Rejselederdag
Nu har du igen muligheden for at komme med, når vi uddanner nye rejseledere. Stig på bussen i Aalborg og hør de nye rejseledere fortælle imens vi kører rundt i gaderne. 4. maj i år er desuden 80 år siden, Danmark blev befriet. NILLES-rejseleder Søren Wormslev tager os med på en lille tur, hvor vi hører om nogle af de steder i Aalborg, der spillede en særlig rolle under besættelsen. Vi aflægger undervejs besøg i Aalborg Kloster, hvor den første danske modstandsgruppe under besættelsen, Churchill-klubben, blev dannet og virkede fra.