Skip to main content

Tæt på spisekammerets hemmeligheder

-
og store kulturoplevelser

Toscana og Umbrien

Med udgangspunkt fra vores lille familieejede hotel i Castiglione del Lago, byder vi på nogle af Italiens mest lækre fødevarer og vine, når vi tager dig med på rundtur i det, der ofte kaldes Italiens spisekammer. På turen bevæger vi os rundt i Toscana og Umbrien og lader os friste af trøfler, olivenolie, skinke, pasta, oste og lækre vine, når vi besøger lokale producenter og nogle af støvlelandets smukkeste og mest charmerende middelalderbyer. - Kombinationen af de lækre fødevarer, byernes smalle gader, de smukke kirker, restauranterne og den italienske livsstil, vil helt sikkert få dig til at mærke det lokale og mest autentiske Italien.

Inkluderet i rejsens pris

  • Fly Aalborg – Firenze tur/retur
  • 7 overnatninger i Castiglione del Lago
  • 7 x morgenmad
  • 5 x 3-retters aftenmenu
  • Entré til Basilica di Francesco i Assisi
  • Entré til Doumo di Siena
  • Trøffeljagt og frokost med smagning af trøfler, olie og vin
  • Vinbesøg med smagning
  • Møllebesøg med frokost og smagning af brød, pasta og vin
  • Mejeribesøg med ostesmagning
  • Øvrige udflugter, excl. eventuelle entréer
  • Dansk rejseleder

Hotel

  • Hotel Trasimeno

    Hotellet er et lille familiedrevet hotel med kun 34 værelser. – Det er beliggende ca. 10 minutters gang fra Trasimeno søen og Castiglione Del Lago’s historiske centrum. - Bag byportene gemmer sig en lille charmerende by med smalle gader, gode restauranter og spændende specialbutikker, samt det gamle fæstningsværk Rocco Leone. Hotellet byder på pæne og enkle værelser, alle med eget badeværelse, hårtørrer, air condition, minibar og Wi-Fi. I den hyggelige restaurant serveres morgenmad og aftensmad. Bag hotellet ligger det nye og lækre poolområde med solsenge og parasoller. Der er desuden elevator, TV-stue og cykler til rådighed for gæsterne.

Dagsprogram

  • Turen kræver, at man er godt gående og er ikke egnet for gangbesværede, da flere byer opleves til fods.

    Rækkefølge af udflugter og placering af dage uden program kan variere.

  • Udrejse: Aalborg - Firenze

    Udrejse med fly fra Aalborg via Amsterdam til Firenze. Efter ankomst kører vi i bus til Castiglione del Lago, der er den største by ved Trasimeno søen. Efter indkvartering er der middag på hotellet.

    Aalborg - Firenze
  • Foligno med trøffeljagt og Frans af Assisi: Heldagsudflugt

    Vi skal besøge et tidligere franciskanerkloster på skråningerne over Foligno, hvor vi skal på trøffeljagt. I skoven bliver vi ledsaget af den lokale hundefører, der med sin trænede hund viser os, hvordan den søger efter trøfler blandt det duggede græs og til duften af frisk jord. Vi skal selv smage trøfler og høre om, hvordan trøfler bruges i det umbriske køkken. Vi skal også nyde en let frokost og smage stedet egne vine og olivenolie. I Umbrien finder man nogle af de mest fantastiske og undervurderede italienske vine. Fra de sprøde, tørre Grechetto hvidvine, til de kraftige og taninrige, røde Sagrantino vine.

    Vi fortsætter dagens spændende program med at besøge Assisi. Den flotte by ligger højt og smukt på en bjergskråning, og det er ikke uden grund, at Assisi er på UNESCO’s verdensarvsliste. Stedet rummer en sand overflod af religiøs historie og smukke bygninger. Pilgrimme har i århundreder valfartet hertil for at tilbede og hylde Frans af Assisi og hans bemærkelsesværdige liv og gerninger. – Vores lokale guide viser os rundt og fortæller den fascinerende historie om hvordan Frans reformerede den katolske kirke. Turen inkluderer et besøg i Basilica di San Francesco.
    Vi skal smage: trøfler, vin og olivenolie

    Heldagsudflugt
  • Orvieto, olivenlund og vingård: Heldagsudflugt

    I det sydvestlige hjørne af Umbrien, omgivet af grønne bakker, olivenlunde og vinmarker, finder vi den vidunderlige middelalderby Orvieto. Vores lokale guide viser os rundt i de smalle gader, og vi hører historien om den smukke katedral med den fascinerende og smukke facade. Vi skal også se det imponerende bygningsværk St. Patrick’s brønden bygget i det 15. århundrede. Der bliver tid til frokost på egen hånd, inden vi igen kører nordpå til den lille landsby Vaiano, hvor danske Jeanette og Klaus har boet de seneste 20 år. – Klaus byder os velkommen i olivenlunden, hvor han levende fortæller om olivenproduktion og fremstilling af olie af højeste kvalitet. I Vaiano finder vi også en af Umbriens mest innovative og dygtige vinmagere, og vi runder dagen af med at besøge vinmarkerne og smage deres dejlige vine.
    Vi skal smage: Olivenolie og vin

    Heldagsudflugt
  • Montepulciano og Val d’Orcia mølle med pastasmagning: Heldagsudflugt

    Denne dags skal vi besøge nogle spændende steder i Toscana, og formiddagen tilbringer vi i Montepulciano, der er endnu en renæssanceperle med sine smalle, stejle gader og imponerende udsigter over det smukke toskanske landskab. Piazza Grande, som er beliggende på det højeste punkt i byen, er Montepulcianos centrum, domineret af det imponerende rådhustårn, rådhusets gotiske facade og katedralen, der har en ufærdig facade, men til gengæld en imponerende altertavle fra år 1401, med maleri på træ og dekoreret med guld. Montepulciano er også berømt i hele verden for sin Vino Nobile, og der er rig mulighed for at gå indenfor i et af byens mange vinhuse eller vinbutikker, hvor man kan smage den italienske klassiker.
    Efter nogle timer i Montepulciano fortsætter vi mod Castello di Spedaletto, hvor vi skal besøge møllen Mulino Val d’Orcia. Her skal vi på en spændende rundvisning og høre om stedet historie, der rækker helt tilbage til middelalderen og pilgrimsvandringer mod Assisi. Vi følger de gamle kornsorters vej fra korn til pasta, og vi slutter naturligvis af med en frokost, hvor vi skal smage blandt andet brød og pasta fremstillet af møllen mel og naturligvis et godt glas vin.
    Vi skal smage: Brød, pasta og vin

    Heldagsudflugt
  • Siena og ostemejeri: Heldagsudflugt

    Vi begynder dagen i Siena, der af mange opfattes som Italiens smukkeste og mest charmerende middelalderby. Byen er endnu et sted på UNESCOs verdensarvliste, og vores lokale guide viser os blandt andet den vanvittigt smukke katedral og den imponerende Piazza del Campo, hvor Toscanas største fest og hestevæddeløbet Il Palio finder sted 2 gange hver sommer.
    Der bliver tid på egen hånd i byen, inden vi om eftermiddagen fortsætter til Pienza, hvor vi besøger en lokal osteproducent og hører om fremstilling af den smagfulde Pecorino ost, der fremstilles af fåremælk og er særlig typisk for Val d'Orcia.
    Vi smager: Oste

    Heldagsudflugt
  • Castiglione del Lago: På egen hånd

    Castiglione del Lago er en lille overskuelig by med en smuk udsigt over Trasimeno søen, og i den historiske bymidte, indenfor byportene, kan man nyde den fantastiske stemning i den smalle hovedgade og på de små torve. De mange charmerende specialbutikker byder på alt lige fra håndlavede lædervarer til lækre lokale specialiteter og vine. Sæt dig ved en af de mange hyggelige restauranter og nyd et glas kølig hvidvin mens den italienske dagligdag og livet i den charmerende by udspiller sig omkring dig. Der ligger sågar en Michelin Restaurant midt i gaden.
    Onsdag er markedsdag i Castiglione, og hvis det øvrige program tillader det, vil rejselederen tage jer med til markedet og der bliver sikkert også mulighed for lidt frokost og en vinsmagning i en af de lokale specialbutikker.

    På egen hånd
  • Hjemrejse: Firenze - Aalborg

    Vi tager afsked med hyggelige Castiglione Del Lago og kører mod lufthavnen i Firenze. Vi flyver med KLM via Amsterdam til Aalborg.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, terminalen 05:00 17:40

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
16/6-20258 dageToscana og Umbrien – spisekammerets hemmelighederMere end 8Kr. 12.495Bestil
22/9-20258 dageToscana og Umbrien – spisekammerets hemmelighederMere end 8Kr. 12.995Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Hvilken valuta bruger man i Italien?

    I Italien bruger man Euro (EUR).

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu