Derfor er jeg rejseleder
At rejse er at leve - skrev en kendt eventyrforfatter engang, og det er sande ord. Der er ikke noget mere livgivende at komme ud og opleve nye steder i ind- og udland. Gerne sammen med andre mennesker som deler passionen for at en rejse gerne må være en oplevelse. Gennem mit tidligere virke har jeg været vandt til at omgås mange mennesker, så den sociale side af rejselivet ligger mig meget på sinde og giver mig stor tilfredsstillelse, når gæsterne har det godt og trives på rejsen.
Det bedste ved at være rejseleder
Det bedste ved at være rejseleder er, at dele oplevelser med andre. Det sociale med gæsterne, møde glade og forventningsfulde mennesker og indfri deres forventninger giver mig stor personlig tilfredsstillelse.
Jeg lægger vægt på
Som rejseleder skal du have overblik over turen, såvel overordnet som i enkeltheder. Det giver en god tryghed som så kan videregives til gæsterne.
Henrik har været rejseleder siden 2019.