Skip to main content

På besøg i kiwiernes land

-
med visit i Sydney og Singapore på hjemvejen

Den store New Zealand-rundrejse

Vi åbner den helt store eventyrbog, når vi rejser om på den anden side af kloden og dykker ned i fortællingen om et af verdens mest fascinerende, betagende og gæstfrie lande.

På denne rejse rundt i New Zealand kommer vi helt tæt på ørigets imponerende samling af fjorde, skove, bjerge, enge og byer, der som et andet tagselvbord ligger og venter på de besøgende, der er villige til at rejse om på den anden side af kloden for at opleve et af verdens smukkeste og mest idylliske samfund.

Vi sørger for at få alle de største højdepunkter med, når vi over 22 dage bevæger os fra de majestætiske kauri-skove på toppen af Nordøen til Milford Sounds vandfald, takkede bjergtinder og dybblå fjorde i syd. Undervejs bliver vi klogere på den oprindelige maori-befolkning, hvis skikke og fortællinger lever i bedste velgående i de mange lokalsamfund. Vi skal køre med tog gennem kornfyldte marker, sejle med båd gennem endeløse fjordsystemer, svæve i gondol højt over Wakatipu-søen og vandre i skyggen af Mount Cooks skyflænsende tinde. Og så skal vi besøge de storbyer, der nok har både skyline og indbyggertal i millionklassen, men som alligevel emmer af den ro og easy living, der gennemsyrer hele det new zealanske samfund.

Vi rejser i mindre grupper på mellem 16-28 deltagere. Det betyder, at du altid kan finde en vinduesplads i bussen, at du altid kan høre rejselederen og at der aldrig er langt fra bag- til fortrop, når vi bevæger os rundt i New Zealands byer og nationalparker.

Denne rejse er for dig, der har set dig varm på det helt store New Zealand-eventyr, og som i den forbindelse ikke vil gå på kompromis med hverken planlægningen, eksekveringen, oplevelsespakken eller selskabet. Rejsen rundt i New Zealand foregår med bus, vi bor på hoteller af god standard hver eneste nat, og så stopper vi i både Sydney og Singapore på hjemvejen, så du også får mulighed for at opleve den australske storby og den asiatiske ditto, når vi nu alligevel har taget turen om på den anden side af jordkloden.

Gislev Rejser er teknisk arrangør på denne rejse.

Glæd dig til

  • De mest ikoniske højdepunkter på både Nord- og Sydøen
  • Maoriernes hellige træ Tane Mahuta
  • Sejlture gennem Bay of Islands og Milford Sound
  • En guidet tur gennem Foot Whistle-grotterne
  • Et besøg ved ikoniske Mount Cook
  • Albatroskolonien ved Taiaroa Heads
  • Abel Tasman National Park
  • En tur med Coastal Pacific-toget
  • To dage i Sydney på hjemturen

Inkluderet i rejsens pris

  • 18 x morgenmad
  • 6 x frokost
  • 12 x middag
  • Alle udflugter og entréer jf. program
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Visum til Australien
  • Rejseleder

Kort

Hoteller

  • Dag 1-2

    Lufthavnshotel i Singapore

    Vi ankommer til Singapore tidligt om morgenen, og herefter tjekker vi ind på et af de utallige hoteller, der ligger i umiddelbar nærhed af den enorme Changi-lufthavn. Her har du hele dagen til at slappe af eller måske tage et smut ind til Singpore på egen hånd, inden vi ud på aftenen i samlet flok tager tilbage til lufthavnen for at flyve det sidste stræk til New Zealand over natten.

  • Dag 3-4

    Copthorne Hotel Auckland City

    Godt og moderne tursitklassehotel med prima beliggenhed lige ved Aucklands store havn og i gåafstand til seværdigheder som Sky Tower, Aotea Square og et af byens grønne åndehuller, Albert Park. Hotellet råder over 110 lyse værelser, der alle er indrettet med moderne bekvemmeligheder som aircondition, fladskærms-tv, køleskab, værdiboks, gratis Wi-Fi og naturligvis eget bad og toilet. De øvre etager er forbundet med elevator, og trænger du til lidt motion under dit ophold, så har hotellet et fitnesscenter til fri afbenyttelse.

    Hotellets restaurant, Jimmy Cooks Kiwi Kitchen & Bar, serverer en god morgenmadsbuffet samt lokale og internationale retter til middag, og ved aftenstide kan du nyde en drink i hotellets glimrende bar, der ligger i umiddelbar forlængelse af restaurant- og receptionsområdet i stueetagen.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    TvJa
  • Dag 4-6

    Kingsgate Hotel Autolodge Paihia

    Et stenkast fra havnefronten i Paihia ligger Kingsgate Hotel Autolodge og lokker med en af denne rundrejses absolut mest betagende udsigter. Fra det skønne poolområde foran hotellet er der en uhindret udsigt over vandet hele vejen til byen Russel på den modsatte side af Kororareka-bugten. Hotellet er opført i klassisk "motel-stil", som vi kender det fra et utal af amerikanske film, i to etager med masser af parkeringspladser, gode fællesarealer, spillerum, fitnessrum, loungeområde, en lokal restaurant og et poolområde omgivet af græs, palmer og rigeligt med solstole.

    Hotellets værelser er lyse og moderne med store vinduer og alle moderne bekvemmeligheder såsom aircondition, strygejern, te/kaffe-faciliteter, elkeddel, hårtørrer, gratis Wi-Fi og eget bad og toilet.

    Hotellet ligger i gåafstand den lille havn og de hyggelige butikker, caféer, restauranter og barer på byens hovedgade, Williams Road.

    BarJa
    HavudsigtJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SolterrasseJa
    Swimmingpooludendørs
    TvJa
  • Dag 6-7

    Ophold på bondegård nær Cambridge

    Denne overnatning er rejsens mest specielle men samtidig også den, hvor du kommer tættest på den new zealandske lokalbefolkning. Du har naturligvis dit eget værelse, hvor du kan lukke døren og få noget privatliv. Men fællesarealerne deler du med den familie, du bor hos.

    I bor i grupper af minimum fire personer på hver gård, der alle ligger i umiddelbar nærhed af byen Cambridge, og opholdet kan bedst beskrives som en new zealandsk udgave af bed & breakfast med et twist af bondegård.

    BarJa
    HavudsigtJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SolterrasseJa
    Swimmingpooludendørs
    TvJa
  • Dag 7-8

    Sudima Rotorua Hotel

    Ved bredden af Rotorua-søen - og tæt på nogle af områdets mange varme kilder - ligger det pæne, moderne og lyse Sudima Hotel Lake Rotorua. Hotellet har 250 værelser, der alle er udstyret med aircondition, fladskærms-tv, el-keddel, køleskab, værdiboks, gratis Wi-Fi samt eget bad og toilet.

    Alle etager er forbundet med elevator, og hotellets lille pool-område med opvarmet vand er til fri afbenyttelse. Hotellets restaurant serverer en god morgenbuffet samt lokale og internationale retter til frokost og middag, og i hotellets bar kan du nyde en drink med udsigt over den smukke Rotorua-sø.

    Hotellet ligger i gåafstand fra centrum af Rotorua, og skulle du have lyst til en stille aftentur, er du således tæt på både de dampende kilder i Kuirau-parken, restauranterne og barerne i Arawa Street og den fine promenade Rotorua Lakefront Boardwalk, hvorfra der er en mageløs udsigt over søen.

    Afstand til havetcirka 50 meter
    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    MinibarJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
  • Dag 8-9

    Skotel Alpine Resort

    Skotel Alpine Resort er et dejligt hotel i klassisk alpehyttestil, som ligger lige midt i Ringenes Herre-land - også kendt Tongariro National Park. Hotellet råder over 46 værelser, som alle indeholder tv, hårtørrer, køleskab, el-keddel, gratis Wi-Fi samt eget bad og toilet.

    Hotellets restaurant serverer en bred palet af retter fra det new zealandske køkken, og i loungeområdet kan du slappe af ved pejsen, mens du sipper af en drink fra baren og nyder udsigten over de åbne vidder i nationalparken lige uden for vinduerne.

    Hotellet råder også over et fitnessrum, et boblebad og et spillerum, som alle er til fri afbenyttelse. I den nærliggende landsby Whakapapa ligger både caféer, barer og en enkelt restaurant, ligesom der findes flere gode vandreruter og udsigtspunkter i umiddelbar nærhed af hotellet.

    AndetBordtennis
    BarJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
  • Dag 9-10

    West Plaza Wellington

    Rigtig fint turistklassehotel med god morgenmadsbuffet, lyse værelser og central beliggenhed i hovedstaden Wellington.

    West Plaza Wellington indeholder 100 lyse og luftige værelser, der alle er udstyret med bl.a. fladskærms-tv, hårtørrer, strygejern, køleskab, el-keddel, kaffe/te-faciliteter samt eget bad og toilet. De øvre etager i den fem etager høje bygning er forbundet med elevator, og hotellets restaurant serverer både en god morgenbuffet samt a la carte-retter og et stort udvalg af lokale vine til middag.

    Et stort udvalg af barer, caféer, restauranter og butikker findes lige rundt om hjørnet, og mange af hovedstadens store attraktioner som Te Papa-museet, Frank Kitts Park og National War Memorial ligger i gåafstand fra hotellet.

    Forbehold for ændringer.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    TvJa
  • Dag 10-12

    Tides Hotel Nelson

    Lille, hyggeligt turistklassehotel centralt placeret i kunstnerbyen Nelson med udsigt til Maitai-floden, der løber gennem byen. Hotellet består af 47 værelser, der alle er udstyret med aircondition, køleskab, fladskærms-tv, gratis Wi-Fi samt egent bad og toilet.

    Hotellet råder over en lille, opvarmet, udendørs pool, et vaskeri samt bar- og restaurantområde. Her kan du nyde den gode morgenmad, en drink eller en kop kaffe eller middagsmaden, mens du observerer de mange både og paddlesurfere, der glider forbi på floden.

    Hotellet ligger i gåafstand til flere grønne områder og større parker, og lige rundt om hjørnet finder du både restauranter, caféer og barer.

    BarJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SolterrasseJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
  • Dag 12-13

    Quality Elms Christchurch

    Moderne og lyst turistklassehotel med en god beliggendehed lidt uden for det centrale Christchurch men stadig i gåafstand til barer, caféer og restauranter i det hyggelige Papanui-kvarter.

    Hotellet råder over 97 lyse værelser, der alle har moderne bekvemmeligheder som fladskærms-tv, gratis Wi-Fi, kaffe/te-faciliteter, hårtørrer, mørklægningsgardiner samt eget bad og toilet. Hotellets restaurant serverer både en solid morgenbuffet, spændende a la carte-retter til både frokost og middag samt mulighed for roomservice døgnet rundt.

    Hotellet har også en lille, hyggelig gårdhave med borde og stole samt en veludstyret bar, hvor du kan sidde og fordøje dagens oplevelser med en drink eller en kop kaffe.

    BarJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SolterrasseJa
    TvJa
  • Dag 13-14

    Victoria Hotel

    Pænt turistklassehotel tæt på Dunedins mange gamle bygninger fra guldgravertiden og i gåafstand til både den smukke jernbanestation, The Octagon og rigmandspaladset Oliveston Historic Home.

    The Victoria Hotel indeholder 72 værelser, der alle tilbyder fladskræms-tv, hårtørrer, køleskab, el-keddel, aircondition samt eget bad og toilet.

    Hotellet har egen restaurant, der serverer både morgenbuffet, frokost og middagsmad, ligesom fitnessrum, bar og loungeområde er til fri afbenyttelse.

    BarJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    TvJa
  • Dag 14-15

    Distinction Luxmore Hotel

    Fint turistklassehotel i den hyggelige by Te Anau, som ligger lige ved bredden af den smukke Te Anau-sø. Distinction Luxmore Hotel ligger et stenkast fra Lions Park, der er et hit blandt lokale, og lige ved siden af parken ligger Te Anau Terrace, der slanger sig langs den smukke søbred.

    Hotellet har 180 værelser, der alle tilbyder komfortable senge, hårtørrer, værdiboks, fladskærms-tv, kaffe/te-faciliteter samt eget bad og toilet.

    I hotellets restaurant kan du nyde en klassisk morgenbuffet samt lokale retter til både frokost og middag, mens du i baggrunden kan skimte den smukke sø, som turister fra nær og fjern valfater til Te Anau for at opleve.

    BarJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    TvJa
  • Dag 15-17

    Heartland Hotel

    Dejligt hotel med en sublim udsigt over byen Queenstown med Wakatipu-søen og bjergene i horisonten.

    Heartland Hotel Queenstown beståer af en række to-etagers bygninger med værelser samt en fællesbygning med restaurant, reception, bar og loungeområde. Blot fem minutters gang fra hovedindgangen ligger bredden af den smukke Wakatipu-sø, og herfra er der ikke langt til Queenstowns oplevelseskvarter ved havnen.

    Værelserne på hotellet er indrettet med gode senge, hårtørrer, kaffe/te-faciliteter, fladskærms-tv, køleskab samt eget bad og toilet.

    BarJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    TvJa
  • Dag 17-18

    Hermitage Mt. Cook

    Stort og indbydende hotel placeret midt i den majestætiske Mount Cook National Park.

    Hotellet har 164 værelser, der alle er udstyret med moderne bekvemmeligheder som gratis Wi-Fi, hårtørrer, fladskærms-tv, kaffe/te-faciliteter, el-keddel, køleskab samt eget bad og toilet.

    Det store hotel har tre forskellige restauranter og caféer, hvorfra man kan nyde sin mad med den smukkeste udsigt over landskabet og det ikoniske Mount Cook, der med sine 3.724 meter er det højeste bjerg i New Zealand.

    I umiddelbar forlængelse af hotellet ligger Sir Edmund Hillary Alpine Centre, der er spændende museum, der fortæller historien om den første mand på toppen af Mount Everest og en af New Zealands allerstørste helte, bjergbestigeren Sir Edmund Hillary.

    AndetSir Edmund Hillary Alpine Centre
    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SolterrasseJa
    TvJa
  • Dag 18-20

    Holiday Inn Darling Harbour

    Hotellet er indrettet i en gammel fabriksbygning midt i det pulserende underholdningskvarter Darling Harbour i downtwon Sydney. Hotellet er moderne indrettet med store, lyse værelser, en god restaurant, døgnåben reception, café og et veludstyret fitnessrum.

    Alle værelser er udstyret med aircondition, værdiboks, hårtørrer, køelskab, gratis Wi-Fi, fladskærms-tv samt eget bad og toilet.

    Chinatown og Hyde Park ligger kun et stenkast fra hotellet, og snører du skoene og sætter det lange ben foran, kan du være ved Sydneys botaniske have og den legendariske havnefront med Operahuset på godt 45 minutter.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    TvJa
  • Dag 21-21

    Peninsula Excelsior

    Bo centralt placeret i Singapore, kontrasternes by. Her bor du i gåafstand til de forskellige seværdigheder i byen. Besøg blandt andet templer, skyskraberlandskaber, parker, butikker og nogle af de 38 Michelin-restauranter, som findes i byen. Hotellet har to pools, wellness- og fitnesscenter. Besøg en af hotellets mange restauranter i lobbyen med udsigt til poolen eller på 22. etage med panorama udsigt ud over byen. Hotellet har 600 elegante værelser med wi-fi, tv, kaffe/tefaciliteter, minibar, sikkerhedsboks og aircondition.

    Forbehold for ændringer

    AndetAircondition
    InternetJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Dag 1-2: Afrejse til Singapore og indkvartering på lufthavnshotel

    Afrejse fra Danmark. Vi lander i Singapore om morgenen på dag 2, hvorefter vi indlogeres på et lufthavnshotel. Her kan du slappe af og strække ben, inden vi om aftenen sætter os op i flyet, der over natten flyver os det sidste stykke til New Zealand.

  • Dag 3: Ankomst til Auckland

    Velkommen til New Zealand og landets største by Auckland. Eller haere mai!, som maorierne siger på disse kanter. Når vi har fået vores bagage i lufthavnen, stiger vi ombord på vores bus og kører en kort tur rundt i Auckland, der er cirka dobbelt størrelse af København, og som med sin placering midt mellem fjorde og bugter minder en del om storebroren Sydney cirka 2.000 kilometer mod vest.

    Efter at have set byens skyline og smukke havn gennem busruden, tjekker vi ind på vores hotel, der ligger i gåafstand fra byens store lystbådehavn. Du har resten af dagen til at falde til, vænne dig til de nye omgivelser, gå en lille tur på egen hånd eller tage en lille skraber på hotellet.

    Hen på aftenen byder rejselederen ordentligt velkommen til New Zealand med en middag på hotellet, hvor lokale vine, øl og sodavand er inkluderet.

    Ankomst til Auckland
  • Dag 4: Fortællingen om de hellige og indbringende træer i Waipoua Kauri-skovene

    Efter morgenmad på hotellet starter vi vores store New Zealand-rundrejse med at køre et smut nordpå, op ad Hibiscuskysten, til den lille kystby Paihia, der ligger lige ud til øhavet Bay of Islands.

    Men inden vi når til Paihia, skal vi gøre et par interessante stop på vejen. Vi starter om formiddagen med at besøge Kauri Museum, som ligger tæt ved områdets gamle handelsstation Matakohe. Her bliver vi klogere på de enorme kauri-træer, som er en art fyrretræer med meget brede og høje stammer, der vokser i netop denne del af New Zealand. Træerne var hellige for den oprindelige maoribefolkning i området men var også værdifulde for de briter, der slog sig ned her og begyndte at handle med tømmer i starten af 1800-tallet. På museet får vi fortællingen om de gigantiske træer og deres betydning for både maorier og tilflyttere, inden vi kører ud og ser dem i virkeligheden.

    Vi fortsætter nemlig køreturen gennem Waipoua Kauri-skoven og gør stop ved gigantiske Tane Mahuta-træ, der er det største kauri-træ i New Zealand. Herefter fortsætter vi til Paihia, hvor vi tjekker ind på vores hotel og har resten af eftermiddagen fri til oplevelser på egen hånd.

    Om aftenen spiser vi fælles middag på hotellet

    Fortællingen om de hellige og indbringende træer i Waipoua Kauri-skovene
  • Dag 5: Waitangi og sejltur i Bay of Islands

    Efter morgenmad på hotellet kører vi til Waitangi Treaty Grounds, hvor de indfødte maorier og britiske bosættere i 1840 underskrev den historiske aftale, der fødte nationen New Zealand. Vi skal på en tur rundt i området med rejselederen og en lokal guide, hvor vi bl.a. skal se huset, hvor den historiske traktat blev underskrevet og den enorme Ngatokimatawhaorua, der er en af verdens største udskårne krigskanoer.

    Om eftermiddagen venter der en vidunderlig oplevelse i det spektakulære landskab i Bay of Islands, når vi tager ud på en tre timer lang, naturskøn sejlads fra Paihia mod Cape Brett og Hole in the Rock. Undervejs vil du lære om områdets rige kultur og historie fra den lokale skipper, og hvis forholdene tillader det, kan vi komme tæt på de dramatiske klipper ved Cape Brett og bevæge os igennem det ikoniske Hole in the Rock. Undervejs er der gode chancer for at møde det mangfoldige dyreliv, så hold øjnene åbne efter delfiner, hvaler og et yderst mangfoldigt fugleliv.

    Dagens sejlads inkluderer også et stop ved Otehei Bay på øen Urupukapuka. Her har vi tid til at udforske øen, svømme i den smukke sandbugt og nyde en drink eller en bid mad i solen. Vores ophold på Urupukapuka varer ca. halvanden time, og vi er tilbage på vores hotel på fastlandet til aften.

    Husk at pakke en let rygsæk til dagens udflugt. Medbring en varm/vindtæt jakke, flade sko, håndklæde, badetøj, solhat, solbriller, kamera og evt. kikkert.

    Waitangi og sejltur i Bay of Islands
  • Dag 6: Oplev den new zealandske gæstfrihed i gårdbyen Cambridge

    Vi forlader smukke Bay of Island og kører mod syd. Undervejs gør vi et noget usædvanligt toiletstop i byen Kawakawa, hvor den verdensberømte østrigske arkitekt Friedensreich Hundertwasser har stået for at designe byens offentlige toilet på Gillies Street – i sin helt egen farverige stil.

    Vi fortsætter i bussen sydover gennem Bombay Hills til de frugtbare jordområder i Waikato-dalen. Dagens slutmål er gårdbyen Cambridge, hvor vi bliver mødt af vores værter og indkvarteret på forskellige gårde i området. Glæd dig til at mærke den new zealandske gæstfrihed, når vi nyder en solid hjemmelavet middag, bliver vist rundt på gården og lærer om arbejdet i et typisk landdistrikt.

    Bemærk - min. 4 gæster indkvarteres pr. familie.

    Oplev den new zealandske gæstfrihed i gårdbyen Cambridge
  • Dag 7: Waitomos underjordiske huler, glødende sankthansorme og et traditionelt maorishow med hangi-middag

    Dagen starter med et godt morgenmåltid på gården, inden rejsen fortsætter mod det termiske område Roturua. Vi kører gennem Waikato-dalen og kan undervejs nyde udsigten af de nærmest endeløse, grønne græsgange afbrudt af små, idylliske bosættelser.

    Vi ankommer til Foot Whistle-grotterne, der er en underjordisk labyrint af kalkstenhuler, som vi skal opleve på en privat tur med en lokal guide. Udflugten begynder med en kort gåtur gennem skoven og forbi flere vandfald, indtil vi når indgangen til selve Foot Whistle-grotterne. Inde i grotterne skal vi opleve de fascinerende kalkstenformationer af stalagmitter, stalaktitter og kolonner, der i tusindvis af år har dannet disse fortryllende skulpturer, ligesom vi skal se knoglerne fra en af de strudselignende moafugle, der levede i New Zealand frem til midten af 1800-tallet. Nede i grotten er der begrænset sollys, hvilket til gengæld giver os mulighed for at observere de millioner af glødende sankthansorme, der skaber et fuldstændigt mageløst, naturligt lysshow i de mørke grottegange. Turen afsluttes med en kop gratis kawakawa-te.

    Husk at medbringe flade sko og en varm jakke til denne udflugt.

    Rejsen fortsætter gennem det new zealandske landskab og de buskklædte Mamaku-bakker til byen Rotorua i hjertet af landets termiske region. Her kører vi en orienterende tur i området, inden vi tjekker ind på vores hotel i Rotorua.

    Om aftenen skal vi deltage i en traditionel hangi-middag, hvor maden akkompagneres af festlig og kulturel underholdning, krigerdans m.m. Denne middag er lavet på traditionel vis, hvilket indebærer, at råvarerne graves ned i jorden og tilberedes ved hjælp af den termiske varme.

    Det anbefales at bære flade sko og medbringe varm jakke eller trøje.

    Waitomos underjordiske huler, glødende sankthansorme og et traditionelt maorishow med hangi-middag
  • Dag 8: Termisk aktivitet i Rotorua, Huka-vandfaldene og besøg i Tongariro National Park

    Inden vi forlader Rotorua, tager vi på rundtur i det store termiske område, der findes lige uden for den lille by, og hvor du flere steder kan mærke varmen fra undergrunden under dine fødder. Overalt syder og bobler det fra undergrunden fra de mange termiske aktiviteter, og turen byder også på et besøg ved Te Puia, hvor unge indfødte lærer det traditionelle træskærerarbejde.

    Herfra kører vi videre til Huka-vandfaldene, hvor enorme mængder vand fra Waikato-floden vælter ud over en blot 11 meter høj klippe. Det lyder måske ikke af alverden, men det swimmingpool-blå vand, det vanvittige lydinferno og de omkringliggende klipper har faktisk gjort Huka-vandfaldene til den mest besøgt naturattraktion i hele New Zealand.

    Herfra kører vi til den nærliggende Tongariro National Park, hvor vi indkvarteres midt i den skønne natur ikke langt fra de kegleformede vulkaner, som nogle nok vil genkende fra Ringenes Herre-filmene.

    Termisk aktivitet i Rotorua, Huka-vandfaldene og besøg i Tongariro National Park
  • Dag 9: En smuk køretur over vulkanplateauet mod hovedstaden Wellington

    Dagen starter med en flot køretur over vulkanplateauet gennem Mangaweka-bakkerne til Manawatu-sletterne, hvor New Zealands hovedstad Wellington ligger. Vi ankommer til hovedstaden hen på eftermiddagen, hvor vi har vores sidste overnatning på Nordøen, inden rejsen fortsætter på Sydøen. Vi tager herefter på en kort sightseeing, hvor vi bl.a. skal op på det nærliggende Mount Victoria, hvorfra der er en mageløs udsigt over byen og den omkringliggende bugt. Vi kommer også forbi Parlamentet og Te Papa National Museum, inden vi vender tilbage til vores hotel, hvor vi spiser fælles middag i restauranten.

    En smuk køretur over vulkanplateauet mod hovedstaden Wellington
  • Dag 10: Sejltur over Cook-strædet, Marlborough Sounds og kunstnerbyen Nelson

    Efter morgenmaden kører vi ombord på færgen, som krydser Cook-strædet mellem New Zealands Nord- og Sydø. Sejlturen fra Wellington til Picton varer ca. tre timer, og du skal især glæde dig til sidste del af overfarten, når vi sejler igennem Marlborough Sounds, der er den gudesmukke fjord med et hav af småøer og klipper, der huser bl.a. Picton.

    Efter ankomst i Picton kører vi mod byen Nelson, der ligger cirka to timers kørsel derfra. Byen er en rigtig ”hippieby” med en afslappet atmosfære, økocaféer, gallerier og masser af butikker med glaskunst og keramik langs den hyggelige hovedgade. Vi stiger ud af bussen og strækker ben på en lille gåtur rundt i Nelson, hvor der naturligvis er tid til at købe en lille souvenir og drikke en kop kaffe i solskinnet, inden vi tjekker ind på vores hotel for de næste to nætter og spiser fælles middag.

    Sejltur over Cook-strædet, Marlborough Sounds og kunstnerbyen Nelson
  • Dag 11: Sejl- og vandretur i Abel Tasman National Park

    Efter morgenmaden er der afgang fra vores hotel i Nelson til Kaiteriteri-stranden, hvorfra dagens kombinerede sejl- og vandretur gennem Abel Tasman National Park tager sin begyndelse. Vi går ad etablerede naturstier og broer, der løber gennem den frodige park, og undervejs kommer vi bl.a. forbi den berømte Split Apple Rock, kolonier af pelsæler der soler sig på de varme sten, strande fyldt med gyldent sand og masser af fantastiske kig til det turkise vand i Anchorage, Bark Bay, Tonga Quarry, Awaroa og Totaranui.

    På et tidspunkt deler vi rejsegruppen op. De, der ønsker at tage ud på en lille vandretur med rejselederen kan gøre det, mens den øvrige del af selskabet kan sejle videre med båden til Tonga Quarry, hvorfra sejlturen fortsætter til Totaranui-stranden og retur til Kaiteriteri. ”Vandregruppen” går den smukke rute til Pitt Head, hvor der er en fantastisk panoramaudsigt over Abel Tasman-kystlinien, hvorefter den samles op ved Medlands Beach og mødes med resten af gruppen i Kaiteriteri.

    Skipperen om bord på dagens sejlads beretter undervejs om Abel Tasmans vidunderlige natur og dyreliv. Der bliver serveret picnic-frokost ombord på både til dem, der sejler hele vejen, og vandregruppen får en madpakke med, som de kan spise undervejs på gåturen.

    Husk vandresko, tøj til en aktiv dag, solhat og en vandflaske.

    Sejl- og vandretur i Abel Tasman National Park
  • Dag 12: Frokost på en vingård og en betagende togtur med Coastal Pacific

    I dag rejser vi fra Nelson på vestkysten mod Christchurch, som ligger på den anden side af Sydøens bjerge.

    En bustur på New Zealand er sjældent kedelig, og dagens rute er bestemt ingen undtagelse. Landskabet i denne del af landet er præget af enorme landbrugsarealer, fyrretræsplantager og druemarker, hvilket vi oplever gennem busruden, når vi kører igennem Rai-dalen mod Blenheim. Omkring frokost har vi fået nok af at kigge på de mange vinmarker og vingårde, vi passerer på vejen, og vi holder derfor ind på Allan Scott Winery, hvor spiser en to-retters frokost inkl. vin til hovedretten.

    Efter frokost kører vi videre forbi landsbyen Seddon og fortsætter sydpå med Stillehavet mod øst og Kaikoura-bjergkæden mod vest. Tidligt om aftenen går vi om bord på Coastal Pacific-toget, som på behageligste vis kører os til Christchurch. Denne vidunderlige togstrækning krydser over de nordlige Canterbury-sletter, og undervejs kan du i horisonten i øst nyde udsigten mod Stillehavet og mod vest Kaikoura-bjergene, der strækker sig til himlen.

    Coastal Pacific er en af de smukkeste køreture, man kan foretage i New Zealand, og melder den lille sult sig undervejs, så kan du for egen regning fornøje dig i den lille cafévogn, hvor lette måltider og forfriskninger kan nydes, mens landskaberne suser forbi på den anden side af togruden. Efter ankomst i Christchurch bliver vi samlet op af vores bus, der kører os til vores hotel for natten.

    Frokost på en vingård og en betagende togtur med Coastal Pacific
  • Dag 13: Stillehavskysten, den skotske by Dunedin og en stor Albatros-koloni

    I dag går turen længere sydpå gennem Canterbury-sletternes fårefyldte marker. På en klar dag kan de høje bjerge skimtes mod vest, mens vi kører igennem landsbyerne Ashburton, Oamaru og Timaru. Vi gør et holdt ved Moeraki-stranden, hvor vi går en lille tur blandt de sælsomme, kuglerunde kæmpesten, som har gjort stranden til et yndet udflugtsmål for både lokale og turister som os.

    Turen forsætter over Otago Hills til universitetsbyen Dunedin. Byen blev opført af skotterne, og det føles næsten som at gå igennem en landsby på den anden side af kloden, når vi strækker ben og slentrer forbi byens egen St. Pauls-katedral og statuen af den skotske digter Robbie Burns, der skuer ud over den nærliggende Leith-flod.

    Om eftermiddagen kører vi mod Taiaroa Heads, hvor vi skal besøge Royal Albatross Colony, som er det eneste fastlandssted i verden for disse majestætiske havfugle med det gigantiske vingefang. Vi har inkluderet en 60-minutters rundvisning på det nærliggende museum, hvor vi får historien om den store Northern Royal-albatros efterfulgt af en kort dokumentarfilm.

    Vi skal naturligvis også ud i naturreservatet og op i udkigsposterne, hvorfra vi har mulighed for at opleve de mægtige fugle og deres ynglepladser. Afhængigt af årstiden kan du opleve det fascinerende familieliv i kolonierne - de hengivne forældre, der bevogter deres afkom, frierier, rede byggeri m.m.

    Stillehavskysten, den skotske by Dunedin og en stor Albatros-koloni
  • Dag 14: Ad Southern Scenic Route til smukke Lake Manapouri

    Efter morgenmaden forlader vi Dunedin og fortsætter videre til de frugtbare Taieri-sletter forbi Lake Waihola og derefter gennem de bølgende marker, der krydser den livlige Clutha-flod ved Balclutha. Vi får et indblik i new zealandsk landbrug, når vi hen på eftermiddagen besøger en stor gård med primært malkekøer og lidt får. Vi nyder en picnic i den skønne natur, inden rejsen fortsætter mod bjergene i Fiordland National Park og Te Anau, hvor vi indkvarteres og spiser fælles middag.

    Ad Southern Scenic Route til smukke Lake Manapouri
  • Dag 15: Sejltur gennem Milford Sound

    Dagens højdepunkt er en særdeles flot sejltur gennem Milford Sound.
    'The Sound', som området blot kaldes på disse kanter, er domineret af bjerge og kig til den berømte Mitre Peak. Herude venter storslået natur, bjergkæder, floddale, frodige skove og et rigt dyreliv, ligesom skibet fører os forbi storslåede vandfald ud til det Tasmanske Hav. Vi spiser picnic-frokost på skibet, mens vi nyder den fantastiske udsigt, og vi ankommer til Queenstown ud på eftermiddagen, hvor vi overnatter i to nætter.

    Sejltur gennem Milford Sound
  • Dag 16: Gondol-tur i Queenstown med udsigt over Wakatipu-søen

    Fra Queenstown tager vi på en udflugt til den historiske guldgraverby Arrowtown, og efter frokost tager skal vi i gondoler nyde den spektakulære udsigt over Wakatipu-søen og de omkringliggende bjerge, der på grund af deres skønhed meget pasende har fået navnet The Remarkables.

    Gondol-tur i Queenstown med udsigt over Wakatipu-søen
  • Dag 17: Mount Cook National Park

    Dagen i dag byder på en flot og afvekslende køretur forbi søer, bjergpas og kløfter i Mount Cook National Park, hvor landets højeste tinder hæver sig majestætisk over de grønne dalstrøg.

    Mount Cook National Park
  • Dag 18: Lake Tekapo, Church of Good Shepherd, Christchurch og fly til Sydney

    Via Inland Scenic Route kører vi til den smukke bjergsø Lake Tekapo. Her vil der være tid til at nyde den særlige stemning, som hersker ved den enkle stenkirke Church of the Good Shepherd. Herfra videre over Canterbury-sletterne til Christchurch, hvorfra vi flyver til Sydney.

    Vi køres direkte fra lufthavnen til vores centrale hotel, hvor vi indkvarteres for to nætter.

    Lake Tekapo, Church of Good Shepherd, Christchurch og fly til Sydney
  • Dag 19: Byrundtur i Sydney med kig til Operahuset, byens botaniske have med mere

    Byrundtur med alt det bedste af Sydney: Operahuset, Harbour Bridge, den berømte havn og byens botaniske have. Du har som oftest også mulighed for at komme ind i selve Operahuset og opleve en forestilling. Så snart vi ved, hvilken forestilling der går de dage, vi besøger Sydney, kontakter vi de allerede tilmeldte gæster vedr. dette. Rejselederen deltager også denne aften.

    Byrundtur i Sydney med kig til Operahuset, byens botaniske have med mere
  • Dag 20: Fritid i Sydney og farvel til Australien

    Efter morgenmad på vores centrale hotel har du mulighed for at udforske Sydney på egen hånd, eller gå med rejselederen rundt i byen.
    Vi tjekker ud af vores værelser kl. 11.00 og gør os klar til at køre til lufthavnen, hvorfra vi flyver til Changi-lufthavnen i Singapore.

    Fritid i Sydney og farvel til Australien
  • Dag 21: Byrundtur i Singapore eller tid på egen hånd

    Vi spiser morgenmad på hotellet i Singapore efterfulgt af en orienterende byrundtur med bus i storbyens mange kvarterer som Chinatown, Colonial Quarter og det indiske kvarter. Byrundturen rundes af med sejltur på Singapore River, som giver en god udsigt over byens skyline.

    Du har mulighed for et besøg i byens botaniske have, som byder på en af verdens største orkidésamlinger. Der bliver også mulighed for at shoppe i nogle af byens mange butikker eller tage en tur rundt i Singapore Flyer – et af verdens højeste pariserhjul.

    Først på aftenen kører vi igen ud til Changi-lufthavnen, hvor vi går ombord på flyet, der over natten flyver til Danmark.

    Byrundtur i Singapore eller tid på egen hånd
  • Dag 22: Ankomst til København

    Ankomst til København om morgenen.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
København Lufthavn, terminalen 09:00 07:20

Gyldig : 03-11-2025

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
København Lufthavn, terminalen 09:00 07:10

Gyldig : 12-02-2026, 13-01-2026

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
3/11-202522 dageNew ZealandMere end 8Kr. 61.998Bestil
13/1-202622 dageNew ZealandMere end 8Kr. 64.998Bestil
12/2-202622 dageNew ZealandMere end 8Kr. 64.998Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Bagage

    Det er tilladt at medbringe en kuffert på max. 30 kg samt et stk. håndbagage med følgende max. mål: Længde 55 x bredde 38 x dybde 20. Håndbagagen må ikke veje mere end 7 kg. 

  • Cigaretter og andet tobak

    Vær opmærksom på at der er strenge regler for medbringelse af cigaretter og lignende til New Zealand og Australien.

    New Zealand: Du må medbringe 50 cigaretter eller 50 gram tobak.

    Australien: Du må medbringe 1 uåbnet pakke med op til 25 cigaretter eller 25 gram tobaksprodukter, samt 1 åben pakke cigaretter.

  • Drikkepenge

    Drikkepenge er ikke obligatorisk på New Zealand. Er man godt tilfreds på en restaurant, kan man runde op – men ingen tager det som en selvfølge. Det vil dog være høfligt at give 1-2 NZ$ pr. dag til chaufføren.

  • Elektricitet

    Der er 230/240 volt på New Zealand. På New Zealand bruges stik med tre ben. Det kræver en adapter/multistik. Bemærk, at de to ens ben i stikket skal være skrå.

  • Enkeltværelse

    Enkeltværelse fra kr. 11.998.

  • Tidsforskel

    Der er 11 timers tidsforskel mellem Danmark og New Zealand. Dette kan i løbet af året blive til enten 10 eller 12, alt efter hvor der er sommertid. På vores ture i det lokale sommerhalvår vil tidsforskellen i praksis oftest være på 12 timer.

  • Temperaturer (dag/nat) i januar/februar

    Auckland 24/12
    Rotorua 24/12
    Wellington 20/13
    Christchurch 22/12
    Queenstown 22/10

  • Ud- og hjemrejse

    Rejselederen står klar til at modtage dig i Københavns Lufthavn. Du bedes venligst henvende dig til rejselederen, før du går til check-in. 

    Afrejse
    Afgang fra København kl. 12.30
    Ankomst til Singapore kl. 07.30 næste dag
    Dagsophold
    Afgang fra Singapore kl. 22.25
    Ankomst til Auckland kl. 13.20 næste dag

    Hjemrejse
    Afgang fra Christchurch kl. 15.25
    Ankomst til Sydney kl. 16.50
    2 overnatninger
    Afgang fra Sydney kl. 16.10
    Ankomst til Singapore kl. 21.20
    1 overnatning
    Afgang fra Singapore kl. 00.30
    Ankomst til København kl. 06.35

  • Vaccinationer

    Der anbefales kun almindelig vaccine mod stivkrampe og difteri.

  • Vejledende huskeliste

    I god tid før afrejse
    • Indsend kopi af pas ved bestilling af rejsen
    • Pas skal være gyldigt 6 måneder efter hjemkomst
    • Er rejseforsikring i orden?
    • Stemmer navn på rejsebevis 100 % overens med navn i pas?

    I kufferten pakkes
    • Gode sko
    • Gode sandaler
    • Let sommertøj
    • Et par lange bukser
    • Vindjakke
    • Lun trøje
    • Badetøj
    • Kasket/solhat
    • Evt. lommekniv
    • Neglesaks
    • Toilettaske

    I håndbagagen pakkes
    • Kreditkort
    • Valuta
    • Pas
    • Forsikringspolice
    • Pung
    • Briller/solbriller
    • Kuglepen
    • Læsestof
    • Fotoapparat/Video
    • Mobiltelefon
    • Film/memorycards/batterier
    • Oplader til foto/video/mobiltelefon

  • Visum

    New Zealand:
    Alle rejsende til New Zealand fra bl.a. EU, skal være i besiddelse af en elektronisk rejsetilladelse (NZeTA) og er påkrævet at betale et turist-gebyr (IVL)

    Nilles Rejser har ikke inkluderet NZeTA og IVL-tilladelserne i rejsens pris, men vi tilbyder at ansøge på vegne af vores gæster mod et gebyr på kr. 750 per person.
    Senest 2 mdr. før afrejse bedes du sende en tydelig paskopi og et pasfoto.

    Det er vigtigt, at vi modtager et korrekt pasfoto (uden briller), som kan være taget hos en fotograf eller på anden vis. De fleste fotografer tilbyder, at du kan få pasfotoet på mail, og dette kan du videresende til os sammen med kopi af pas. Hvis du tager billedet selv, feks med en mobiltelefon, så vær sikker på, at det opfylder alle betingelser.

    Det er også muligt selv at ansøge om NZeTA og IVL via dette link: https://nzeta.immigration.govt.nz/
    NZeTA koster NZD 23. IVL koster NZD 35. Samlet NZD 58 (kr. 264.)
    - Du kan betale med et visa eller mastercard.
    - Din indrejsetilladelse godkendes typisk inden 72 timer og tilsendes pr. mail.

    Både NZeTA og IVL gælder for flere indrejser i landet i op til 2 år.

    Australien:
    Visum er påkrævet til Australien. Nilles Rejser har inkluderet dette i rejsens pris. Vi ansøger om visum til Australien på vegne af vores gæster, og beder dig derfor fremsende følgende pr. mail (skriv dit billet nr. i emnefeltet):
    - en tydelig paskopi, i farver (vi skal kunne se alt information tydeligt, uden f.eks, genskær fra blitz eller rystede billeder).

    Dit australske visum vil være elektronisk, og vi vedlægger en kopi af det sammen med dine andre rejsedokumenter, som tilsendes ca. 10 dage før afrejsen. Husk, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder udover opholdets varighed.

    Bemærk: Når vi udsteder dit australske visum, så indsætter vi den e-mail adresse, vi har modtaget ved bestillingen. Du modtager dit visum på mail, men ofte sker det, at denne havner i en 'junk/spam folder'
    da afsendermailen er ukendt for dig. Da visum er elektronisk, behøver du ikke finde mailen og printe det ud.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu