Skip to main content

Flodkrydstogt - fra Alsace til toppen af de Schweiziske Alper

-
Naturperler og fransk charme og idyl

Flodkrydstogt - fra Alsace til toppen af de Schweiziske Alper

Tag med på et eksklusivt flodkrydstogt fra hjertet af Alsace til de snedækkede Schweiziske Alper. Vi oplever Strasbourgs historiske og billedskønne gader, Colmars charmerende centrum og den unikke kunstneriske atmosfære i landsbyen Hansi. Rejsen byder på en perlerække af kulturelle indtryk, arkitektoniske mesterværker og betagende naturoplevelser. Rejsens absolutte højdepunkt er togturen med tandhjulsbanen til de snedækkede alpetoppe, når vi begiver os op til Jungfraujoch og Europas højst beliggende jernbanestation i 3.454 meters højde. - Udsigten til gletsjere og utallige bjergtoppe vil helt sikkert tage pusten fra dig.

Inkluderet i rejsens pris

  • Fly fra Aalborg via. København – Basel t/r
  • Bagage på flyet
  • Lufthavnstransfer t/r
  • 4 x overnatning på MS Monet
  • Helpension ombord inkl. gallamiddag
  • All inclusive ombord
  • Wifi ombord
  • Alle udflugter inkl. entréer som beskrevet
  • Dansk rejseleder

Overnatning

  • Dag 1-5

    MS Monet

    MS Monet er et hyggeligt skib i to dæk, hoveddæk og øvredæk og med plads til 158 passagerer. På øverste dæk finder du restauranten, reception loungbar med dansegulv. på Skibets soldæk er der fitness og masser af plads til at sole sig på og nyde udsigten. Alle kahytter er udstyret med bad og toilet, tv, telefon, safebox, airconditioning, håndklæder samt wifi.

    All Inclusive-pakke er inkluderet ombord og indeholder:
    Til frokost og middag serveres øl, vand og skibets vine og fra baren øl, vand, vin, drinks samt kaffe og te m.m. i tidsrummet kl. 11-23.

    BarJa
    HavudsigtJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SolterrasseJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Turen er ikke egnet for gangbesværede, da besøg i mange af byerne og ved seværdighederne foregår til fods. – Det er ikke muligt at medbringe rollator

    Der tages forbehold for ændringer i sejlplan og anløbshavne, som følge af myndighedskrav, vandstand/strømforhold i floderne og tekniske problemer med skibet. - Således kan sejlads på floderne og overnatning på skibet helt eller delvist erstattes med hhv. buskørsel til udflugtsmål og seværdigheder samt overnatning på hotel. Sådanne ændringer giver ikke ret til efterfølgende kompensation.

  • Dag 1: Udrejse

    Vi flyver med Norwegian fra Aalborg via København til Basel. Ved ankomst til Basel venter transferbussen, der kører os til flodskibet, der venter os i Strasbourg. Besætningen hjælper os ombord med bagagen, og kaptajnen byder på velkomstdrink inden vi skal nyde den første lækre middag ombord.

    Udrejse
  • Dag 2: Strassbourg - Petite France

    Efter morgenmaden skal vi på en guidet rundtur i smukke Strasbourg. Vi sejler i kanalbåde og oplever byen fra søsiden. Vi kommer forbi maleriske Petite France - UNESCO verdensarv – og kan nyde udsigten til de mange smukke bindingsværkshuse og blomsterprydede balkoner.

    Sejlturen bringer os også forbi det Europæiske kvarter, der huser både Europarådet og Europa-Parlamentet.

    Herefter fortsætter vi til fods, hvor vi blandt andet ser Cathédrale Notre-Dame de Strasbourg. Katedralens tårn er 142 meter højt og var fra færdiggørelsen i 1439 og frem til 1874 verdens højeste bygning.

    Vi returnerer til skibet med kanalbåd, og eftermiddagen byder på sejlads til Breisach. Her er der rig mulighed for at nyde livet ombord og udforske skibets mange faciliteter, inden aftenen byder på dejlig middag og underholdning ombord.

    Strassbourg - Petite France
  • Dag 3: Breisach – Colmar – Hansi-landsbyen

    En afslappet morgen og mulighed for at tage en gåtur rundt i den skønne lille by, der ligger på Rhinens bred. De smalle gader med sine smukke maleriske huse indbyder til afslapning og måske et stop for kaffe eller is ved en af caféerne på det centrale torv. Glem heller ikke at besøge katedralen med udsigt over Rhinen og Schwarzwald.

    Om eftermiddagen skal vi først med bus til Colmar. En yderst charmerende gammel by med smukke monumenter, farverige huse og en unik atmosfære, der er essensen af en ægte Alsace oplevelse. Vi ser bl.a. Maison des Têtes, det karakteristiske ”Little Venice”.

    Turen fortsætter til Hansi-landsbyen, der er kendt som kunstneren Jean-Jacques Waltz’ (bedre kendt som onkel Hansi) hjemby. Hansi var en berømt alsacisk kunster og aktivist, der under begge verdenskrige var en fremtrædende fransk kritiker af tyskerne. Vi besøger museet, der giver os mulighed for at forstå Onkel Hansi og Alsaces historie og kultur. Aftenen står på sejlads til Basel og gallamiddag ombord.

    Breisach – Colmar – Hansi-landsbyen
  • Dag 4: Jungfraujoch

    I dag skal vi opleve Jungfrau-regionen. Vi kører i bus (ca. 2 ½ time) fra Basel til Lauterbrunnen, hvor vi stiger vi ombord på tandhjulsbanen, der tager os gennem de storslået Eiger- og Mönch bjerge til Europas højeste jernbanestation, Jungfrau-stationen. Jernbanen, der blev indviet i 1912 kravler sikkert op gennem bjergene, mens vi kan nyde de storslåede udsigter til snedækkede alpetoppe, majestætiske gletchere og smukke dale. -

    Vi når toppen Jungfrau-stationen beliggende mere end 3.454 meter over havets overflade. Den storslåede udsigt kulminerer med udsigten over Aletsch gletsjeren. Vi står af toget på Eigergletscher-stationen og tager gondolliften til Grindelwald-terminalen, hvor de i imponerende udsigter bare fortsætter og fortsætter.

    Vi returnerer til skibet med bus fra Grindelwald (ca. 2 ½ time) og er tilbage på skibet til den sidste lækre aftenmenu på skibet.

    Jungfraujoch
  • Dag 5: Hjemrejse

    Vi spiser morgenmad ombord inden bussen kører os til lufthavnen. Vi flyver via København til Aalborg.

Afgange- og ankomsttider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, terminalen 07:15 18:25
København Lufthavn, Terminal 2 11:35 16:55

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
9/6-20255 dageJungfraujoch flodkrydstogtMere end 8Kr. 13.995Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvordan forholder det sig med drikkepenge?

    Drikkepenge er ikke inkluderet for dette flodkrydstogt. Det er kutyme at give drikkepenge til skibets besætning ved afslutning af krydstogtet. Det forventes, men det er naturligvis frivilligt og individuelt, hvad man ønsker at betale. Beregn 5-10 EURO per person/dag. Der vil typisk ligge en kuvert i kabinen, hvori man kan lægge et kontant beløb, som fordeles af skibet mellem besætningsmedlemmerne. Rejselederen orienterer om dette ved afslutning af flodkrydstogtet.

  • Forbehold flodkrydstogter

    Der tages forbehold for ændringer i sejlplan og anløbshavne som følge af myndighedskrav, vandstand/strømforhold i floderne samt rederiets hensyn til skibet og passagerernes sikkerhed.
    - Således kan sejlads på floderne og overnatning på skibet, i helt særlige tilfælde, helt eller delvist erstattes med hhv. buskørsel til udflugtsmål og seværdigheder og/eller overnatning på hotel. Sådanne ændringer giver ikke ret til efterfølgende kompensation.

    Turen kan være krævende for gangbesværede, da en stor del af udflugtsprogrammet afvikles til fods. Vær desuden opmærksom på, at udflugterne kan afvikles i en anden rækkefølge end den nedennævnte. 

  • Hvilken valuta bruger man i Frankrig?

    I Frankrig bruger man Euro (EUR).

  • Hvilken valuta bruger man i Schweiz?

    I Schweiz bruger man Schweiziske Franc (CHF).

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu