Derfor er jeg rejseleder
Allerede i første halvdel af 1980’erne begyndte jeg så småt som rejseleder i skolernes sommerferie og siden efterårsferie. Da jeg efter 37 år i den kongelige danske folkeskole valgte at gå på pension i 2010 startede jeg hos NILLES Rejer.
Det bedste ved at være rejseleder
Det er en kombination af mange ting. Væsentligst er det at opleve, når pilen på gæsternes tilfredshedsbarometer slår ud på positivsiden i forhold til hvor pilen stod på deres forventningsbarometer ved rejsens start. Det at møde mennesker, der vil hinanden, har ja-hatten på og bidrager til at gøre turen givende for alle – og det er sådan Nilles gæster er! At få lov til at formidle kultur og natur på områder, hvor man selv har den store interesse og er engageret. At aflæse tilfredshed i gæsternes ansigter ved afskeden efter rejsen.
Jeg lægger vægt på
At gæsterne føler sig set, hørt og mødt og oplever mig nærværende.
Flemming har været rejseleder siden 2011. Hans ekspertise bruges på rejser til Nordkap, Italien, Tyskland, Østrig, England, Irland, Skotland, Madeira, Danmark. Flemming er yderligere også rejseleder på vores krydstogter, flodkrydstogter og Musik- og Underholdningsrejser.