Skip to main content

Rundrejse i Nepal

-
Storslåede oplevelser på toppen af verdens tag

Rundrejse i Nepal

Midt imellem verdens højeste bjerge ligger det smukke, lille kongedømme Nepal. Et fascinerende sted, hvor naturen er lige så skøn og farverig som kulturen og de stolte traditioner, der har formet landet i årtusinder. Vi har tilrettelagt en spændende rundrejse, hvor vi i kyndigt selskab med vores danske rejseleder skal på opdagelse i Nepals tempeltunge byer, fantastiske natur og rige dyreliv.

Rejsen begynder i den nepalesiske hovedstad Kathmandu, der året rundt er værtsby for utallige trekkere og bjergbestigere, der har udset sig landets himmelskrabende bjerge som deres næste udfordring. I første omgang bliver vi dog nede i Kathmandu-dalen, hvor dagene bruges på at udforske den gamle malla-hovedstad, de historiske kunstnerbyer og flere af de berømte templer og stupaer, der tilsammen har fået UNESCO til at udpege området som verdensarv. På fjerdedagen skifter vi scene og indlogerer os på et godt hotel i den berømte Chitwan-nationalpark for foden af de majestætiske Himalayabjerge. Her har vi tre dage til sammen med parkens rangers at begive os ud på gåben og i terrængående jeeps for at udforske den smukke natur samt se de tonstunge pansernæsehorn og mange andre af parkens mange vilde dyr.

Rejsen byder også på en trekkingtur oppe i de smukke bjergterræner, en overnatning i den skjule perle Bandipur og meget mere af det, der gør Nepal til et af Østens mest dragende lande. Vi rejser i et roligt tempo, så vi altid er friske og veludhvile til de næste dages oplevelser og også har tid til at nyde opholdet på gode hoteller, vi har håndplukket til rejsen.

Kort

Hoteller

  • Dag 2-4

    Hotel Barahi Kathmandu

    Nyd et afslappende ophold i Nepals sprudlende hovedstad Kathmandu. Den høje bygning giver en følelse af at være hævet over det pulserende byliv på gadeplan, ikke mindst ved den udendørs swimmingpool, hvor du fra kanten kan nyde udsigten over byen. Grønne trækroner og høje bygninger deles om skylinen, og på klare dage kan du endda skimte bjergene uden for millionbyen i horisonten. Hotellet rummer 80 enkelt indrettede værelser, der har præcis det, du skal bruge under dit ophold i hovedstaden. Gode, store senge, tv, gratis wi-fi og eget badeværelse med toilet. Værelserne på de øvre etager kan nås med elevatoren, mens maden kan nydes i hotellet egen restaurant The Deck, der byder på både nepalesiske og internationale retter.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
  • Dag 4-7

    Hotel Earth Light

    Skønt hotel med beliggenhed i den UNESCO-beskyttede Chitwan-nationalpark og dermed i kort afstand til de mange enestående naturoplevelser, der venter os under vores ophold her. Efter udflugterne i den blændende natur, der er særligt kendt for sin biodiversitet og store pansernæsehorn, kan du slappe af ved den udendørs swimmingpool, i stedets fællesstue eller hjemme på værelset. Værelserne er fordelt over en række villaer og er alle udstyret med tv, minibar, aircondition, gratis wi-fi, eget badeværelse med toilet samt en elkedel, så du kan slappe af med en kop kaffe eller te efter dagens oplevelser. Hotellet har egen restaurant, bar og døgnåben reception med safeboks.

    BarJa
    InternetJa
    MinibarJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
  • Dag 7-9

    Mount Kailash Resort

    To minutters gang fra den smukke Phewa-sø ligger dette fine hotel, der er vores hjem i Pokhara for foden af Annapurnamassivet. Værelserne er store og rummelige og har alle moderne fornødenheder som hårtørrer, safeboks, aircondition, tv, elkedel, gratis wi-fi og telefon. Hotellet har et stort poolområde, et fitnesscenter, en frodig have med flotte blomster og en restaurant, der serverer både lokale og internationale retter.

    AktivitetFitness
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SolterrasseJa
    SwimmingpoolJa
  • Dag 9-10

    The Old Inn

    Hyggeligt krohotel beliggende i hjertet af Bandipur. Præcis som resten af den ultracharmerende bakkeby emmer det af autenticitet i den fine, gamle bygning, hvorfra der er udsigt til de bjergrige landskaber, der omgiver byen. Med sit rustikke træskærerarbejde og lokale detaljer er det tydeligt, at stedet stammer fra et helt andet århundrede, og her bor vi på gode værelser med gratis wi-fi samt eget bad og toilet. Hotellet har desuden egen restaurant.

    AktivitetFitness
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SolterrasseJa
    SwimmingpoolJa
  • Dag 10-11

    Hotel Barahi Kathmandu

    Nyd et afslappende ophold i Nepals sprudlende hovedstad Kathmandu. Den høje bygning giver en følelse af at være hævet over det pulserende byliv på gadeplan, ikke mindst ved den udendørs swimmingpool, hvor du fra kanten kan nyde udsigten over byen. Grønne trækroner og høje bygninger deles om skylinen, og på klare dage kan du endda skimte bjergene uden for millionbyen i horisonten. Hotellet rummer 80 enkelt indrettede værelser, der har præcis det, du skal bruge under dit ophold i hovedstaden. Gode, store senge, tv, gratis wi-fi og eget badeværelse med toilet. Værelserne på de øvre etager kan nås med elevatoren, mens maden kan nydes i hotellet egen restaurant The Deck, der byder på både nepalesiske og internationale retter.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Mange af seværdighederne er til fods, hvorfor turen kan være krævende for gangbesværede.

  • Dag 1: Afrejse

    Vi flyver midt på formiddagen med SAS til København, hvor vi skifter fly. Herfra flyver vi med Emirates, et af verdens bedste luftfartsselskaber, til Dubai. På flyvningen serveres der måltider og drikkevarer, og under turen kan vi benytte os af sædets private underholdningssystem med film, tv-programmer, musik og spil. Vi lander kort før midnat i Dubai, hvor vi skifter fly.

  • Dag 2: Ankomst og oplevelser i Kathmandu

    Vi flyver direkte til Nepals hovedstad Kathmandu. Efter vi har været igennem paskontrollen og fået udleveret vores bagage, møder vi vores engelsktalende lokalguide og kører til vores hotel.

    Der bliver tid til at spise morgenmad og friske sig op, inden rejsens første oplevelser venter midt på formiddagen. Vi kører til toppen af en bakke i den UNESCO-beskyttede Kathmandu-dal, hvor vi får øjenkontakt med den 2.500 år gamle Swayambhunath-stupa. Bygningen, der er blandt de største buddhistiske helligdomme, er kendt for dens store øjne og øjenbryn, der er malet på hovedspirets fire sider og symboliserer Buddhas øjne, der skuer i alle fire retninger.

    Vi spiser frokost på en lokal restaurant og fortsætter derefter til Durbar Square i Kathmandu, hvor der venter os en fyldig indføring i den nepalesiske kultur og historie. Her skal vi opleve det røde treetagers tempel, der er opført til ære for den levende gudinde Kumari, samt kongepaladset Hanuman Dhoka, det 40 meter høje tårn-tempel Taleju og flere af de andre templer, gårdhaver og hyggelige gader ved pladsen.

    Om aftenen spiser vi middag på en lokal restaurant.

    Ankomst og oplevelser i Kathmandu
  • Dag 3: Malla-konger og kunstnerbyer

    I dag går turen på ny ud i Kathmandu-dalen og denne gang for at se den gamle hovedstad under Malla-dynastiet. Den UNESCO-beskyttede by emmer af historie, og ved Bhaktapur-pladsen, hvor fortidens malla-konger boede, ser vi en stribe af smukke templer, byporter og paladser. På turen kommer vi også forbi et af byens andre torve, hvor der stadig produceres og sælges lerpotter og anden keramik i stor stil.

    Herfra fortsætter vi til kunstnerbyen Patan, der rummer et virvar af charmerende, smalle gader med hindutempler, gamle murstenshuse og ikke mindst fire smukke stupaer helt tilbage fra det 3. århundrede. Byen er kendt for at værne om sine stolte håndværkstraditioner, og overalt kan vi se de flotte resultater. Her væves, formes og sælges alt fra håndbroderede sarier samt bronze- og kobberskulpturer af diverse guddomme til smykker, malerier og dygtigt træskærerarbejde, der kan ses på døre og templer overalt i byen.

    Vi besøger det flotte Krishna Mandir-templel, en arkitektonisk perle med flotte stenhuggerdetaljer opført af en af de gamle Malla-konger på byens centrale plads. Vi runder også det imponerende guldtempel i tre etager, hvis gyldne facade har glimtet i solen siden opførelsen i det 12. århundrede.

    Efter frokost fortsætter vi på en kort tur til landsbyerne Bungumati og Khokana, der også er kendte for deres dygtige kunsthåndværk. Herfra kører vi retur til hotellet i Kathmandu.

    Malla-konger og kunstnerbyer
  • Dag 4: Tempelbesøg og videre til Chitwan National Park

    Vi siger farvel til Kathmandu for nu og kører til Dakshinkali-templet ved Parping, der er er et af Nepals vigtigste og er dedikeret til Kali, den kraftfulde gudinde for både destruktion og skabelse.

    Set udefra er templet ikke blandt landets mest imponerende, men med dets ritualer og traditioner har det en stor religiøs betydning. Det er to gange om ugen skueplads for dyreofringer af især geder og haner til den blodtørstige gudinde, hvorefter familierne tilbereder deres ofrede dyr og holder picnic på bakkerne

    Herfra fortsætter vi til lufthavnen og flyver den korte tur til Chitwan National Park i Terai-lavlandet for foden af de majestætiske Himalayabjerge. Nationalparken er Nepals ældste og udpeget som verdensarv af UNESCO grundet dens store betydning for biodiversiteten. Vi tjekker ind på det skønne Hotel Earth Light, der ligger inde i nationalparken og byder på et komfortabelt ophold for de kommende tre nætter med afslappede omgivelser, moderne værelser og en udendørs swimmingpool.

    Vi spiser frokost på hotellet og skal herefter have vores første oplevelser ude i naturen. Vi følger hotellets program, som afhængig af dagsformen på vejret, dyrene og landskaberne kan foregå i jeeps, kanoer eller til fods.

    Tempelbesøg og videre til Chitwan National Park
  • Dag 5-6: På opdagelse i Chitwan National Park

    Der venter os to spændende dage fyldt med store naturoplevelser i den berømte nationalpark. Med alt fra tropiske skove og rindende floder til græsklædte sletter og vådområder er det umuligt at skære parkens natur over én kam, og det samme kan siges om det mangfoldige dyreliv. Blandt meget andet kan vi krydse fingre for at se bjørne, bisonokser, elefanter, floddelfiner, tigere, krokodiller, et væld af fuglearter og ikke mindst pansernæsehornet, der er verdens største af sin slags. En masse spændende dyr, som vi oplever i deres naturlige habitat og i behørig afstand i selskab med vores dygtige parkrangers.

    Programmet er lagt med øje for, at vi får så store og forskelligartede natur- og dyreoplevelser med hjem som muligt, og efterfølgende får vi tid til at slappe af hjemme på hotellet og evt. se, hvem der har fanget de mest eksotiske dyr med deres kamaera.

    Vi har helpension under opholdet i Chitwan.

    På opdagelse i Chitwan National Park
  • Dag 7: Fra ét naturparadis til et andet

    Vi forlader nationalparken og kører nordpå. Vi skal igennem lokale byer med store menneskemængder, livlige gader og landbrug – et autentisk sansebombardement, når det er bedst. Vejene er ikke i høj standard, så vi kører i et roligt tempo, men vi er godt på vej til en af verdens smukkeste destinationer.

    Turen går til det gode Hotel Mount Kailash i byen Pokhara for foden af tre af verdens højeste bjerge Annapurna, Dhaulagiri og Manaslu, hvis sneklædte tinder rejser sig højt over de grønne dalstrøg og spejler sig i de smukke bjergsøer.

    Vi ankommer til en sen frokost på hotellet, hvorefter vi har resten af dagen og aftenen på egen hånd til at nyde poolområdet, gå en tur langs den nærliggende Phewasø og evt. spise en god middag i byen for egen regning.

    Fra ét naturparadis til et andet
  • Dag 8: Trekkingtur i bjergene

    I dag skal vi op i højderne og virkelig få udsyn over det bjergtagende terræn. Vi tager på en times køretur uden for Pokhara til Phadi Village, der er startbyen for dagens smukke trekkingtur. Vores slutdestination er Australian Camp i over to kilometers højde, men forinden har vi oplevet et væld af spektakulære udsigter over de smukke nepalesiske bjerge. Vi skal bl.a. spejde mod Annapurna South, der er en del af det berømte Annapurna-bjergmassiv, samt bjergtoppene Hiunchuli, Lamjung Himal og Fishtail, der alle strækker sig over seks kilometer mod himlen.

    Trekkingturen tager ca. tre timer og er en enestående naturoplevelse, hvor vi begiver os afsted ad små veje og stier i et relativt nemt fremkommeligt terræn, hvor alle kan være med. Om aftenen er der tid til at gå ind til byen og finde en god middag.

