Skip to main content

Rejse til Toscanas kyst

-
Maleriske byer og vidunderlig natur

Toscanas kyst – Elba og Cinque Terre

Velkommen til Toscana, hvor der er overflod af solskinstimer og nogle af Italiens smukkeste landskaber og mest charmerende byer. På denne oplevelsesrejse bor vi i Lido di Camaiore på Versilia-rivieraen, og der bliver god tid til at nyde rivieraen, stranden og stemningen. Glæd dig til en fascinerende sejltur langs Cinque Terres kysten, hvor de små byer og de farvestrålende huse er som mejslet ind i klipperne. Vi skal også besøge den smukke klippeø Elba, hvor Napoleon blev sendt i eksil.

Inkluderet i rejsens pris

  • Direkte fly Billund - Pisa tur/retur
  • 7 overnatninger ved Versilia-rivieraen
  • 7 x morgenmad
  • 7 x aftensmad
  • Sejltur til Elba
  • Øvrige udflugter ekskl. Entréer og tog/bådbilletter
  • Dansk rejseleder

Hotel

  • Hotel Bracciotti

    Hotel Bracciotti i Lido di Camaiore er et stilfuldt tre-stjernet hotel placeret blot 40 meter fra strandkanten på Versilias populære kyst. Faciliteterne inkluderer to udendørs swimmingpools med panoramisk udsigt, en privat strand kaldet "Moby Dick" med både restaurant og bar, samt et afslapningsområde og en have. - Værelserne er lyse og moderne med air condition, fladskærms-tv, Wi-fi, køleskab, safeboks, badeværelse med bruser og hårtørrer.
    I hotellets restaurant kan vi nyde god morgenmad og en 3-retters aftenmenu (incl. dessert), baseret på lokale råvarer.

Dagsprogram og udflugter

  • Nyd livet på Versilia-riveraen på denne skønne rejse, hvor ugen har 5 dage med spændende udflugter og 2 dage til afslapning med vores skønne hotel og den lækre strand som base. - Rækkefølge af udflugterne kan variere.
    Turen kræver, at man er godt gående og er ikke egnet for gangbesværede, da flere byer opleves til fods.

  • Udrejse: Billund - Pisa

    Mulighed for busopsamling fra Nordjylland til Billund. Udrejse fra Billund til Pisa med Ryan Air. Herfra kører vi til hotellet i Lido di Camaiore på Versilia Rivieraen.

    Billund - Pisa
  • Lido di Camaiore og vinbesøg: Halvdagsudflugt

    På en rundtur til fods lærer vi Lido di Camaiore at kende. Badebyen har i årtier været eftertragtet af italienerne på grund af det behagelige feriemiljø og ikke mindst de gode strande. Badebyen har også en pier med restaurant.
    Ved middagstid kører bussen til et lokalt vinhus, hvor vi smager stedets vine og lækre, toscanske specialiteter, hvilket udgør dagens frokost.

    Halvdagsudflugt
  • Cinque Terre: Heldagsudflugt

    Bussen kører os til La Spezia, hvorfra vi tager lokaltoget til Monterosso al Mare, der er den nordligste af de 5 Cinque Terre-byer. Vi får tid på egen hånd i den charmerende by, og herefter begiver vi os ud på en smuk sejltur i retning tilbage mod La Spezia. Vi sejler langs den rå klippekyst og oplever nogle af de mest maleriske steder i Italien. Cinque Terre – “De Fem Lande” – er fem små kystbyer, som balancerer på stejle skrænter ud mod havet og nærmest trodser den barske natur. Selv vinstokkene på skråningerne må krybe tæt på jorden for ikke at blive blæst ud over kanten. Båden lægger til ved nogle af de små charmerende byer med huse og robåde i alverdens glade farver. I tilfælde af dårligt vejr tager vi toget retur til La Spezia, med stop undervejs i én eller flere af de smukke kystbyer.

    Heldagsudflugt
  • Lucca: Halvdagsudflugt

    Turen går til Lucca, der hørte under det antikke Rom. Lucca er en sand perle og den imponerende bymur består af stjerneformede volde og er en af byens mange seværdigheder. På en spadseretur gennem byen ser vi bl.a. domkirken med den grøn-hvide marmorfacade og byens ovale handelsplads, der følger linjerne fra et tidligere amfiteater. Der bliver tid på egen hånd i Lucca til at nyde den dejlige stemning, butikkerne og en frokost i en af de mange gode restauranter.

    Halvdagsudflugt
  • Napoleons Elba: Heldagsudflugt

    Vi har bussen med, når Vi sejler fra Piombino til Elba. - Øen er på størrelse med Bornholm og på samme vis omkranset af markante klipper med små bugter og dejlige, hvide sandstrande. Snorlige vinmarker og smukke middelalderbyer ligger strøet ud på denne grønne ø, hvis milde klima skaber et helt unikt dyre- og planteliv med op mod 60 vilde orkidéarter. Det var her, Napoleon blev sendt i eksil efter slaget ved Leipzig i 1813. Vi besøger havnebyen Portoferraio og Napoleons villa, der ligger isoleret og højt hævet over byens krogede gader og kirketårne. Vi ser, hvor Napoleon sov, spiste, læste og uddannede sig. Han spildte ikke tiden men nåede både at omstrukturere øens landbrug og handel, udbygge vejnettet og sågar designe øens nuværende flag, før han efter ni måneder og 21 dage marcherede retur til Paris.

    Heldagsudflugt
  • Pisa: Halvdagsudflugt

    Pisa ligger ved Arno-floden. Pisa var tidligere en dominerende italiensk havneby, og i dag er byen verdensberømt på grund af Det Skæve Tårn. Vi besøger kirkekomplekset med klokketårnet,domkirken og dåbskapellet, der er opført i pisa-romansk stil. Vi besøger Pisa på hjemrejsedagen.

    Halvdagsudflugt
  • Hjemrejse: Pisa - Billund

    Vi tager afsked med Lido di Camaiore Marina og kører mod Pisa, hvor vi skal se det berømte tårn, inden vi fortsætter mod lufthavnen. Hjemrejse direkte fra Pisa til Billund med Ryan Air. Bustransfer retur til Nordjylland.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Dybvad Falkevej 25, NILLES Busser 08:15 22:35
Bouet Kvickly, P-plads 08:45 22:05
Aalborg Frakørsel 26, Universitetsboulevarden, Pendlerplads 08:55 21:55
Haverslev Industriparken 2, Circle K 09:20 21:30
Hobro Frakørsel 35, Skivevej, P-plads, Hobro V. 09:35 21:15
Randers Viborgvej 141, ved ny Pendlerplads 09:55 20:55
Århus Bilka Tilst, Agerøvej 7, P-plads 10:25 20:25
Skanderborg Banegård, Busstop, vest for stationen 10:50 20:00
Horsens Frakørsel 56, Q8/Burgerking, Horsens V. 11:10 19:40
Billund Lufthavn, Terminal 11:55 18:55

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
22/5-20258 dageToscanas kyst – Elba og Cinque TerreMere end 8Kr. 9.995Bestil
29/5-20258 dageToscanas kyst – Elba og Cinque TerreMere end 8Kr. 9.995Bestil
11/9-20258 dageToscanas kyst – Elba og Cinque TerreMere end 8Kr. 10.395Bestil
18/9-20258 dageToscanas kyst – Elba og Cinque TerreMere end 8Kr. 10.395Bestil
25/9-20258 dageToscanas kyst – Elba og Cinque TerreMere end 8Kr. 10.395Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvad er temperaturen i Marina di Pietrasanta?

    Gennemsnitstemperatur: Marina de Pietrasanta  (gns.): maj - juni 21° - 26°, september - oktober 23° - 27°

  • Hvor meget skal jeg regne med til entréer og billetter på turen til Toscanas kyst?

    Samlede entréer mv. udgør ca. EUR 90  (Cinque Terre tog/sejltur ca. EUR 40, Shuttlebus Pisa ca. EUR 4, Det Skæve Tårn i Pisa ca. EUR 20,  Napoleons Hus på Elba ca. EUR 6, Vinsmagning med frokost ca. EUR 20)  

  • Hvor meget bagage må jeg medbringe i flyet til Toscana?

    1 x 20 kg ind-tjekket bagage.

    1 x håndbagage ( 40x20x25 cm ).
    (Blød taske som skal kunne være under sædet. Altså ikke en kabine-kuffert på hjul)

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Hvilken valuta bruger man i Italien?

    I Italien bruger man Euro (EUR).

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu