Skip to main content

Götakanalen og de smukke svenske søer

-
Oplev det ukendte Sverige i Västergötland med afgang fra Jylland

Götakanalen og de smukke svenske søer

Kom med på en skøn 4-dages bustur til Sverige og regionen Västergötland, der lokker med storslåede søer, historiske kanaler og et rigt kulturliv. Selv om mange fra tid til anden tager turen til Sverige med båd, tog eller bil, så er det langt fra alle, der bevæger sig længere end Göteborg. Og det er en skam. Man skal nemlig ikke særlig mange timer væk, før granitstenene begynder at rejse sig fra skovbunden, søerne breder sig i landskabet, strømmen i kanalerne bliver vildere og det Sverige ”vi kender” forsvinder i bussens bakspejl.


Spændende kultur i Västergötland
På rejsen som starter med en sejltur til Göteborg tager vi mod Västergötland, der ligger nord for Halland og fungerer som indgangen til det vilde, våde og storslåede Sverige. Undervejs på rejsen besøger vi området omkring de to enorme søer Vänern og Vättern. Vi sejler en dejlig tur på den historiske Götakanal, der i mere end 200 år har fungeret som transportvej fra Kattegat til Østersøen. Og vi nyder det alsidige fugleliv ved det berømte vådområde omkring Hornborgarsjön. Selv om vand – i bogstavelig forstand – fylder meget i Västergötland, så er regionen også leveringsdygtig i spændende oplevelser på land, og på denne tur skal vi bl.a. se middelalderslottet Läckö Slott og på ostesmagning. Under hele opholdet bor vi på Lundsbrunn Resort & Spa, hvor der er aftensmad alle dage.

Inkluderet i rejsens pris

  • 4 stjernet bus
  • Færge Frederikshavn - Göteborg tur/retur
  • 3 nætter på Lundsbrunn Resort og Spa
  • 3 x morgenmad på Lundsbrunn Resort og Spa
  • 3 x aftensmad på Lundsbrunn Resort og Spa
  • Sejltur på Götakanal med frokost
  • Ostesmagning hos Falbygdens ost
  • 1 x morgenbuffet (udrejse)
  • 1 x aftensmad (hjemrejse)
  • Udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder

Hotel

  • Lundsbrunn Resort & Spa

    Lundsbrunn Resort & Spa ligger med udsigt over en parklignende have i den lille by Lundsbrunn. Hotellet er lyst og åbent med en god buffetrestaurant og en lækker spaafdeling, der kan benyttes i dagstimerne under hele opholdet mod betaling. Diverse spabehandlinger kan tilkøbes. Værelserne er moderne og lyse, og de indeholder alle fladskærms-tv, gode senge samt eget bad og toilet.


    Bemærk at reception og restaurant ligger i en separat bygning og der kan derfor være nogle hundrede meter mellem værelser og restaurant.

    AndetSpa og Wellness (mod gebyr)
    BarJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Dag 1: Afrejse fra Jylland med stop i Borås og ankomst til Lundsbrunn

    Vi sejler med Stena Line fra Frederikshavn og nyder en morgenmad ombord. Forude venter Hallandsåsens bakkede landskaber og måske en lille formiddagslur, mens de svenske sommerlandskaber suser forbi.

    Vi holder en pause i Borås, hvor der er mulighed for at se byens berømte tekstilmuseum og eventuelt nyde en frokost i hyggelige omgivelser inden turen går videre.

    Vores udrejse slutter i Lundsbrunn, en hyggelig lille by ikke langt fra den store sø Vänern. Her skal vi bo de næste tre nætter på det dejlige Lundsbrunn Resort og Spa, der emmer af hyggelig atmosfære. Vi bliver budt velkommen af hotellets venlige personale, og senere på aftenen samles vi til en fælles velkomstmiddag i hotellets restaurant.

    Afrejse fra Jylland med stop i Borås og ankomst til Lundsbrunn
  • Dag 2: Sejltur på Götakanalen

    En indholdsrig dag til lands og til vands venter os. Efter morgenmad på hotellet kører vi til byen Sjötorp, hvor vi går om bord på M/S Bellevue, som tager os med på en unik sejltur på en af Sveriges smukkeste og mest historiske vandveje; Götakanalen. Vi nyder en frokost ombord, inden vi når sejlturens slutdestination i Töreboda.

    På vej tilbage til Lundsbrunn gør vi et kort stop ved Hornborgarsjön, der nok er Sveriges mest kendte fuglesø. Hvert forår danser tusindvis af traner deres parringsdans netop her, og selvom de slanke fugle for længst er fløjet nordpå for at yngle, så er søen stadig enestående smuk og i dén grad et besøg værd i juni måned, når vi lægger vejen forbi.

    Om aftenen nyder vi en dejlig middag i hotellets restaurant.

    Sejltur på Götakanalen
  • Dag 3: Byrundtur i Lidköping og området ved Läckö Slott

    Byrundtur i Lidköping og området ved Läckö Slott. I dag skal vi en tur til Läckö Slott. Slottet, oprindeligt bygget i 1298, er kendt for sin rige historie og fantastiske arkitektur.
    Omgivet af naturskønne omgivelser tilbyder slottet også en malerisk udsigt og rolige vandrestier. Men vi starter med en byrundtur til fods i Lidköping Under turen vil vi blandt andet besøge Nya stadens torg, Gamla stadens torg, Limtorget og Skt. Nicolai kyrka.

    Vi kigger forbi Rörstrands porslinfabrik, virksomhedens 250-årige historie vises i det lille museum, og der er også en god fundbutik. Før vi når frem til slottet stopper vi ved Spikens brygge for at spise frokost (ikke inkluderet). Om sommeren er Spiken fyldt med liv, når turister blander sig med de lokale fiskere. Røgerierne er i fuld gang, og du kan købe ny-røget fisk, indsøfisk, forarbejdede fiskerprodukter og delikatesser samt den fine løjrom fra sikløjen.

    Lokale håndværkere tilbyder forskellige håndværk. Her kan du finde alt fra trasmåtter og tøj til keramik, kunst, smykker i egen design, trådsløjd, hudplejeprodukter, egne
    krydderiblandinger og Spikenslændor.Vi er tilbage i Lundsbrunn om eftermiddagen, hvor der igen venter os en dejlig aftenbuffet.

    Byrundtur i Lidköping og området ved Läckö Slott
  • Dag 4: Falbygdens ost og hjemrejse

    Vi checker ud og siger farvel til Lundsbrunn for den her gang. Bussen tager os retur til Göteborg hvor nye oplevelser venter og nogle timer med at udforske byen. Vi tager vejen forbi Falköping og Falbygdens ost, hvor vi får en kort guidet tur ned i ostekælderen, her er der mulighed for smagsprøver. Mættet for indtryk og oplevelser tager vi med bussen retur mod Göteborg.

    Her venter en kort rundvisning og tid på egen hånd til at nyde en Sveriges mange smukke byer. Om eftermiddagen sejler vi med Stena Line retur mod Frederikshavn og nyder en aftenbuffet om bord.

    Falbygdens ost og hjemrejse

Afgange- og ankomsttider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Randers Viborgvej 141, ved ny Pendlerplads 05:00 21:20
Hobro Frakørsel 35, Skivevej, P-plads, Hobro Vest 05:15 21:00
Haverslev Industriparken 2, Circle K 05:30 20:45
Aalborg Frakørsel 26, Universitetsboulevarden, Pendlerplads 06:05 20:15
Bouet Kvickly, P-plads 06:15 20:05
Hjallerup Frakørsel 16, P-plads, Hjallerup/Dronninglund 06:30 19:45
Dybvad Falkevej 25, NILLES Busser 06:50 19:25
Frederikshavn Sydhavnsvej 4, P-plads 07:15 19:00

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
6/6-20254 dageGötakanalen og de smukke svenske søerMere end 8Kr. 5.795Bestil
29/8-20254 dageGötakanalen og de smukke svenske søerMere end 8Kr. 5.795Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvilke entreer er der på rejsen til Götakanalen?

    På denne rejse er der mange spændende oplevelser og udflugter i vente. Nogle er der entréer til:

    Entré Textilmuseet DKK 60

    Entré Läckö Slot DKK80

  • Hvilken valuta bruger man i Sverige?

    I Sverige bruger man svenske kroner.

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu