland med bus

    Opsamling forskellige steder på Sjælland og morgenmad på Bak’s Bakery ved Middelfart. Herfra kører vi mod Nordjylland, hvor vi holder endnu et stop i Aalborg. Her er der mulighed for at spise frokost på egen hånd og bruge et par timer i den nordjyske storby. Herefter fortsætter vi til Plesner Hotel i Skagen, hvor der venter os en lækker 2-retters menu.

    Afrejse fra Sjælland med bus
  • Dag 2: Skagen

    Vi starter formiddagen med et besøg på Skagen Salmon, der er et af verdens mest moderne, landbaserede opdrætsanlæg for laks. Her venter rundvisning og foredrag med udsigt til klitterne. Herefter fortsætter vi mod Kongevillaen i Skagen, der i dag går under navnet Klitgaarden. Den smukke bygning blev opført af kong Christian 10 i 1914 og var i flere år sommerresidens for den kongelige familie. I dag fungerer bygningen som refugium for forfattere og andre kunstnere, men vi skal hverken male eller skrive under vores besøg. Vi skal i stedet samle tang på stranden foran villaen og høre om tangens mange egenskaber. Der bliver selvfølgelig også tid til smagsprøver.

    Herefter er det tid til frokost i lokalerne hos Vincentralen. Frokosten består af lokale råvarer som laks fra Skagen Salmon, Sild fra Pelagic samt lokalt kød og oste. Der vil til frokosten være en let vinsmagning.
    Efter frokosten skal vi sammen med vores rejseleder på byrundtur i Skagen, og efterfølgende kan du bruge resten af dagen på Skagen Museum eller på en af byens mange restauranter eller caféer.

    Skagen
  • Dag 3: Kunsten i Aalborg og hjemrejse

    Efter en lækker morgenmad forlader vi Skagen. På vej hjem besøger vi Aalborg Kunstmuseum, også kaldet Kunsten, hvor vi skal opleve dansk og international kunst fra 1900-tallet og fremefter. Det unikke museum er tegnet af Alvar Aalto og blev i 2016 restaureret. På museet venter os flere særudstillinger samt en frokost, inden vi sætter kursen mod Sjælland.

    Kunsten i Aalborg og hjemrejse

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Tillæg

    Opgradering til Dobbeltværelse Deluxe: kr. 250 pr. person

    Tillæg for enkeltværelse: kr. 1.150
    Tillæg for dobbeltværelse til enkeltperson: kr. 1.300

  • Entréer

    Skagen Museum: kr. 125

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

  • Fast plads i bussen på rejser skabt i samarbejde med Gislev Rejser

    Når du bestiller din rejse hos NILLES, kan du altid købe fast plads i bussen. På vores rejser skabt i samarbejde med Gislev Rejser, som tilfældet er med denne rejse, gælder følgende priser for fast plads i bussen:

    • 0-4 dage: Kr. 80
    • 5-7 dage: Kr. 150
    • 8 eller flere dage: Kr. 230

    Fast plads gælder, fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen.

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Hvor kan jeg stige på bussen på rejser skabt i samarbejde med Gislev Rejser?

    rejser skabt i samarbejde med Gislev Rejser, som tilfældet er med denne rejse, har du kun mulighed for at stige på bussen på Sjælland. På disse rejser har vi åbnet for en bred vifte af opsamlingssteder på hele Sjælland, og opsamlingsruten varierer, alt efter om rejsen går østpå mod Sverige, vestpå over Storebælt eller sydpå til destinationer rundt om i Europa. Se mere på den enkelte rejse under fanen ”Afgange- og ankomsttider”.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu