Skip to main content

Rejser til Portugal

-
Oplev gyldne strande, vinmarker og kulturarv i verdensklasse

Portugal er kendt for sin portvin, sine uberørte strande og for at have udviklet sig til en vaskeægte feriefavorit for os nordboere, der nemt lokkes af varmen og løftet om en rigtig livsnyderferie. Men når du rejser til Portugal, vil du hurtigt opdage, at landets relativt korte afstande også dækker over en usædvanlig rig historie og mangfoldig natur, der strækker sig fra vindblæste fiskerlejer langs den barske Atlanterhavskyst til de milde bjergdale i Nordportugals skønne vinområder, hvor søde druer og portugisisk landidyl byder velkommen.

Ja, faktisk strækker det charmerende vinland sig hele vejen ud til øgruppen Azorerne med de fascinerende vulkanske landskaber langt ude i Atlanterhavet og ned til den farvestrålende øgruppe Madeira, der konkurrerer med De Kanariske Øer om titlen som det mest paradisiske ørige ud for Afrikas nordvestkyst.

Det siger noget om, hvor forskellige oplevelserne kan være i Portugal, og det afspejler sig også i vores store udvalg af rejser til det aflange land på kanten af det europæiske fastland. Her kan du glæde dig til storslåede naturoplevelser, afslappende ferie på nogle af Europas smukkeste strande, verdensberømt portugisisk vin samt ikke mindst et væld af store kulturoplevelser i de talrige middelalderbyer samt i storbyerne Lissabon og Porto.

Med NILLES rejser du som altid til Portugal i selskab med en dansk rejseleder, der sammen med vores årelange erfaring er din garanti for at få mest muligt ud af din ferie i det skønne land. Du finder alle vores mange rejser til det portugisiske fastland og blomsterøen Madeira nedenfor.

Et rejsemål, der kan det hele

Den Iberiske Halvø er generelt et skatkammer af kultur, historie, smuk natur og lækker mad. Og selvom storebror Spanien fylder det meste af halvøen, er Portugal et mindst lige så skønt rejsemål. Fristelserne strækker sig fra den gudesmukke Algarvekyst i syd over Lissabons knirkende sporvogne og Portos blåmalede azulejo-kakler til den UNESCO-beskyttede Douroregion i nord, hvor portvinsrankerne står side om side på skråningerne.

Derudover er Portugals sydeuropæiske klima som skabt til ferie, ikke mindst fordi de mange og lange fantastiske strande byder sig til på hver en kogevarm solskinsdag hele vejen fra nord til syd. Der er altså god grund til, at Portugal i disse år vinder større og større indpas som en af de allermest populære europæiske destinationer, og hos kan du både tage med på vores Portugal-rejser med en række år på bagen samt udforske nogle af de spændende rejser, der senere er kommet til. Det gælder bl.a. vores smagfulde rejse til Druernes Portugal, som vi har skabt i samarbejde med den portugisiske vinentusiast Christina da Silva, der ejer vinbutikken Adelino i Aalborg.

Oplev to af Europas skønneste storbyer

Når vi rejser til Portugal, kombinerer vi ofte turen med et kortere eller længere ophold i de pulserende storbyer Lissabon eller Porto. Her kan du glæde dig til at opleve et hav af historiske bygninger, se og køre med de gamle sporvogne, udforske det portugisiske køkken på gode restauranter og slappe af på de komfortable hoteller, vi har håndplukket til rejserne.

Både Lissabon og Porto emmer af sydeuropæisk charme, men ønsker du ikke at vælge den ene eller anden, har vi en spændende rejse, hvor vi har kombineret solskinshovedstaden med den kakkelklædte charmetrold mod nord. Vi skal se et hav af historiske seværdigheder, heraf flere på UNESCOs Verdensarvsliste, til portvinssmagning samt på en herlig dagssejlads på Dourofloden gennem den enestående natur i det nordlige Portugal.

Men måske ønsker du alligevel at stille skarpt på enten Lissabon eller Porto? Derfor giver vi et kort oprids herunder.

Rejs med til solskinshovedstaden

Lissabon har ry for at være begunstiget med masser af solskinstimer året rundt. Det gør det kun endnu mere skønt at nyde et godt glas med udsigt over Tejofloden, der strømmer gennem byen og ud i Atlanterhavet, og skulle temperaturerne være for høje til at bestige de stejle gader til fods, står de karakteristiske sporvogne klar til at give dig et lift.

Lissabon er et must for enhver storbyferieentusiast, og i selskab med rejselederen skal vi se ikoniske bygningsværker som Belémtårnet og Jerónimosklostret samt slentre over historiske torve og gennem de mest charmerende bydele. Særligt den gamle bydel Alfama, hvis arabiske navn stammer fra de varme kilder, der fandtes der i gamle tider, er indbregrebet af portugisisk storbyidyl med brosten, hyggelige restauranter, gamle sporvogne, lokale kirker og vasketøj hængende på snore mellem husmurene i de smalle gader.

denne rejse kan du glæde dig til at komme rundt i Portugals hovedstad Lissabon på gåben og i bus, ligesom vi bl.a. også tager på udflugter til eventyrligt smukke Sintra, Cabo da Roca-punktet, middelalderbyen Óbidos samt Alcobacaklostret med den dramatiske kærlighedshistorie.

Portvin og kakkelkunst i Porto

Fra Lissabon bevæger vi os fra det sydlige Portugal op gennem landet til Porto i landets nordlige del, hvor den gyldne Douroflod har sit udløb. Den farverige kystby er et mindst lige så charmerende bekendtskab som Lissabon med sine blåmalede azulejo-kakler overalt i bybilledet, en pragtfuld UNESCO-beskyttet gammel bymidte, masser af spændende historie og naturligvis portvinshuse og hyggelige vinbarer, hvor du kan smage på den portvin, Portugal er så kendt for.

Kom med på vores rejse til portvinens hovedstad, og oplev byen til fods, med metro og på en afslappende sejlads i de traditionelle rabellobåde på Dourofloden. Vi skal se smukke kirker, den ikoniske São Bento-banegård, udforske Ribeirakvarterets charme, kigge indenfor i Bolsapaladset og meget andet.

Som altid på vores storbyrejser bliver der også tid til at nyde nogle afslappende dage på egen hånd. Gå på opdagelse i dine yndlingskvarterer, spis lækre egnsretter lavet med fisk og skaldyr og nyd den gode portvin samt den maritime stemning på Douropromenaden.

Skøn natur langs Dourofloden

Dourofloden kaldes ofte for Europas smukkeste, og det er svært at være uenig, når man tøffer afsted på det rolige vandspejl forbi et væld af charmerende landsbyer, mens de grønne vinterrasser tårner sig op på begge sider af skibet, der på det nærmeste går i ét med den flotte natur.

Dourofloden slanger sig fra udmundingen i Porto, gennem det centrale Portugal og hele vejen over den spanske højslette til bjergene i Sierra Cebollera. Hele vejen åbernbares store områder med uberørt natur, og det føles ofte som om, det spændende landskab ændrer karakter, hver gang floden bugter sig, og et nyt scenarie viser sig.

På vores flodkrydstogt på Douro sejler vi gennem hjertet af den berømte vinregion, mens vi besøger historiske landsbyer og smager på de lokale vine. Det er især her i den UNESCO-beskyttede Dourodal, at du kan glæde dig til at opleve en helt unik natur, der både lokker turister med hang til aktiv ferie og altså rejsende som os, der ikke har noget imod at nyde det fuldstændig fantastiske natursceneri fra soldækket på vores dejlige skib.

Den grønne ø i det blå Atlanterhav

Rejser til Portugal er andet og mere end eventyr på den vestlige del af Den Iberiske Halvø. For langt ude i Atlanterhavet ligger blomsterøen Madeira, der med skønne natur og sine behagelige temperaturer året rundt er et yndet rejsemål for naturelskere og besøgende med en svaghed for skønne fiskerestauranter, flotte bjerge, hyggelige havnebyer, smukke blomster og et mildt klima året rundt.

Oplev farverige Madeira og de skønne kyster midt i Atlanterhavet, hvor de kulinariske oplevelser, de charmerende kystbyer og de gyldne strande er garant for en fantastisk ferie. Og når du rejser hertil kan du naturligvis også glæde dig til at se et blomsterhav uden lige og til at smage på de gode vine, som øboerne faktisk også har fået flair for at dyrke.

Algarve i det sydlige Portugal

Portugal er en populær destination for rejsende, der drømmer om afslapning og badeferie ud til krystalklart vand, og landet lokker endda med nogle af de flotteste lange sandstrande i hele Europa.

Algarve-regionen helt mod syd er et af de mest populære rejsemål i hele Portugal, og her skal du aldrig langt væk fra den nærmeste lufthavn, før du kan slappe af i en af de skønne feriebyer, der ligger som perler på en snor langs kysten. Her kan du slappe af langs Portugals kyst med udsigt til en af de smukke strande, mens du nyder den gode mad, den lokale vin og et dejligt mildt klima.

Vi besøger det populære rejsemål på denne langtidsferie til Portugal og Spanien. Vi har to overnatninger ved Algarvekysten med middag inkluderet hver dag samt god tid til at tage en dukkert i det turkisblå hav, tage på shoppingtur og dase under solen ved hotellets swimmingpool.

Oplev de 7 portugisiske vidundere

Måske har du hørt om antikkens syv underværker, og måske har du stået ansigt til ansigt med op til flere af verdens syv nye vidundere, der tæller alt fra Den Kinesiske Mur til Colosseum i Rom. Men Portugal har faktisk også deres helt egen liste over deres syv vigtigste nationale stoltheder, som du alle kan opleve, hvis du vælger at rejse til Portugal med os.

Eksempelvis er Bélemtårnet og Jerónimosklostret i hovedstaden Lissabon med på listen, og rundt om i vinlandet befinder der sig flere klostre, borge og paladser, der til sammen udgør landets syv vigtigste - hvis portugiserne selv skal sige det - bygningsværker. Vil du vide mere? Så læs vores blog om de syv portugisiske vidundere, hvor vi også har lagt links ind undervejs til, hvilke rejser til Portugal, du kan opleve de forskellige seværdigheder på.

Smagen af Portugal

Friskbagt brød, dejlige oste, røgede pølser og fløjlsblød rødvin fra Douro-dalen – eller et forfriskende glas vinho verde til at ledsage den grillede fisk ved havnekajen mens du nyder udsigten til Atlanterhavets bølger. Det portugisiske køkken er på én gang rustikt, enkelt og utrolig vanedannende. Og det beskriver måske landet Portugal meget godt. For Europas vestligste land er et pragtfuldt og forførende land, der på én gang rummer det bedste fra middelhavskulturen og alligevel er helt sit eget. Og så har portugiserne endda deres helt egen liste over landets såkaldte 'syv søde vidundere', der bl.a. tæller det hanekamformede bagværk 'christas de galo' lavet på æg og mandler fra byen Vila Real, som vi besøger på rejsen Druernes Portugal.

Fantastisk natur og dejlig vin

Portugal er kendt som et vaskeægte vinland, men Portugal er mere end de portvine, som mange menensker kender og elsker landet for. Derfor har vi i samarbejde med vinentusiasten - og ejeren af vinbutikken Adelino i Aalborg - Christina da Silva lavet en rendyrket vinrejse, hvor vi besøger en lang række vingårde i både Douro-, Tejo- og Lissabon-regionerne med smagsprøver på mere end bare den søde portvin fra det nordlige Portugal.

Vi har døbt rejsen Druernes Portugal, og her kommer du til at opleve, hvorfor Portugal er det perfekte rejsemål for rejsende, der oplevelser lige så meget med smagsløgene som med resten af sanserne. Vi glæder os til at invitere dig ind i en forunderlig og velsmagende verden, hvor Portugal byder sig til fra sin naturskønne og vinhistoriske side.

Portugal langt fra badebyerne

Når du rejser til Portugal, er det oplagt også at bevæge sig ud på landet og lidt væk fra storbyerne ved kysten og de dejlige badebyer i syd. Det er herude i de naturskønne omgivelser, at vinbønderne dyrker deres berømte vine, at livet leves i et roligere tempo, og det er også her, at vi finder flere af landets berømte borge og klostre.

På vores store rundrejse i pragtfulde Portugal ser vi naturligvis meget af det, der står øverst på mange Portugal-rejsendes ønskeliste. Men vi skal også besøge charmerende byer som Coimbra, Braga, Fátima og Tomar, der emmer af alt fra spændende religionshistorie til fascinerende fortællinger om tempelridderordener. Her skal vi slentre gennem de brostensbelagte gader, mærke den portugisiske gæstfrihed langt fra storbyernes trommerom og se de vigtigste seværdigheder, der gemmer sig et stykke fra alfarvej.

Tag på langtidsferie i Portugal

Om foråret ligger temperaturen i Portugal på omkring 20 grader, hvilket gør landet til et populært rejsemål, hvis du har brug for en ferie og et afbræk fra det danske forårs ofte lidt ustadige vejr.

På vores Langtidsferie ved Lissabonkysten bor vi 15 dage på et skønt hotel i badebyen Cascais, og selvom vi har krydret ferien med en række udflugter til områdets største seværdigheder, så har du stadig masser af tid til at nyde solen, roen og den gode portugisiske mad. Glæd dig til en dejlig ferie i Portugal med en skøn kombination af tid på egen hånd og inkluderede oplevelser.

Du kan også kombinere en solferie i Portugal med kultur og oplevelser i Spanien, når vi på tager på langtidsferie i Portugal og Spanien med bus. På denne rejse tager vi os god tid ned gennem Europa, inden vi nyder det gode vejr, de hvide sandstrande, den dejlige mad og kulturen i Spanien og Portugal.

Direkte flyrejser fra Aalborg til Portugal

Vores rejser til Portugal er som oftest med direkte fly fra Aalborg til Lissabon. Vi har ture til alle de store og kendte rejsemål i Portugal, og vi har naturligvis dansk rejseleder med på alle rejser.

Farverige Madeira

Farverige Madeira

  • Portugal
  • Oplevelser og afslapning
  • Rejselængde: 8 Dage
    Pris: Fra Kr. 8.795
  • Smukt så lang øjet rækker: endeløst blåt hav, grønne skove, blomster i alle regnbuens farver og et klima, som er mildt året rundt. Vi flyver direkte fra Aalborg

Langtidsferie Lissabonkysten

Langtidsferie Lissabonkysten

  • Portugal
  • Oplevelser og afslapning
  • Rejselængde: 15 Dage
    Pris: Fra Kr. 12.495
  • Langtidsferie ved Lissabonkysten - Har du også lyst til at rejse væk i de mørke og kolde måneder,...
  • Nov
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Sep
  • Okt
  • Nov
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
Porto - Portvinens hovedstad

Porto - Portvinens hovedstad

  • Portugal
  • Nyheder
  • Rejselængde: 5 Dage
    Pris: Fra Kr. 7.695
  • 5-dages storbyferie i Nordportugals pragtfulde hovedby, Porto. Inkl. byrundture med rejselederen, sejltur med rabello-både og mulighed for sejlads på Dourofloden ind i de UNESCO-beskyttede portvinsområder.

  • Nov
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Sep
  • Okt
  • Nov
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
Lissabonkysten

Lissabonkysten

  • Portugal
  • Storbyferier
  • Rejselængde: 8 Dage
    Pris: Fra Kr. 9.795
  • Oplev Lissabon og nyd de historiske attraktioner, spændende pladser, gammeldags sporvogne i de stejle gader samt smukt udsmykkede huse i farverige kvarterer. Vi bor ved Den Portugisiske Riviera i Estoril, kendt for ”Casino Estoril”, hvor James Bond blev opfundet

Flodkrydstogt på Douro - flyv fra Aalborg

Flodkrydstogt på Douro - flyv fra Aalborg

  • Portugal
  • Oplevelser og afslapning
  • Rejselængde: 8 Dage
    Pris: Fra Kr. 17.295
  • Flyv fra Aalborg til Porto og sejl med ind i hjertet af Nordportugals vinområde på Europas smukkeste flod Douro. Vi oplever historiske landsbyer, smager lokale vine og nyder de smukke udsigter.

Lukuskrydstogt på Douro

Lukuskrydstogt på Douro

  • Portugal
  • Nyheder
  • Rejselængde: 8 Dage
    Pris: Fra Kr. 22.995
  • Tag med på dette luksuskrydstogt på den smukke Douroflod, når vi sejler med rederiet Viva Cruises gennem vinmarker og skøn natur. Vi gør stop i forskellige byer lands floden og går på opdagelse med dansk rejseleder.

  • Nov
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Sep
  • Okt
  • Nov
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
Druernes Portugal

Druernes Portugal

  • Portugal
  • Nyheder
  • Rejselængde: 8 Dage
    Pris: Fra Kr. 12.995
  • vi har i samarbejde med den portugisiske vinentusiast Christina da Silva, der ejer vinbutikken Adelino i Aalborg, lavet en rundtur, hvor vi går på opdagelse på marker og i kældre hos nogle af de mest berømmede af landets vinproducenter.

  • Nov
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Okt
  • Nov
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
Madeira
Madeira
  • 16 rejser
    Pris fra Kr. 8.795

Vores rejseledere Portugal

  • Vores rejseledere Portugal
    Annette Jeppesen-Cruz

    Har boet i Portugal i mere end 13 år og kender og formidler levende og spændende om Madeiras og Portugals kendte og skjulte skatte.

  • Vores rejseledere Portugal
    Maria Louise Jensen

    Marie Louise har været lærer i 15 år og elsker at formidle viden og sikre at gæsterne hygger sig og er glade på rejsen.

Vejret i Portugal

  januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december
Lissabon 15 / 10 15 / 9 17 / 11 19 / 12 22 / 14 24 / 16 26 / 17 28 / 18 26 / 17 23 / 16 18 / 13 16 / 10
Funchal (Madeira) 18 / 17 17 / 16 17 / 16 18 / 17 19 / 18 21 / 29 22 / 21 23 / 22 23 / 23 22 / 21 20 / 19 19 / 18
Ponta Delgada (Azorerne)  17 / 16 16 / 15 16 / 15 16 / 16 18 / 17 20 / 19 22 / 21 23 / 22 23 / 22 21 / 20 19 / 18 18 / 17
Porto 13 / 8 13 / 7 16 / 9 17 / 10 20 / 12 22 / 14 24 / 15 25 / 16 24 / 15 21 / 14 16 / 10 14 / 9
Braga 12 / 5 13 / 5 16 / 6 18 / 7 21 / 10 24 / 12 27 / 14 28 / 14 26 / 14 21 / 12 15 / 8 13 / 6
Guimarães 11 / 5 12 / 4 15 / 6 17 / 7 21 / 9 24 / 12 27 / 13 28 / 14 26 / 13 21 / 12 14 / 8 12 / 6
Coimbra 13 / 5 14 / 5 16 / 7 19 / 8 22 / 11 25 / 13 28 / 14 29 / 14 27 / 14 23 / 13 16 / 8 14 / 6
Tomar 13 / 6 14 / 6 17 / 7 20 / 9 23 / 12 27 / 14 30 / 15 32 / 15 29 / 15 24 / 13 16 / 9 14 / 7
Estoril 15 / 12 14 / 11 16 / 12 17 / 14 19 / 15 21 / 17 22 / 18 23 / 19 23 / 19 21 / 18 17 / 15 16 / 13
Levrinho 13 / 7 13 / 6 16 / 8 18 / 9 21 / 11 23 / 13 25 / 14 27 / 15 25 / 14 22 / 13 15 / 9 14 / 8
Barca d'Alva 9 / 2 10 / 2 13 / 3 16 / 5 20 / 8 24 / 12 28 / 14 29 / 14 25 / 12 19 / 9 12 / 5 10 / 3

Kilde: www.bedsterejsetidspunkt.dk

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvilken valuta bruger man i Portugal?

    I Portugal bruger man Euro (EUR)

  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
Mit eventyrlige Lissabon
Mit eventyrlige Lissabon
  • Portugal
  • Flyrejser fra Aalborg
  • Oplev Lissabon og omfavn mangfoldigheden, charmen og de smukke udsigter. Her er noget for enhver smag og mere til. Vi rejser nemt og bekvemt med direkte fly fra Aalborg. Læs her hvad du skal opleve når du er afsted.

Derfor skal du tage på langtidsferie
Derfor skal du tage på langtidsferie
  • Forår
  • Spanien
  • Derfor skal du tage på langtidsferie Det blæsende efterår og de våde forårsmåneder er som ska...
Meget mere end portvin: Læs om Portugals 7 vidundere
Meget mere end portvin: Læs om Portugals 7 vidundere
  • Portugal
  • Spanien
  • Meget mere end portvin: Læs om Portugals 7 vidundere Du har nok hørt om verdens syv nye vidundere. Men vidste du, at...
Levada-vandring: Den bedste vej til at opleve Madeiras skønhed
Levada-vandring: Den bedste vej til at opleve Madeiras skønhed
  • Portugal
  • Madeira
  • Naturelskere, der sværger til aktive ferier, valfarter til Madeira. Ikke mindst på grund af de spektakulære vand...
Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
7021 6022Se åbningstider
Luk menu