Skip to main content

Solorejse med bus til Paris

-
Oplev Byernes By i godt selskab med andre solorejsende

Paris for solorejsende

Denne nye, spændende rejse til Paris er for dig, der vil rejse alene og samtidig være i godt selskab med andre solo-rejsende. Der venter dig en herlig ferie i byernes by med en af vores erfarne rejseledere. Der bliver også god tid på egen hånd til byens mange attraktioner, berømte museer og indbydende cafeer.

En aften dyrker vi fællesskabet med hyggelig fællesspisning på et typisk parisisk brasserie med efterfølgende sejltur på Seinen forbi alle de storslåede monumenter. Der bliver også mulighed for at besøge Solkongens prægtige slot i Versailles. Med en overnatning på udrejsen ankommer du frisk og udhvilet til Paris, hvor vi bor alle nætter på pænt hotel nær metro og hyggelige restauranter.

Glæd dig til en dejlig rejse med mange oplevelser i fællesskabets tegn, og hvor du undgår at skulle betale tillæg for enkeltværelse.

Gislev Rejser er teknisk arrangør på denne rejse

Glæd dig til

  • Oplev Eiffeltårnet, Triumfbuen og Champs Elysees.
  • Rundtur på livlige Montmartre med malernes plads og Sacre Coeur
  • Flot sejltur på Seinen og stemningsfuld aftentur med bussen i Paris
  • Stort indhold - hele 3 byrundture med vores erfarne rejseleder
  • Mulighed for udflugt til Solkongens prægtige slot i Versailles

Inkluderet i rejsens pris

  • 6 x morgenmad
  • Middag dag 1
  • Middag og sejltur på Seinen dag 3
  • Entré til Atelier Lumière
  • Udflugt til Champs Élysées og Triumfbuen
  • Udflugt til Operaen og Montmartre
  • Udflugt til Eiffeltårnet og Pont Neuf
  • Aftenudflugt første aften
  • Rejseleder
  • Entréer og metrobilletter er eksklusive, medmindre andet er nævnt

Hotel

  • Ibis Paris La Villette

    Pænt og nyrenoveret hotel i moderne stil. Mindre men funktionelle værelser med toilet, tv, brusebad og gratis Wi-fi. Hotellet har restaurant, bar, reception og elevatorer.

    Skøn central beliggenhed i et område med rigtig pariserstemning ud til kanaler samt stort grønt område ved Parc de la Villette med videnskabsmuseet og den kugleformede Géode biograf. Nær hotellet er der flere restauranter

    Hotellet ligger kun 450 meter gang til metro med gode forbindelser til centrum, Montmartre og operakvarteret med gode shopping-muligheder.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Dag 1-2: Udrejse til overnatning og ankomst til Paris

    Afrejse fra Danmark i vores komfortable bus til overnatning i Holland, og vi er allerede godt på vej.

    Veludhvilede fortsætter vi næste dag til Frankrigs hovedstad, hvor vi er fremme allerede midt på eftermiddagen.

    Om aftenen introducerer rejselederen dig til byens metro på en tur til det centrale Paris.
    Udflugt inkluderet. Billet til metro er for egen regning.

    Udrejse til overnatning og ankomst til Paris
  • Dag 3: Byrundtur til Champs Elysèes og Triumfbuen og meget mere

    Vi kører til Place de la Concorde - en af byens mest imponerende pladser. Pladsen spillede en central rolle under den franske revolution, og det var her at bl.a. Marie Antoinette og Robespierre mistede hovedet i guillotinen.

    Nu er guillotinen erstattet af en 3300 år gammel egyptisk obelisk, der oprindeligt stod i Ramses Tempel i Luxor

    Videre ad Frankrigs mest berømte avenue Champs Elysèes med de glamourøse butikker og præsidentens palads. Forbi nationalsymbolet Triumfbuen og Stjernepladsen, hvor hele 11 gader mødes til La Grand Arche og vi kører også forbi den ny triumfbue af danske von Spreckelsen i den futuristiske bydel La Defense. Inkluderet.

    Aftentur med middag og sejltur på Seinen:
    Vi inviterer til hyggelige fællesspisning på et af Paris skønne brasserier. Herefter tager vi på sejltur på Seinen forbi mange af byens arkitektoniske perler. Tilbage på land kører vi en stemningsfuld lystur gennem Paris by night.

    2-rettes middag med et glas vin og sejltur inkluderet i rejsens pris.

    Byrundtur til Champs Elysèes og Triumfbuen og meget mere
  • Dag 4: Elegante stormagasiner, Operaen og skønne Montmartre

    Dagens første stop er i operakvarteret, hvor der vil være tid på egen hånd – det gælder bare om at vælge. Er du til kultur kan du starte ved den smukke Opera Garnier – en af verdens smukkeste operaer med en ekstravagant udsmykning, den smukke hovedtrappe og Chagalls betagende loftsmalerier.

    Er du mere til shopping er der gode muligheder i Galeries Lafayette og Le Printemps, der er byens førende stormagasiner. Hos parfumehuset Fragonard kan du få en rundtur i parfumens verden og måske en ny duft med hjem.

    Videre til det livlige Montmartre hvor Van Gogh, Hemingway og mange andre kunstnere har levet og hentet inspiration. Gående rundtur til mesterværket Sacre Coeur, der blev bygget for at sone byens synder. Det er en af byens bedste gratis oplevelser, og udenfor sørger lovende kommende musikere for underholdningen, mens man kan nyde en kølig øl på trappen og den vidunderlige udsigt ud over byen.

    Nærved ligger malernes plads Place du Tertre, hvor de lokale kunstere konstant er i gang med at male portrætter eller stemningsbilleder fra Montmartre. Gør som pariserne og slå dig ned på en cafe. Her får du fri adgang til hele denne herlige folklore – C´est la vie.

    Sidst på eftermiddagen kører vi retur til vores hotel efter en dag med mange indtryk.

    Elegante stormagasiner, Operaen og skønne Montmartre
  • Dag 5: Solkongens slot i Versailles

    Du kan vælge at bruge dagen til egne oplevelser eller tage med på en spændende udflugt til Solkongens prægtige slot i Versailles. Slottet var royalt og politisk hovedsæde frem til 1789.

    Vi er hjemme midt på eftermiddagen, så du også kan nå lidt oplevelser på egen hånd.

    Denne udflugt koster kr. 350 pr. person inkl. entré til Versailles og skal bestilles ved tilmelding.

    Solkongens slot i Versailles
  • Dag 6: Eiffeltårnet, Latinerkvarteret og flot lyskunst

    Vi starter dagen med en tur til byens vartegn - det fascinerende Eiffeltårn med mulighed for at tage billeder samt en tur op til de første etager eller med elevatoren helt til toppen.

    Videre til Paris´ hjerte med byens ældste bro Pont Neuf, Conciergeriet, der blev anvendt som fangekælder under revolutionen og Latinerkvarteret. Snyd ikke dig selv for et besøg i den hyggelige lille boghandel Shakespeare and Company. Rejselederen er behjælpelig med tips og råd.

    Herfra tager vi til Atelier des Lumières, en unik kunstoplevelse, der tilbyder en fascinerende og interaktiv oplevelse af kunst og kultur. Udstillingen er beliggende i et tidligere jernstøberi, og viser kunstværker, der bliver projiceret på væggene, gulvene og loftet. En smuk og anderledes oplevelse.

    Eiffeltårnet, Latinerkvarteret og flot lyskunst
  • Dag 7: Hjemrejse til Danmark

    Efter nogle herlige dage er det blevet tid til at sige farvel til Paris efter en masse herlige oplevelser.

    Ankomst til den danske grænse midt på aftenen.

Afgange- og ankomsttider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg afk. 26 Knudepunkt Aalborg Ø, Universitetsboulevarden 04:05 02:05
Hobro afk. 34 Pendlerplads, Nordre Ringvej 04:35 01:35
Svendborg Klosterplads overfor Banegården 04:45 01:25
Randers afk. 40 Pendlerplads, Viborgvej 140 05:00 01:10
Gislev P-plads, Ørbækvej 12 05:10 01:00
Ringe afk. 13 v. OK-tanken, Lombjergevej 05:30 00:40
Nyborg Station v. Turistbusholdeplads, Banegårdsalleen 05:35 00:35
Århus Viby Torv P-plads ved kirken, Grundtvigsvej 05:40 00:30
Odense Parkering Odense Syd, v. Letbanen, Søndre Hospitalsvej 06:00 00:10
Skanderborg Station, Jernbanevej 3 06:00 00:10
Horsens afk. 56 A v. Q8/Burger King 06:20 23:50
Middelfart afk. 58 B P-plads ved det store toilet 06:40 23:30
Vejle afk. 59 DTC Busstop, Torvet 34 06:40 23:30
Fredericia afk 59 v. OK-tanken, Bødkervej 1 06:50 23:20
Kolding Jens Holms Vej, Busplads overfor Godset 07:10 23:00
Haderslev afk. 68 Vojens v. OK-tanken, Lysbjergvej 2A 08:00 22:15
Aabenraa afk. 70B Aabenrå N v. 7-Eleven, Kometvej 1 08:25 21:50
Otto Duborg Grænsemarked, Harrislee 08:50 20:45

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
22/3-20257 dageParis for solorejsendeMere end 8Kr. 8.198Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvilken valuta bruger man i Frankrig?

    I Frankrig bruger man Euro (EUR).

  • Fast plads i bussen på samarbejdsrejser

    Når du bestiller din rejse hos NILLES, kan du altid købe fast plads i bussen. På vores rejser skabt i samarbejde med vores søsterselskaber, som tilfældet er med denne rejse, gælder følgende priser for fast plads i bussen:

    • 0-4 dage: Kr. 80
    • 5-7 dage: Kr. 150
    • 8 eller flere dage: Kr. 230

    Fast plads gælder, fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen.

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu