Skip to main content

Nyd livet på Rhône og Saône

-
Flodkrydstogt fra Provence gennem Rhônedalen til Bourgogne

Rhone – Saone flodkrydstogt

Langs de sydfranske floder Rhône og Saône ligger de store oplevelser lige så tæt som flaskerne i kældrene under områdets berømte vingårde. Og udenfor, under den lune, sydfranske sol, kæmper de vinstokkeklædte skråninger, bølgende lavendelplantager og hyggelige middelalderbyer om vores opmærksomhed, mens vi langsomt bevæger os op gennem nogle af Europas smukkeste og mest varierede landskaber. Dette flodkrydstogt er for dig, der vil opleve nogle af Frankrigs mest idylliske byer og smukke landskaber kombineret med det madglade lands fantastiske køkken og skylle alle herlighederne ned med at godt glas rødvin.

Fra Middelhavet til Lyon
Efter en udrejse med besøg ved både Hospice De Beaune og Cæsars triumfbue i Orange går vi ombord på MS Rhone Princess på havnen i Martigues ved Middelhavskysten. Herfra sejler vi stik nord til første stop ved det enestående Carmague-område, hvor vi bl.a. skal på visit i hovedbyen Saintes-Maries-de-la-Mer. Vi fortsætter til byen Arles, hvor van Gogh fandt inspiration til nogle af sine mest elskede malerier, og Avignon, hvor vi naturligvis skal se den imponerende bymur med de 39 tårne. Herefter lægger vi til kaj i den naturskønne Ardéche-dal med besøg i vin- og chokolademekkaet Tain L’Hermitage, hvor vi smager på både sødt og blødt. Rejsen slutter i Lyon med en afstikker til vinområdet Mâcon, inden vi sætter buskursen hjemover.

Se video af flodkrydstogtet her

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 6 overnatninger på MS Rhone Princess
  • 2 overnatninger i Tyskland
  • 1 overnatning i Beaune
  • 9 x morgenmad
  • 5 x frokost ombord/på udflugt
  • 9 x middag, heraf 1 gallamiddag ombord
  • All Inclusive ombord
  • 1 x morgenkomplet (udrejse)
  • 2 x frokost (ud- og hjemrejse)
  • 2 x vinsmagning
  • 1 x chokoladebesøg
  • Dansk rejseleder
  • Udflugter ekskl. entréer

Kort

Overnatning

  • MS Rhone Princess

    M/S Rhone Princess er et flot skib med hoveddæk, øvre dæk og soldæk. Med en længde på 110 meter og 69 kabiner, er skibet ideelt til at sejle på floderne. Flodkrydstogtskibet sejler udelukkende på Rhone og Saone floderne i det sydlige Frankrig. Skibet er komfortabelt indrettet og har en afslappende og elegant stil. Skibet har egen bar, lounge og restaurant samt en reception. Fra soldækket er der rig mulighed for at slappe af og nyde udsigten. Der er liggestole og områder, hvor der er skygge. Kahytterne er omkring 13 m2 og udstyret med to enkeltsenge, som kan skubbes sammen. I kahytten er der desuden Wi-Fi, aircondition og tv samt badeværelse med bruseniche og hårtørrer.

    All Inclusive-pakke er inkluderet ombord og indeholder :
    Frokost og aftensmad: Øl, vand og skibets vine. Fra baren: Øl, vand og dagens vine samt kaffe, te, drinks m.m. i tidsrummet kl. 11:00 - 23:00

Dagsprogram

  • Der tages forbehold for ændringer i sejlplan og anløbshavne som følge af myndighedskrav, vandstand/strømforhold i floderne samt rederiets hensyn til skibet og passagerernes sikkerhed. - Således kan sejlads på floderne og overnatning på skibet, i helt særlige tilfælde, helt eller delvist erstattes med hhv. buskørsel til udflugtsmål og seværdigheder og/eller overnatning på hotel. Sådanne ændringer giver ikke ret til efterfølgende kompensation.

    Turen kan være krævende for gangbesværede, da en stor del af udflugtsprogrammet afvikles til fods. Vær desuden opmærksom på, at udflugterne kan afvikles i en anden rækkefølge end den nedennævnte.

  • Dag 1-2: Udrejse

    Morgenkomplet i Hedensted, middag i Neumünster og overnatning ved Wuppertal. Næste dag kører vi via Luxembourg gennem Nordfrankrig. Vi ankommer til Beaune i Bourgogne sidst på eftermiddagen, hvor der er mulighed for en spadseretur til Hospice De Beaune, det verdensberømte fattighospital.

    Aftensmad og overnatning i Beaune.

    Udrejse
  • Dag 3: Beaune – Martigues

    Fra Beaune kører vi ad Autoroute du Soleil via Mâcon, Beaujolais og Lyon ned til Rhônedalen. Vi holder frokostpause ved Orange, som er hjemsted for Cæsars triumfbue fra før Kristi fødsel og Kejser Augustus’ romerske amfiteater. Sidst på eftermiddagen når vi skibet i Martigues. Besætningen hjælper med at bære bagagen ombord, og kaptajnen er vært ved en velkomstdrink, inden vi nyder den første aftenmenu ombord.

    Beaune – Martigues
  • Dag 4: Carmargue

    Vi skal besøge Carmague-området, der er et enestående naturområde i Rhône-deltaet med indsøer beboet af store flokke af vand- og vadefugle, sorte tyre og vilde heste. Der bliver også tid til at se den smukke landsby Ste-Maries-de-la-Mer, der er valfarts-by for både katolikker og sigøjnere. Vi er tilbage på skibet for frokost og om eftermiddagen er der mulighed for at gøre rejselederen selskab på en byvandring i Arles’ centrum. Den smukke by byder blandt andet på et romersk amfiteater og Van Gogh Foundation, med værker af flere kendte malere.

    Middag ombord på skibet, mens vi sejler mod Avignon.

    Carmargue
  • Dag 5: Avignon

    Avignon er omgivet af en fem km lang bymur med syv porte og 39 tårne, og der er mulighed for at se Pavepaladset, som er et af verdens mest storslåede, gotiske paladser, inden sejladsen fortsætter i retning mod Viviers efter frokost.

    Avignon
  • Dag 6: Ardéche-dalen – Tain-l’Hermitage

    I dag skal vi opleve den naturskønne Ardéche-dal, der har fået navn efter Ardéche-floden, der er kendt for sine mange kalkstensklipper. Området er et yndet udflugtsmål for friluftselskere med kanosejlads, klatring, vandreture osv.

    Efter Frokost ombord på skibet i La Voulte kører vi til den berømte vin -og chokoladeby Tain L’Hermitage, hvor vi selvfølgelig skal smage på både vin og chokolade.

    Vi møder skibet igen i Tain L’Hermitage og nyder endnu en dejlig middag ombord. I løbet af natten sejler vi videre mod Lyon.

    Ardéche-dalen – Tain-l’Hermitage
  • Dag 7: Lyon

    Vi nyder formiddagen i Lyon, som ligger fantastisk smukt, hvor Saône løber ud i Rhône-floden. Lokalguiden tager os med på en tur i den historiske by, hvor vi skal se den smukke katedral La basilique Notre-Dame de Fourvière og de smalle gader i Vieux Lyon, byens gamle renæssancekvarter.

    Vi spiser frokost på skibet, mens vi sejler mod Mâcon.

    Lyon
  • Dag 8: Mâcon – Trevoux

    Efter morgenmad ombord bliver der mulighed for at kigge lidt nærmere på Macon, som er smukt beliggende i et bakkelandskab med vinmarker. Byens vartegn er katedralen med de ottekantede tårne, og den tusind år gamle Saint-Laurent-bro forbinder Mâcon med landsbyen Saint-Laurent-sur Saône. Sejlads mod Belville mens vi spiser frokost. Om eftermiddagen bliver der mulighed for igen at køre ud i det smukke vinlandskab og besøge en lokal producent, mens skibet sejler fra Belville til Trevaux.

    Aftenen byder på skibets gallamiddag, mens vi sejler ind mod et smukt illumineret Lyon.

    Mâcon – Trevoux
  • Dag 9-10: Lyon - hjemrejse

    Krydstogtet nærmer sig sin afslutning, og besætningen bærer vores bagage ud til bussen. Vi kan begynde hjemturen gennem Frankrig og Tyskland. Vi spiser frokost undervejs, og efter vi har passeret Frankfurt, er der middag og overnatning ved Alsfeld.
    Sidste dag kører vi forbi Hamburg og spiser frokost i Neumünster.

    Lyon - hjemrejse

Afgange- og ankomsttider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Hjørring A-Z, A. F. Heidemanns Vej, P-plads 05:05 23:00
Dybvad Falkevej 25, NILLES Busser 05:20 22:40
Brønderslev Banegård 05:30 22:35
Hjallerup Frakørsel 16, P-plads, Hjallerup/Dronninglund 05:40 22:20
Bouet Kvickly, P-plads 05:55 22:05
Aalborg Frakørsel 26, Universitetsboulevarden, Pendlerplads 06:10 21:50
Haverslev Industriparken 2, Circle K 06:30 21:25
Hobro Frakørsel 35, Skivevej, P-plads, Hobro V 06:45 21:05
Randers Viborgvej 141, ved ny Pendlerplads 07:00 20:25
Århus Bilka Tilst, Agerøvej 7, P-plads 07:30 19:55
Skanderborg Banegård, Busstop, vest for stationen 08:00 19:25
Horsens Frakørsel 56A, Bøgehøjvej, Samkørselsplads Horsens V 08:15 19:05
Vejle Friis Hansens Vej 12, Vinding 09:25 18:45
Kolding P-plads overfor Godset, Nordkajen 09:50 18:25
Haderslev/Vojens Frakørsel 68, Lysbjergvej, OK-tank 10:05 18:05
Rødekro/Aabenraa Frakørsel 70, Kometvej, Uno X/7-Eleven 10:20 16:35
Padborg Lejrvejen 12, OK-tank 10:45 16:20

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
31/7-202510 dageRhone-Saone flodkrydstogtMere end 8Kr. 15.595Bestil
29/9-202510 dageRhone-Saone flodkrydstogtMere end 8Kr. 15.895Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • All Inclusive ombord

    All Inclusive-pakke er inkluderet ombord og indeholder :
    Frokost og aftensmad: Øl, vand og skibets vine. Fra baren: Øl, vand og dagens vine samt kaffe, te, drinks m.m. i tidsrummet kl. 11:00 - 23:00

  • Skal jeg give drikkepenge på skibet?

    Drikkepenge er ikke inkluderet for dette flodkrydstogt. Det er kutyme at give drikkepenge til skibets besætning ved afslutning af krydstogtet. Det forventes, men det er naturligvis frivilligt og individuelt, hvad man ønsker at betale. Beregn 5-10 EURO per person/dag. Der vil typisk ligge en kuvert i kabinen, hvori man kan lægge et kontant beløb, som fordeles af skibet mellem besætningsmedlemmerne. Rejselederen orienterer om dette ved afslutning af flodkrydstogtet.

  • Tillæg

    Tillæg for enkeltkabine: kr. 4.000
    Tillæg for dobbelt A-kabine øvre dæk: kr. 1.500

  • Entréer

    Entréer udgør samlet ca. 50 EUR 

  • Forbehold flodkrydstogter

    Der tages forbehold for ændringer i sejlplan og anløbshavne som følge af myndighedskrav, vandstand/strømforhold i floderne samt rederiets hensyn til skibet og passagerernes sikkerhed.
    - Således kan sejlads på floderne og overnatning på skibet, i helt særlige tilfælde, helt eller delvist erstattes med hhv. buskørsel til udflugtsmål og seværdigheder og/eller overnatning på hotel. Sådanne ændringer giver ikke ret til efterfølgende kompensation.

    Turen kan være krævende for gangbesværede, da en stor del af udflugtsprogrammet afvikles til fods. Vær desuden opmærksom på, at udflugterne kan afvikles i en anden rækkefølge end den nedennævnte. 

  • Hvilken valuta bruger man i Frankrig?

    I Frankrig bruger man Euro (EUR).

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu