Jul på Lissabonkysten
Portugiserne sparer hverken på julelys, søde kager eller hygge, når kalenderen siger december. Og kombinerer man dette med temperaturer på den gode side af 12 grader, talrige solksinstimer og et dejligt hotel i badebyen Estoril tæt på hovedstaden Lissabon, så har man opskriften på en julerejse, der ikke går i glemmebogen foreløbig.
På denne julerejse til den portugisiske Lissabonkyst tager vi afsked med vinterkolde Danmark to dage før juleaften og lander således i næsten altid solrige Portugal, når julehyggen og festivitassen er på sit højeste. Store og små byer går nemlig ud af deres gode skind for at fejre højtiden, og vi bliver derfor mødt af enorme, lysdækkede juletræer, udsmykkede gader og hyggelige julemarkeder, uanset hvor vi bevæger os hen i de seks dage, ferien varer.
Under hele opholdet har vi base på det hyggelige Hotel Londres, der ligger et stenkast fra Estorils havnepromenade og det store pariserjul, der bliver opstillet hvert år, når julemåneden nærmer sig. Det er også her, vi indtager det store julemåltid med tilhørende vin og masser af portugisiske delikatesser.
Netop delikatesser er et kapitel for sig i Portugal ved juletid, og du må ikke snyde dig selv for den klassiske Bolo Rei - eller Kings's cake som den hedder på engelsk - der er den traditionelle, potugisiske julekage fyldt med nødder og frugt. En sådan kage kan du passende vælge at nyde, når vi tager på turens to inkluderede udflugter til hhv. hovedstaden Lissabon og kunstnerbyen Sintra med det ikoniske Palácio de Pena, der troner højt over byen.
Glæd dig til at fejre julen i skønne omgivelser i badebyen Estoril og få samtidig ladt oplevelsesbatterierne op, når vi udforsker de byer, der gør Lissabonkysten til en spændende rejsedestination året rundt.