Tivolirevyen - København
Kom med på en herlig smuttur til København, når vi i slutningen af juni tager i Tivoli for at opleve årets revy i den ikoniske Glassalen midt i Danmarks smukkeste forlystelsespark. I år er det komikeren Lina P, der i rollen som kreativ chef skal styre et revyhold bestående af garvede kræfter som Søs Egelind og Kurt Ravn flankeret af standupperen Thomas Warberg.
Ud over det helt store showhøjdepunkt i Glassalen byder rejsen også på en lækker, toretters middag inden showet på Restaurant Påfuglen i Tivoli, en guidet gåtur forbi mange af hovedstadens største seværdigheder, god tid på egen hånd til shopping, museumsbesøg eller en rolig gåtur i en af hovedstadens mange grønne parker og muligheden for at tage på en kanalrundfart gennem Københavns hyggelige kanaler (tilkøb til cirka 60 kroner)
Vi overnatter på Hotel Absalon, der ligger blot ti minutters gang fra Tivolis hovedindgang, og vi har sikret os billetter i Kategori O, så du kan opleve Tivolirevyen fra salens absolut bedste pladser.
Stolte traditioner for store grin
Tivolirevyen har i flere menneskealdre henrykket tusindvis af tilskuere med den kombination af sketches, sange og dans, der udgør hele sjælen i den stolte, danske revytradition. Igennem årene er de skrå brædder i Tivolis Glassalen blevet betrådt af ikoner som Oswald Helmuth, Dirch Passer, Bodil Udsen, Lily Broberg, Liva Weel, Ulf Pilgaard, Ove Sprogøe og Trine Dyrholm. Vi har en stærk tro på, at Linda P, Kurt Ravn, Søs Egeling og Thomas Warberg skriver sig ind i den store Tivolirevyen-tradion, så denne aften i Glassalen bliver én, du og dine kære vil snakke om mange år ud i fremtiden.