Derfor er jeg rejseleder
En logebror og hans kone sagde på et tidspunkt til mig, at de godt kunne se mig arbejde som rejseleder, idet jeg bl.a. er god til at fortælle.
Jeg har arbejdet som lærer i 15 år. Dermed er det at formidle noget, der falder mig helt naturligt. Jeg bliver i godt humør af at møde nye mennesker og høre nye historier. Jeg kan altid lære nyt, også på steder jeg har været før.
Det bedste ved at være rejseleder
Se og opleve andre steder. Mødet med en masse glade og forventningsfulde mennesker, skabe relationer og et godt samarbejde med medarbejderne på den enkelte destination, som vi besøger. Jeg har et godt humør og let til smil, det prøver jeg at tage med mig hver dag i jobbet som rejseleder.
Jeg lægger vægt på
Som rejseleder sætter jeg en ære i at være velforberedt til rejsen og have en plan for, hvad der skal ske de enkelte dage. Så bliver turen også mere afslappende. På den måde har jeg det bedste udgangspunkt for at sikre gæsterne en rigtig god rejse.
Som tidligere lærer, så ved jeg at man er nød til at være godt forberedt. Det er ikke al viden man kommer af med, men jeg vil hellere have for meget end for lidt, så kan man også ”plukke lidt” i sit materiale.
Det er vigtigt for mig, at alle rejsedeltagere/gæster får en god oplevelse, og at der ikke er nogen, der bliver glemt.
Det er også vigtigt at have et godt samarbejde med den enkelte chauffør, så gæsterne kan føle sig trygge ved at rejse med NILLES Rejser