Skip to main content

Idyl og All Inclusive på de tyske floder

-
Smukke naturoplevelser, historie og afslapning

Flodkrydstogt på Rhinen og Mosel

Vi tager dig med på et skønt flodkrydstogt på de to historiske floder, der snor sig gennem det sydvestlige Tyskland. Vi har All Inclusive på hele sejladsen, der begynder i franske Strasbourg og slutter i tyske Cochem, efter vi har besøgt et væld af idylliske middelalderbyer og nydt udsigten til de betagende landskaber undervejs. Glæd dig bl.a. til at gå på opdagelse i Mainz med landets største domkirke, at mærke livsglæden i vinbyen Rüdesheim, at slentre for foden af Cochems fine bindingsværkshuse og til at se flodkrydset Deutsches Eck, hvor Rhinen og Mosel løber sammen.

Vi sejler med et af CroisiEuropes glimrende flodskibe, hvor vi har All Inclusive og fremragende forplejning alle dage ombord. - Den ene aften er kaptajnen vært ved en særlig gallamiddag.

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 1 Morgenkomplet (udrejse)
  • 1 Frokost (udrejse)
  • 1 overnatning i Tyskland (udrejse)
  • 2 aftensmad i Tyskland
  • 4 overnatninger på Ms Monet m/helpension (inkl. gallaaften)
  • Velkomstdrink og All inclusive ombord på skibet
  • Byrundtur i Strabourg og Mainz
  • Byrundtur og vinsmagning i Rudesheim (smagning inklusive)
  • Kort besøg i Boppard
  • Udflugt til Thurant slottet inkl. entré
  • Byrundtur i Cochem
  • Gratis wi-fi ombord skibet
  • Kuffertservice ved check-ind og check ud
  • Passager- og havneafgifter
  • Dansk Rejseleder
  • Entréer er ekskl. medmindre andet er nævnt

Kort

Overnatning

  • MS Monet

    MS Monet er et charmerende og elegant flodkrydstogtskib med to dæk; hoveddæk og øvre dæk, og med kun omkring 150 passagerer ombord, kan du se frem til et flodkrydstogt med en afslappet og hyggelig atmosfære. På øverste dæk finder du restauranten, reception og loungebaren med dansegulv. På skibets soldæk er der god plads til at sole sig og nyde udsigten, mens vi langsomt glider forbi de smukke landskaber og charmerende byer. Kabinerne er velindrettede og komfortable med bad og toilet, tv, telefon, safebox, airconditioning, håndklæder samt wifi.

    All Inclusive-pakke er inkluderet ombord og indeholder:
    Til frokost og middag serveres øl, vand og skibets vine og fra baren øl, vand, vin, drinks samt kaffe og te m.m. i tidsrummet kl. 11-23.

    BarJa
    HavudsigtJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SolterrasseJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Der tages forbehold for ændringer i sejlplan og anløbshavne som følge af myndighedskrav, vandstand/strømforhold i floderne samt rederiets hensyn til skibet og passagerernes sikkerhed. - Således kan sejlads på floderne og overnatning på skibet, i helt særlige tilfælde, helt eller delvist erstattes med hhv. buskørsel til udflugtsmål og seværdigheder og/eller overnatning på hotel. Sådanne ændringer giver ikke ret til efterfølgende kompensation.

    Turen kan være krævende for gangbesværede, da en stor del af udflugtsprogrammet afvikles til fods. Vær desuden opmærksom på, at udflugterne kan afvikles i en anden rækkefølge end den nedennævnte.

  • Dag 1: Udrejse

    Morgenkomplet i Hedensted, frokost i Neumünster og overnatning i nærheden af Kassel.

  • Dag 2: Strasbourg og ombord på skibet

    Vi kører forbi Frankfurt og Karlsruhe og spiser frokost ved Baden-Baden. På en kort byrundtur i Strasbourg, hvor vi bl.a. ser EU-parlamentet og en del af de historiske, blomsterprydede bygninger langs de gamle kanaler i bymidten.

    Sidst på eftermiddagen går vi ombord på vores flodkrydstogtskib. Besætningen hjælper med bagagen, og vi bliver vist til kabinerne, hvor vi skal bo på resten af rejsen.

    Efterfølgende serverer kaptajnen en velkomstdrink i loungen, inden der er middag i skibets restaurant. Skibet sejler i løbet af natten mod Mainz.

    Strasbourg og ombord på skibet
  • Dag 3: Mainz, Rüdesheim og Boppard

    Denne første del af krydstogtet foregår på Rhinen, og floden, der gennem historien har været en af Centraleuropas vigtigste transportveje, fører os tidligt om morgenen til universitetsbyen Mainz. Vi begiver os ud i byen, hvor vi bl.a. ser domkirken, som er en af Tysklands mest betydningsfulde religiøse bygninger. Der bliver også mulighed for lidt tid på egen hånd, inden vi returnerer til skibet og sejler mod Rüdesheim, hvor rejselederen tager os med på en hyggelig byrundtur til fods.

    Herefter kører bussen os den korte vej til vinsmagning hos Weingut Robert König. På vej tilbage gør vi stop ved Niederwald Denkmal for at opleve den fantastiske udsigt over Rüdesheim og Rhinen. Til aften sejler skibet mod Boppard, hvor der efter aftensmaden er mulighed for at følge rejselederen på en spadseretur i byens charmerende bykerne, hvor vi blandt andet kommer forbi den smukke St. Severus kirke.

    Mainz, Rüdesheim og Boppard
  • Dag 4: Boppard, Koblenz og Alken

    Vi sejler fra Boppard tidligt om morgenen forbi Braubach med den imponerende fæstning Marksburg, inden vi ankommer til Koblenz og landtangen Deutsches Eck, som er det sted, hvor Rhinen og Mosel løber sammen.

    Vi tager på byrundtur i Koblenz og ser bl.a. domkirken St. Kastor med sine to flotte kirketårne. Efterfølgende vender vi tilbage til skibet, hvor vi spiser frokost, inden vi fortsætter sejladsen til den lille by Alken med ankomst først på eftermiddagen. Vi tager med lokalbus til borgen Thurant, der er en af de ældste i området og ligger højt hævet over byen med en pragtfuld udsigt over Mosel-landskabet.

    Boppard, Koblenz og Alken
  • Dag 5: Fra Alken til Cochem

    Om morgenen sejler vi fra Alken videre på Mosel, hvor vi kan opleve nogle af flodens mest magiske naturscenerier fra første række, inden vi ankommer til Cochem.

    Om eftermiddagen går vi en byrundtur i Cochem, som er en sand perle af en by ved Moselfloden. Vi skal opleve den gamle bydel med de historiske bindingsværkbygninger samt det maleriske, gamle torv med Martins-brønden, byporten og kirken.

    Der bliver også tid på egen hånd til at opleve Cochem og måske gøre et godt indkøb eller to, inden vi tilbage på skibet skal samles om en gallamiddag i restauranten.

    Fra Alken til Cochem
  • Dag 6: Hjemrejse

    Efter morgenmaden hjælper besætningen os med at bære bagagen ud til bussen. Hjemrejse fra Cochem forbi Bonn og Köln. Middag ved Lüneburger Heide syd for Hamburg.

Afgange- og ankomsttider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Frederikshavn Busterminal, Kragholmen ved Rema 1000 06:00 00:00
Hjørring A-Z, A. F. Heidemanns Vej, P-plads 06:05 00:00
Dybvad Falkevej 25, NILLES Busser 06:20 23:40
Brønderslev Banegård 06:30 23:35
Hjallerup Frakørsel 16, P-plads, Hjallerup/Dronninglund 06:40 23:20
Bouet Kvickly, P-plads 06:55 23:05
Aalborg Frakørsel 26, Universitetsboulevarden, Pendlerplads 07:10 22:50
Haverslev Industriparken 2, Circle K 07:30 22:20
Hobro Frakørsel 35, Skivevej, P-plads, Hobro V 07:45 22:05
Randers Viborgvej 141, ved ny Pendlerplads 08:00 21:25
Århus Bilka Tilst, Agerøvej 7, P-plads 08:30 20:55
Skanderborg Banegård, Busstop, vest for stationen 09:00 20:25
Horsens Frakørsel 56A, Bøgehøjvej, Samkørselsplads Horsens V 09:15 20:05
Vejle Friis Hansens Vej 12, Vinding 10:25 19:45
Kolding P-plads overfor Godset, Nordkajen 10:50 19:25
Haderslev/Vojens Frakørsel 68, Lysbjergvej, OK-tank 11:05 19:05
Rødekro/Aabenraa Frakørsel 70, Kometvej, Uno X/7-Eleven 11:20 17:35
Padborg Lejrvejen 12, OK-tank 11:45 17:20

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
9/5-20256 dageMosel - Rhinen flodkrydstogtMere end 8Kr. 9.995Bestil
12/6-20256 dageMosel - Rhinen flodkrydstogtMere end 8Kr. 9.995Bestil
14/9-20256 dageMosel - Rhinen flodkrydstogtMere end 8Kr. 9.995Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Vejret/temperatur

    Cochem (gns.): juni-august 20° -24°.

  • Tillæg

    Tillæg for enkeltkabine (hoveddæk): kr. 3.000
    Tillæg for A-kabine (øvre dæk): kr. 900

  • All Inclusive ombord

    All Inclusive-pakke er inkluderet ombord og indeholder:
    Til frokost og middag serveres øl, vand og skibets vine og fra baren øl, vand, vin, drinks samt kaffe og te m.m. i tidsrummet kl. 11-23. 

  • Skal jeg give drikkepenge på skibet?

    Drikkepenge er ikke inkluderet for dette flodkrydstogt. Det er kutyme at give drikkepenge til skibets besætning ved afslutning af krydstogtet. Det forventes, men det er naturligvis frivilligt og individuelt, hvad man ønsker at betale. Beregn 5-10 EURO per person/dag. Der vil typisk ligge en kuvert i kabinen, hvori man kan lægge et kontant beløb, som fordeles af skibet mellem besætningsmedlemmerne. Rejselederen orienterer om dette ved afslutning af flodkrydstogtet.

  • Forbehold flodkrydstogter

    Der tages forbehold for ændringer i sejlplan og anløbshavne som følge af myndighedskrav, vandstand/strømforhold i floderne samt rederiets hensyn til skibet og passagerernes sikkerhed.
    - Således kan sejlads på floderne og overnatning på skibet, i helt særlige tilfælde, helt eller delvist erstattes med hhv. buskørsel til udflugtsmål og seværdigheder og/eller overnatning på hotel. Sådanne ændringer giver ikke ret til efterfølgende kompensation.

    Turen kan være krævende for gangbesværede, da en stor del af udflugtsprogrammet afvikles til fods. Vær desuden opmærksom på, at udflugterne kan afvikles i en anden rækkefølge end den nedennævnte. 

  • Hvilken valuta bruger man i Tyskland?

    I Tyskland bruger man Euro (EUR). 

  • Hvilken valuta bruger man i Frankrig?

    I Frankrig bruger man Euro (EUR).

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu