Skip to main content

Busrejse til Rügen

-
Skøn natur og elegance på Tysklands smukkeste ø

Rügen - øen i Østersøen

Rügen, Tysklands smukkeste ø, imponerer med lange sandstrande, hvide kridtklinter, dybblå søer og små landsbyer. Vi bor centralt i skønne Sassnitz, som er kendt for sine elegante, gamle villaer, hyggelige havn og flotte strandpromenade. Herfra besøger vi bl.a. den gamle hansestad Stralsund og kører med damplokomotiv til den mondæne kurbadeby Binz. Vi oplever også Østersøens særegne naturscenerier, når vi kører i traktortog til Kap Arkona, som er ”Tysklands Nordkap” og tager på en herlig sejltur langs kysten.

Rügen

Rügen, Tysklands smukkeste ø, imponerer med lange sandstrande, hvide kridtklinter, dybblå søer og små landsbyer. Vi bor centralt i skønne Sassnitz, som er kendt for sine elegante, gamle villaer, hyggelige havn og flotte strandpromenade. Herfra besøger vi bl.a. den gamle hansestad Stralsund og kører med damplokomotiv til den mondæne kurbadeby Binz. Vi oplever også Østersøens særegnenaturscenerier, når vi kører i traktortog til Kap Arkona, som er ”Tysklands Nordkap” og tager på en herlig sejltur langs kysten.

Hotel

  • Hotel badehaus Goor

    Velkommen til det skønne Hotel Badehaus Goor, som ligger idyllisk ned til vandet, med en skøn udsigt. Nyd de smukke omgivelser fra gårdhaven eller gå en tur ved søen i den maleriske bugt, Rügischer Bodden.

    På hotellet finder du bl.a. restaurant, spa, indendørs pool, bar og bibliotek, træningsfaciliteter og gratis Wi-Fi.

    Alle værelser er udstyret med toilet og bad, TV og gratis Wi-Fi.

Dagsprogram og udflugter

  • Udrejse

    Morgenkomplet i Hedensted, frokost i Neumünster og ankomst til Sassnitz først på aftenen.

  • Sassnitz – Kap Arkona: Heldagsudflugt

    Om formiddagen går vi en tur i Sassnitz og ser den gamle bydel med flotte eksempler på Rügens karakteristiske “Bäderarchitektur”, som er en speciel ornamentering på de gamle villaer.

    Vi fortsætter ad strandpromenaden til den hyggelige, lille fiskerihavn, hvor der bliver tid til på egen hånd at nyde atmosfæren og udsigten over Østersøen.

    Om eftermiddagen går turen via Jasmund Nationalpark til Puttgarten, hvor et traktortog bringer os ud til Kap Arkona, som er “Tysklands Nordkap”. Til stedet knytter sig historien om det slaviske folk, venderne, der oprindeligt beboede øen, og vi ser en statue af deres guddom Svantevit, samt nyder udsigten over Østersøen. Der er også mulighed for at besøge den lille, idylliske fiskerlandsby Vitt, som vidner om den tid, hvor fiskeriet var det vigtigste erhverv på Rügen.

  • Det sydøstlige Rügen: Heldagsudflugt

    Vi kører sydpå til Putbus, også kaldet “Den Hvide By”. Byen blev grundlagt i 1810 af fyrst Wilhelm Malte 1., som også byggede sig et residensslot, der desværre blev revet ned af DDR-styret i 1962. Vi ser de centrale pladser og spadserer en lille tur i den smukke slotspark med de mange store, gamle træer.

    Fra Putbus kører vi med damplokomotivet “Rasende Roland” ad den smalsporede jernbane til Binz, som er Rügens mest mondæne badeby. Her bliver der tid på egen hånd til at nyde den charmerende atmosfære med smukt restaurerede villaer og badehoteller, mange butikker og den lange badebro med en imponerende udsigt over byen og kysten.

    På hjemturen kører vi til Prora, hvor Hitler opførte et af verdens største feriehoteller Kolos von Prora. Byggeriet blev aldrig helt færdigt på grund af krigens udbrud og står i dag som et vidnesbyrd om hans storhedsvanvid. Vi ser bygningerne, som i dag er ved at blive ombygget til et mondænt lejlighedskompleks med hoteller og lejligheder.

    Togturen fra Putbus til Binz koster DKK 40 pr. person og skal bestilles ved tilmelding.

  • Stralsund: Heldagsudflugt

    Fra Rügen kører vi over på fastlandet til den gamle hansestad Stralsund, hvis arkitektur vidner om Hanseforbundets storhedstid. Efter Tysklands genforening har man restaureret store dele af den gamle bydel, der nu er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Vi går en lille byrundtur, hvor vi bl.a. ser byens ældste gade Fährstrasse, og det gamle torv med de smukke gavlhuse, rådhuset og Nicolaikirche. Der bliver tid på egen hånd, inden vi først på eftermiddagen kører tilbage til Rügen og Sassnitz.

  • Kongestolen

    Smuk sejltur på Østersøen langs med de imponerende kridtklinter, hvor vi kan nyde udsigten til det fascinerende klippefremspring “Kongestolen”.

    Sejlturen er afhængig af vejret og varer ca. 1½ time.

  • Hjemrejse

    Hjemturen foregår via Sassnitz og Neumünster med indkøbspause ved grænsen og sen frokostbuffet ved Hellevad.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvad er temperaturen i Sassnitz?

    Gennemsnitstemperatur: Maj - september 16° - 22°.

  • Hvor meget skal jeg regne med til ekstra entréer på turen til Rügen?

    Entréer udgør: Traktortog Kap Arkona ca. EUR 6. Sejltur til kridtklinterne ca. EUR 18.

  • Hvilken valuta bruger man i Tyskland?

    I Tyskland bruger man Euro (EUR). 

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu