Skip to main content

Pongau - Salzburgerland

-
Østrigsk afslapning i idylliske omgivelser

Pongau - Salzburgerland

Vi oplever de dejlige, østrigske alper, når vi på denne rejse nyder sommeren, solskinnet og seværdighederne i Salzburgerland. Vi bor i den idylliske by St. Johann im Pongau, der ligger i bunden af den grønne Salzach-dal, og herfra tager vi på spændende dagture til de mange omkringliggende seværdigheder. Glæd dig bl.a. til besøg i byen St. Wolfgang og restauranten ”Den Hvide Hest”, som inspirerede operetten ”Sommer i Tyrol”, Mozarts fødeby Salzburg og Liechtensteinklamm, der er en af Østrigs mest storslåede bjergslugter.


Det spøger på Geisterberg
En lokal, østrigsk myte siger, at ånderne for ild, vand, jord og luft kommer til live på det 1.750 meter høje Geisterberg, når sneen smelter om sommeren. Den myte får du mulighed for at efterprøve på en kombineret gondol- og gåtur op til den 360-graders panoramaplatform, der ligger med en mageløs udsigt over omgivelserne på toppen af Geisterberg.

Hotel

  • Hotel Hubertus

    Hotel Hubertus er smukt beliggende i St. Johan im Pongau med udsigt til bjergene. Hotellet råder over restaurant, bar, terrasse, elevator og finsk sauna, dampbad og fitnessrum. Alle værelser er udstyret med bad og toilet med hårtørrer, telefon, TV og de fleste er med balkon. Forplejningen er særdeles god og består af buffet om morgenen samt 4-retters menu om aftenen. Under opholdet bliver der en grill-aften med rigtig god grillmad.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SolterrasseJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Ændringer i programmet pga. vejrforhold kan forekomme.

    Bemærk at rejsen kan være krævende for gangbesværede. Vandretur er i kuperet terræn

  • Udrejse

    Morgenkomplet i Hedensted, frokost ved Neumünster og overnatning ved Kassel. Næste dag frokost ved Nürnberg og forbi München. Grænsen til Østrig passeres ved Salzburg. Ankomst til Pongau tidligt på aftenen.

  • Salzkammergut – St. Wolfgang: heldagsudflugt

    Vi kører af bjergvejene gennem Dolomitterne i Salzburgerland, kommer via St. Martin og Annaberg over Gschütt-passet til Hallstätter-søen.

    Senere besøger vi St. Wolfgang, som ligger ved søen af samme navn. Her ligger restaurant “Den Hvide Hest”, som inspirerede til operetten “Sommer i Tyrol”. I St. Wolfgang er der mulighed for en spadseretur langs promenaden eller en sejltur på St. Wolfgang-søen.

    Turen fortsætter i dette pragtfulde alpesøområde forbi pittoreske St. Gilgen, Fuschl og Wiestalstausee.

    heldagsudflugt
  • Liechtensteinklamm - Trattberg - Christl-Alm: heldagsudflugt

    Vi besøger Liechtensteinklamm, der er en af Østrigs mest storslåede bjergslugter, og hvor vandmasserne kommer brusende igennem. Vi går ad en smuk sti ind i kløften og oplever her det fantastiske natursceneri.

    Vi kører ad en smuk panoramavej til Trattberg. Her bevæger vi os over trægrænsen og har en betagende udsigt til Dachsteinbjergene. Sepp og Beatrix byder velkommen i den hyggelig almhytte, Christl-Alm, og der bliver mulighed for at prøve stedets specialiteter. Sepp finder harmonikaen frem, og vi hygger os.

    heldagsudflugt
  • Kaprun – Hohe Tauern – Zell am See: heldagsudflugt

    Fra Kaprun kører vi med specialbus til Europas største transportplatform, hvorfra man hæves op ad bjergsiden. Den øverste strækning køres atter med specialbus gennem bjergtunneler og slugter op til den store opdæmmede sø i nationalparken Hohe Tauern. Her er der mulighed for en spadseretur på den store dæmning, hvor man kan opleve det enestående bygningsværk og få en fantastisk udsigt.

    Herefter går turen til Zell am See, hvor man kan handle i byens forretninger eller spadsere langs søen.

    heldagsudflugt
  • Salzburg: halvdagsudflugt

    Vi kører til Mozarts fødeby Salzburg, hvor borgen Hohensalzburg knejser højt over byen. Vi skal udforske byens spændende, historiske seværdigheder, og på en spadseretur ser vi bl.a. domkirken med den barokke facade, den smukke residensplads samt gaden med de mange smedejernsskilte, Getreidegasse, hvor også Mozarts fødehjem ligger.

    halvdagsudflugt
  • Vandretur ved St. Johann im Pongau

    På rejsen oplever vi også bjergene omkring Pongau til fods på en vandretur. Vi nyder det flotte alpelandskab med udsigter og alpeflora. Passende fodtøj medbringes. Gennemførelse af vandreturen afhænger af vejret.

  • Hjemrejse

    Hjemturen foregår ad samme rute som på udrejsen, dog med frokost ved Bamberg og overnatning ved Kassel. Sidste dag er der indkøbspause ved Otto Duborg og frokostbuffet i Hellevad.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvor meget skal jeg regne med til ekstra entréer på rejsen til Pongau?

    Sejltur rundt i St. Wolfgang-søen ca. EUR 25. Sejltur med 1 strækning ca. EUR 8. Lift vandretur ca. EUR 25. Kørsel med specialbus til Kaprunertal ca. EUR 27, Liechtensteinklamm ca. EUR 13.

  • Hvordan er vejret?

    Salzburg (gns.): juni-sept. 16°-24°.

  • Hvilken valuta bruger man i Østrig?

    I Østrig bruger man Euro (EUR).

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu