Skip to main content

Rejser til Ischia

-
Velkommen til italienernes egen favorit-ø
Se ledige afgange i

Hvis du vil opleve autentisk ø-liv og samtidig udforske noget helt andet end eksklusive Capri, så skal du tage med på en af vores rejser til Ischia. Den lille ø ligger cirka en times sejlads fra Napoli og lokker med varme kilder, skønne hoteller og en fantastisk udsigt over Det Tyrrhenske Hav og fra det gamle fiskerleje Ischia Ponte til borgfæstningen Castello Aragonese.

De lokale valfarter til øen Ischia

Mens naboøen Capri tiltrækker jetsettere, skuespillere, kendisser og turister med hang til dyr champagne og endnu dyrere hoteller, så er øen Ischia de lokale italienernes favorit. I sommermånederne strømmer de til øen med færge fra Italiens fastland for at nyde de skønne sandstrande, udsigten til vulkanen Vesuv, borgfæstningen Castello Aragonese, de lokale restauranter og det afslappede byliv i Ischia Ponte, der med sine pastelfarvede huse og skæve tagrygge er indbegrebet af det søde, syditalienske ø-liv.

Varme kilder og velvære på Ischia

Ischia er et af Italiens mest berømte rejsemål, når det kommer til kurbade og velvære. Vulkanøen er rig på varme kilder og det termalvand, der siden antikken har haft ryg for at kunne lindre alskens dårligdomme og tilmed give huden en frisk glød. Flere steder på øen er wellnesshoteller skudt op i det bakkede landskab, og mange af hotellerne på Ischia tilbyder swimmingpools med termalvand i tilgift til den ofte underskønne udsigt over Napoli-bugten. På rejsen Ischia - Napoli - Ø-hop bor vi på det skønne Hotel Parc Aurora Terme, der som navnet antyder er et af de hoteller på øen, der har termalvand i swimmingpoolen.

Ischia for alle sanser

Allerede ved indsejlingen til Ischia fornemmer man, at der venter oplevelser ud over det sædvanlige på den lille men betagende ø. Den lille færge lægger til kaj i hyggelige Ischia Porto, og straks efter ankomst mødes man af duften af pinjetræer, lyden scootere og synet af de pastelfarvede husmure mod den blå himmel, der er så karakteristisk for ikke bare Ischia men mange øerne i Napoli-bugten. På byens mange caféer kan du styrke dig på den lokale espresso, og er du udstyret med en sød tand, er der masser af muligheder for at prøve den lokale gelato i nogle af de mange isbutikker, der ligger spredt ud over byen og øen.

Oplev Ischia og Napoli-regionen på en spændende ferie

På rejsen Ischia - Napoli - Ø-hop er der kun en kort gåtur fra havnen i Ischia Porto til hotellet, der ligger med den smukkeste udsigt over kysten og havet blot et stenkast fra færgelejet. Under hele vores ophold på Ischia bor vi på det dejlige Hotel Parc Aurora Terme, der indbyder til afslapning og mange timer tilbragt i de komfortable solstole med udsigt over havet helt til fastlandet. Når vi ikke slapper af på hotellet, tager vi på dejlige ture rundt på øen, ligesom rejsen byder på udflugter til regionens øvrige seværdigheder og højdepunkter. Vi skal bl.a. besøge naboøen Capri, der godt nok er turistet, men som også byder på nogle af Italiens smukkeste udsigter og mest imponerende pragtvillaer. Vi skal også en tur til fastlandet, hvor en af Italiens største byer, Napoli, byder sig til med spændende arkitektur og masser af storbycharme. Og så skal vi naturligvis og køre en tur langs den smukke Amalfikyst på Sorrentohalvøen og nyde synet af de mange hyggelige bjergbyer.

Udforsk den største by på Ischia

Ischias største by ligger i øens nordlige ende og består af de to bydele Ischia Porto og Ischia Ponte. For at gøre forvirringen total, så omtaler de lokale byen som Ischia - altså det samme som øen - og den er hjem for godt 16.000 indbyggere. Ischia Porto er den mere moderne del af byen, der huser byens havn, hvor færger fra fastlandet og Napoli-bugtens øvrige øer ankommer dagligt i højsæsonen. dwenb gamle bydel hedder Ischia Ponte, og den er uden tvivl en af de mest idylliske byer i Italien med masser af kringlede gader, hyggelige hoteller, gode restauranter og en smuk udsigt over Ischias vel nok største turistattraktion; fæstningen Castello Aragonese.

Oplev Castello Aragonese på nærmeste hold

På toppen af en lille, bakket tange ud for haven i Ischia Ponte troner fæstningen Castello Aragonese, der bestemt er et besøg værd på en ferie til Ischia. Fæstningen kan dateres helt tilbage til 474 f. kr., og selv om den er brændt, ødelagt og genopbygget mange gange siden, så er den stadig en af de mest billedskønne og imponerende fæstninger i hele Italien. Castello Aragonese tiltrækker turister til Ischia fra hele regionen, og på rejsen Ischia - Napoli - Ø-hop kan gå i deres fodspor og udforske den smukke fæstning på nærmeste hold i det eget tempo. Fra hotellet Hotel Parc Aurora Terme, hvor vi bor under hele opholdet, er der kun en kort gåtur gennem Ischia by og havnen til du står ved den stenbro, der leder over til den lille ø, hvor Castello Aragonese befinder sig.

Ferie i filmhistoriens skygge

Hvis du synes, du har set den lille ø med de idylliske strande og de smukke havnebyer før, så tager du formelig ikke fejl. Øen Ischia har nemlig ageret kulisse for filmproduktioner flere gange, og både Hollywoodfilmen 'The Talentet Mr. Ripley' med Matt Damon, Jude Law og Gwyneth Paltrow i hovedrollerne samt en lang række klassiske, italienske film fra 50'erne, 60'erne og 70'erne er blevet optaget på Ischia.

Oplevelser sammen med andre på Ischia

Når du bestiller en pakkerejse til Ischia hos NILLES, så får du alle de store oplevelser uden alt besværet. Du skal hverken tænke på afhentning, turen til og fra lufthavn, fly, transporten til de forskellige seværdigheder eller bekymre dig om indgange til seværdigheder eller plads på restauranterne. Du skal i stedet blot nyde stemningen, naturen, den smukke udsigt og det hyggelige selskab med dine medrejsende. Vi har naturligvis dansk rejseleder med på alle rejser til Ischia, og uanset om du drømmer om strand, udsigt, god mad eller en idyllisk stund under et pinjetræ med en god kop kaffe i hånden, så opfylder Ischia dine ønsker.

Oplev Syditalien sammen med NILLES

Syditalien er naturligvis andet og mere end ø-ophold på fantastiske Ischia og naboøen Capri. Her kan du få et overblik over vores øvrige destinationer i Syditalien og booke din næste pakkerejse til blandt andet Apulien med de historiske trullihuse, Sicilien med vulkanen Etna og de mange historiske havnebyer og Sorrentohalvøen i kombination med hovedstaden Rom og den smukke Amalfikyst. Fælles for alle rejserne er, at vi flyver med direkte fly fra Aalborg til Napoli, så vi hurtigt kan komme i gang med alle de spændende oplevelser.

Se vores udvalg af øvrige rejser til Italien

Hvis du er på udkig efter en pakkerejse, der ikke rimer på strand, Ischia, Capri eller området omkring Amalfikysten, så har vi også mange spændende alternativer i Støvlelandet. Oplev eksempelvis den betagende Lago Maggiore, Toscanas kyst i kombination med Elba og Cinque Terre, Gardasøen eller modebyen Milano kombineret med et flodkrydstogt til Venedig.

Bliv klogere på alle vores Italien-rejser og find inspiration til din næste tur til Støvlelandet - uanset om det skal foregå med bus eller fly - lige her.

Ischia: 1 rejse fundet

Ischia - Napoli - Ø-hop

Ischia - Napoli - Ø-hop

  • Italien
  • Nyheder
  • Rejselængde: 8 Dage
    Pris: Fra Kr. 11.495
  • NYHED - Med storslåede udsigter over Napolibugten og historiske og smukke Ischia som udgangspunkt, har du den perfekte kombination af afslapning og oplevelser, når vi inviterer til ø-hop,  storbycharme og masser af frisk havluft. Maleriske byer med  huse i alverdens farver, idylliske havne, gode restauranter  og storslået natur. 

  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
7021 6022Se åbningstider
Luk menu