    Trekkingtur i bjergene
  • Dag 9: Den gemte perle Bandipur

    Friske og veludhvilede oven på gårsdagens trekkingtur nyder vi en god morgenmad på hotellet, inden vi går ombord på bussen og kører på udflugt i de landlige omgivelser.

    Efter et par timer ankommer vi til den smukke landsby Bandipur, der ligger midt i frodige omgivelser på en bakketop. Byen er hjem for det lokale newar-folk, og rundt om i byens pæne gader vidner små, fine templer om, at der stadig værnes om byens gamle hindutraditioner. Bandipur er desuden kendt for sine blomsterudsmykkede huse og skønne udsigter til bjergene omkring, og byen er i det hele taget et charmerende billede på det mere landlige og mindre dynamiske Nepal.

    Vi tjekker ind på det hyggelige Old Inn, hvor der serveres fælles frokost, inden vi har eftermiddagen til at snuse rundt i den flotte by. Om aftenen samles vi igen og spiser middag.

    Den gemte perle Bandipur
  • Dag 10: Retur til Kathmandu

    Turen i dag bringer os tilbage til Nepals eventyrlige hovedstad Kathmandu. Undervejs spiser vi frokost på en lokal restaurant, inden vi fortsætter igennem den afvekslende natur, hvor vi fra første parket kan følge med i det rolige lokalliv. Vi tjekker ind på vores velkendte hotel og har resten af eftermiddagen på egen hånd. Tag eventuelt en tur i Thamel, der er kendt for sine små butikker i de krogede gader, hvor der bl.a. sælges lædervarer, trekkingudstyr og tæpper, og som har mange små fine tagbarer og restauranter med fine udsigter til bjergene.

    Om aftenen er der middag på hotellet.

    Retur til Kathmandu
  • Dag 11: På tempelsafari i Kirtipur

    Midt på formiddagen tjekker vi ud af hotellet og kører uden for byen til Kirtipur, en lille bakkeby med brostensgader og tempelpaladser. Her er alle de traditionelle huse bygget med de typiske røde mursten og med det karakteristiske tegltag. Bagh Bhairab-templet, der er helligt for både buddhister og hinduer, er byens bedst kendte tempel og huser blandt andet nogle af de svær og sabler, der blev anvendt af Kong Gurkhas hær under slaget om Kirtipur i 1767.

    I området kan du også opleve vigtige helligdomme som Adinath-templet og Lohan Dega, der er opført til ære for gudinden Siddhi Lakshmi, som fortidens Mallakonger betragtede som deres beskytter. Nepals ældste universitet ligger også her i Kirtipur.

    Efterfølgende kører vi retur til Kathmandu og spiser frokost. Vi har resten af dagen og aftenen på egen hånd, og således står det dig også frit for at finde en god middag – enten i hotellets restaurant eller ude i byen. Kl. 21:30 sidder vi klar i bussen til at blive kørt til lufthavnen.

    På tempelsafari i Kirtipur
  • Dag 12: Hjemrejse

    Lidt over midnat flyver vi via Dubai retur til København, hvorfra vi flyver videre til Aalborg.

    Hjemrejse

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Skal jeg søge visum?

    Indrejse til Nepal kræver visum. Omkostninger ca. 50 USD. Dette kan søges enten ved den nepalesiske ambassade eller ved ankomst til Nepal. Nilles fremsender vejledning til udfyldelse af visum.

  • Hvilken valuta bruger man i Nepal?

    Nepalesiske rupi (NPR)

  • Praktiske oplysninger

    Pas skal være gyldigt i 6 måneder efter hjemrejsen. Der skal være minimum 2 blanke sider med plads til stempler. På rejsen kan der maksimalt deltage 25 rejsedeltagere. Ved spørgsmål om rejsevaccination anbefaler vi at rette henvendelse til egen læge eller vaccinationsklinik for personlig rådgivning. Man skal påregne ca. DKK 400,00 pr. pers. i drikkepenge.  

    Øvrigt: mange af seværdighederne er til fods, hvorfor turen kan være krævende for gangbesværede. 
     

  • Hvordan er vejret i Nepal?

    Kathmandu er hovedstaden i Nepal og byen ligger i en dal i bjergkæden Himalaya. I marts kan du forvente en gennemsnitstemperatur på 23° og om natten kan temperaturen komme helt ned på 7°. I marts er mængden af nedbør begrænset, hvor det er det helt perfekte tidspunkt for at rejse rundt i dette fantastiske land.

  • hvilke strømstik benytter man i Nepal?

    I Nepal bruger man mange forskellige strømstik og flere er ligesom vores. Men vi anbefaler altid at medbringe en multiadapter.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu