Skip to main content

En sviptur til Grønland

-
5 dages smukke oplevelser i og omkring Nuuk

Den lille Grønlandsrejse

Vores fem-dages Grønlandsrejse er skræddersyet til dig, der vil stille den lille Grønlandsult. Eller dig, der måske for første gang krydser det nordlige Atlanterhav for at udleve drømmen og opleve hovedstaden Nuuk samt de sydgrønlandske fjelde og fjorde fyldt med isbjerge.

Rejsen starter med en direkte flyvetur på omkring fem timer fra Aalborg til Nuuk, hvor vi under hele besøget har base på det centrale Hotel Hans Egede. Herfra tager vi over de næste fem dage på en række udflugter rundt i hovedstaden og til den smukke natur, der omgiver den. Vi skal bl.a. på en seks timer lang sejltur gennem den billedskønne Nuuk-fjord, hvor sæler, hvaler og fugle kæmper med de forbipasserende isbjerge om vores opmærksomhed, til kaffemik hos en lokal grønlandsk familie og besøge den forladte bygd Qooqqut midt i det smukke ingenting.

Rejsen slutter, hvor den startede, i Aalborg Lufthavn. Men nu med kamerarulle og erindring fyldt med smukke billeder af Kalaallit Nunaat – grønlændernes land.

Når solen står højt på himlen i Nuuk - også om natten
Fra maj til slut juli kan man opleve en form for midnatssol i Nuuk. Selvom Nuuk ligger syd for polarcirklen, så står solen højt på himlen det meste af døgnet og er kun kortvarigt nede bag horisonten. Det betyder, at det aldrig bliver rigtigt mørkt. I august vil man med tiden ikke længere kunne se solen så meget, da nætterne stille og roligt begynder at blive mørkere. Men solen går stadig mere hen over himlen end ned bag horisonten, så solopgange og solnedgange er i denne periode fantastiske og varer i flere timer med de flotteste farvespil.

Glæd dig til

  • Direkte fly Aalborg - Nuuk
  • Oplev den smukke hovedstad
  • Fantastisk natur og gæstfri lokalbefolkning
  • Centralt beliggende hotel

Inkluderet i rejsens pris

  • Fly Aalborg – Nuuk t/r inkl. 15 + 5 kg bagage
  • Transfer lufthavn - hotel t/r
  • 4 nætter på Hotel Hans Egede
  • 4 x morgenmad
  • 3 x 2-retters middag
  • Kaffemik i Nuuk
  • Hvalsafari i Nuukfjorden
  • Fish ’n’ Dish i Qooqqut (inkl. middag)
  • Dansk rejseleder

Hotel

  • Dag 1-5

    Hotel Hans Egede

    Hotel Hans Egede ligger lige i centrum af Nuuk med flere caféer, barer og restauranter inden for 100 meter af hovedindgangen. Hotellet har tre forskellige restauranter, en døgnåben reception, træningscenter og en hyggelig bar, hvor du kan nyde et glas vin eller en drink, mens dagens oplevelser vendes med dine rejsefæller.

    Værelserne er lyse og rummelige med alle moderne bekvemmeligheder som TV, hårtørrer, gratis Wi-Fi, gode senge og naturligvis eget bad og toilet.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse

    Vi flyver fra Aalborg direkte til Nuuk. Turen tager cirka fem timer, og undervejs på rejsen bliver der serveret et måltid.

    Efter ankomst til Nuuk kører vi til Hotel Hans Egede, der ligger centralt i hovedstaden og med god udsigt til de omkringliggende fjelde fra de øvre etager. Vi går en orienterende byrundtur med rejselederen og danner os et indtryk af den by, der skal være vores hjem de næste fem dage.

    Udrejse
  • Dag 2: Sejltur gennem Nuuks isfjord

    I dag skal ud på en af de flotteste sejlture, du kommer til at opleve i dit liv. Det tør vi godt love.

    Turen foregår i et lille, motordrevet skib, der er udstyret med opvarmet kabine, indendørs siddepladser og naturligvis toilet. Vi sejler i cirka to timer gennem de smukke landskaber, inden vi kommer til turens højdepunkt; Isfjorden, hvor vi sejler ind og ud mellem de mange isbjerge, der alle stammer fra Narsap Sermia- gletsjeren i bunden af fjorden.

    Det er en nærmest overjordisk oplevelse at se den enorme gletsjer, der som en anden naturmaskine i millioner af år har sendt isklumper fra Indlandsisen ud på deres sidste rejse i Atlanterhavet, hvor de smelter mange tusinde kilometer mod syd.

    Efter besøget i bunden af isfjorden sejler vi tilbage mod Nuuk, og undervejs holder vi et skarpt øje med vandet, hvor vi kan være heldige at se de enorme pukkelhvaler, mens vi nipper til en varm kop kakao eller kaffe.

    Sejltur gennem Nuuks isfjord
  • Dag 3: Fisketur på fjorden og besøg i den forladte bygd Qooqqut

    I dag begiver vi os igen ud på Nuuk-fjorden, men denne gang tager vi fiskestængerne med. De grønlandske farvande bugner nemlig af særlig torsk og rødfisk i sommermånederne, og selv om vi naturligvis ikke kan give garantier, så satser vi på at fange frisk fisk, når vi undervejs på turen smider linerne over rælingen på den lille båd.

    Efter en god times sejlads og fiskeri ankommer vi til den forladte bygd Qooqqut, der i forrige århundrede fungerede som fåregård. I dag driver den danske kok Mads Bek og hans kone en restaurant i de gamle træbygninger, og selv om de naturligvis har egne fisk på menuen, så tilbereder de gerne vores friskfangede fisk i restaurantens køkken, hvis vi altså har været så heldige at fange nogle.

    Vi spiser middag i den hyggelige restaurant, hvor menuen består af føromtalte fisk og de grøntsager og krydderurter, som restaurantejerne dyrker i den nærliggende køkkenhave.
    Efter besøget i bygden og på restaurant Qooqqut Nuan sejler vi tilbage gennem fjordsystemet til Nuuk, hvor vi har resten af eftermiddagen og aftenen til fri disposition.

    Fisketur på fjorden og besøg i den forladte bygd Qooqqut
  • Dag 4: Kaffemik hos lokal grønlandsk familie

    I Danmark vil man nok kalde det for Kaffeslabberas, men i Grønland hedder det altså kaffemik, eller kaffillerneq, når man mødes med venner og bekendte i uformelt lag og fejrer alt fra fødselsdage til forfremmelser og andre festlige fornøjelser, der kan peppes op med en god kop kaffe og et stykke bagværk.

    Og netop kaffemik skal vi til i dag, når vi bliver inviteret indenfor hos en grønlandsk familie i Nuuk. Vi nyder et par timer – og et par kopper kaffe – i selskab med vores grønlandske værter, som undervejs fortæller os en masse om Grønland, grønlandsk kultur og hvad det indebærer at vokse op og leve i et af verdens mest afsidesliggende samfund. Resten af dagen er til fri udnyttelse i Nuuk.

  • Dag 5: Hjemrejse

    Vi spiser et godt morgenmåltid på Hotel hans Egede, og efterfølgende tager vi afsted mod lufthavnen og flyver hjem til Danmark.

    Hjemrejse

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, Terminal 04:30 16:20

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
19/6-20255 dageSommer på GrønlandMere end 8Kr. 17.995Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Tillæg for enkeltværelse

    Tillæg for enkeltværelse: kr. 2.150

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu