Skip to main content

Spændende julekrydstogt i Frankrig

-
Med All Inclusive, julemiddag på skibet og besøg i skønne byer

Juleaften på Seinen

Kombinér den søde julestemning med fransk charme og hyggelige stunder til søs, når vi tager dig med på et julekrydstogt med det 4-stjernede flodkrydstogtskib, MS Botticelli. Sejladsen begynder i Paris, som du lillejuleaften på dag 1 kan opleve i fuld julebelysning, inden vi sejler til den idylliske havneby Honfleur på Atlanterhavskysten og retur hen over juledagene.

Under hele krydstogtet har vi All Inclusive på skibet, og det er også her, at vi juleaften på dag 2 samles om en lækker julemiddag med mulighed for efterfølgende at tage til midnatsmesse i den historiske middelalderby Rouen. Netop Rouen skal du også glæde dig til at opleve i dagtimerne på en byrundtur med rejselederen, og derudover skal vi på opdagelse i den charmerende, gamle bykerne i Honfleur, der frister med julepyntede bindingsværkshuse, krogede gader og havnemiljøet ved Vieux Bassin.

Tag eventuelt også med på tilkøbsudflugt til det pragtfulde Martainville-slot i Normandiet, og se ellers bare frem til at nyde julen, den lækre mad og det gode selskab ombord på vores dejlige skib.

Joyeux noël – Glædelig jul.

Dagsprogram

  • Dag 1: Afrejse og lillejuleaften i Paris

    Efter en flyvetur fra Danmark er vi fremme i Paris, hvor vi klokken 17 går ombord på vores herlige flodkrydstogtskib. Når vi har fundet vores kahytter og stillet bagagen, bydes vi velkommen ombord med en velkomstdrink i skibets lounge, inden middag serveres i restauranten.

    Efterfølgende har du mulighed for at følge rejselederen på en gåtur langs Seinen, der snor sig gennem den franske hovedstad, hvor julestemningen her lillejuleaften er på sit højeste. Vi nyder synet af det nærliggende og oplyste Eiffeltårn, der med sine 330 meter i højden er en evig ledestjerne, hvis man har mistet orienteringen i den romantiske millionby.

    På gåturen nyder vi den parisiske aftenstemning og de mange hyggelige julelys, der får os i den helt rette julestemning forud for de kommende fire-dages minijuleferie.

    Måltider inkluderet denne dag: Middag.

    Afrejse og lillejuleaften i Paris
  • Dag 2: Tilkøbsudflugt, juleaften og midnatsmesse

    Efter en god nats søvn kan du grave din julesweater frem fra kufferten og nyde en dejlig morgenmad i skibets restaurant. Første del af dagen går med at nyde skibet og udsigten til de smukke fransk landskaber, enten gennem loungens store vinduer eller eventuelt oppe fra skibets udendørs dæk.

    Efter en dejlig dag på vandet ankommer vi om aftenen til den lille by Petit-Andelys, hvorfra du har mulighed for at tage med på en tilkøbsudflugt med bus ud i de naturskønne landskaber. Turen går til Martainville-slottet, der stod færdigt i starten af 1500-tallet og i dag er indrettet som et museum.

    Sammen med rejselederen og en lokalguide udforsker vi museet, der fortæller historien om slottets mange forskellige ejere gennem tiden, inden det blev købt af staten i 1906, samt om Normandiets historie, kunst og traditioner gennem de sidste 500 år. Glæd dig til at nyde syde synet af slottets karakteristiske røde murstensfacade og tårne med kegleformede tage samt dets fine samling af antikke møbler og normanniske klædedragter fra gamle dage (udflugten koster kr. 450 og skal bestilles med rejsen.

    Turen slutter i den historiske middelalderby Rouen, hvor skibet og de gæster, der ikke ville med på udflugten, i mellemtiden er sejlet til. Her skal vi om aftenen samles om rejsens store julemiddag i den hyggelige restaurant, og bagefter er vi inviteret til midnatsmesse inde i Rouen by.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    Tilkøbsudflugt, juleaften og midnatsmesse
  • Dag 3: Julestemning og bindingsværksidyl i Honfleur

    Skibet ankommer ved Normandiets kyster og havnebyen Honfleur, der ligger netop ved Seinens udmunding. Det er en topcharmerende by, som du efter morgenmaden på skibet kan glæde dig til at tage ved nærmere eftersyn.

    Honfleur går i dag også under navnet impressionismens vugge, da nogle af kunststilens mest berømte malerier blev skabt med udgangspunkt i den inspiration som Boudin, Monet og Renoir fandt i byen og dens betagende omgivelser i anden halvdel af 1800-tallet.

    Her 1. juledag er de fleste museer og caféer lukket, men det er stadig en skøn oplevelse af følge rejselederen på en vandretur gennem byens hyggelige gader, der stadig er flot pyntet med nisser, guirlander og julelys i alverdens farver. Vi spadserer forbi et væld af fine bindingsværkshuse, langs promenaden på byens gamle havn, Vieux Bassin, og forbi Saint Catherine-kirken, som er Frankrigs største trækirke med dele, der kan spores helt tilbage til 1400-tallet.

    Eftermiddagen kan du tilbringe på egen hånd i Honfleur eller hjemme på skibet, evt. med en god bog eller over et spil kort med dine rejsefæller, inden middagen serveres.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    Julestemning og bindingsværksidyl i Honfleur
  • Dag 4: Julestemning og spændende fortællinger i Rouen

    Efter vores besøg i Honfleur vender skibet snuden hjemad mod Paris, men inden vi kommer så langt, har vi dagen i dag til at gå på opdagelse i Rouen – byen, hvor du også kunne komme til midnatsmesse på dag 2.

    Rouen er Normandiets kulturelle og gastronomiske epicenter, og efter morgenmaden tager vi med rejselederen på en spændende byrundtur i det historiske centrum. Her ser vi den mægtige katedral, der både er berømt for sit 150 meter høje kirkespir og for at været hyppigt skildret på malerier af Claude Monet, der fuldt forståeligt også blev betaget af den næsten tusind år gamle kirke.

    Vi runder naturligvis også det gamle torv, hvor nationalhelgenen Jeanne d’Arc blev brændt levende for kætteri i 1431, ligesom vi hører nogle af de mange historier om vikingerne fra nord, der både nåede at ødelægge kirken, der stod før den nuværende katedral, men også finde sig godt til rette her i byen. Vi skal naturligvis også se det ikoniske ur, Gros-Horloge, der hænger på en buegang over en gammel brostensgade og er blandt Rouens mest ikoniske vartegn.

    Om aftenen sejler vi videre mod Paris, mens vi nyder en hyggelig gallamiddag ombord på skibet.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    Julestemning og spændende fortællinger i Rouen
  • Dag 5: Hjemrejse

    Skibet ankommer til Paris tidligt om morgenen. Der bliver tid til at nyde en sidste morgenmad på skibet, inden vi tager afsked med skibet, kører til lufthavnen og flyver hjem til Danmark efter en skøn miniferie til lands og til vands i det nordlige Frankrig.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu