Ud fra Europas nordvestligste kyst, ligger De Britiske Øer. En øgruppe der emmer af barske historier, fascinerende kulturer og traditioner, fantastiske naturscenerier og ikke mindst et folkefærd, der bærer stolthed helt uden på tøjet. Der er et utal af rejseoplevelser, der venter, og det kan være svært at vide, hvor man skal starte.
De Britiske Øer skal opleves på en rundrejse. Rejs afsted og flyv fra Aalborg. På vores rundrejser har vi sørget for forplejning, danske rejseleder og spændende udflugtsprogrammer. Vi har dermed sørget for alt det praktiske, så der for dig kun er tilbage at nyde turen, den hyggelige stemning og de spændende indtryk.
Rejser til Irland
At rejse i Irland er som at træde ind i et levende eventyr, hvor det grønne landskab fortæller århundreders historie. De dramatiske klippekyster ved Cliffs of Moher stjæler ens ånde, mens de maleriske landsbyer som Adare sender dig tilbage i tiden. Dublin, med sin pulserende energi og rige kulturarv, lokker besøgende med historiske slotte som Dublin Castle. De indbydende lokale pubber er epicentre for sjov, hvor tonerne af traditionel irsk musik fylder luften. Overalt møder du den varme gæstfrihed, der gør Irland unik, og rejsen bliver en rejse gennem sjælfulde landskaber og hjertevarm kultur.
Irland og Nordirland rundrejse
Fløjlsbløde græsenge, ældgamle stengærder, fåreflokke og kolde Atlanterhavsbølger, der slår ustandseligt ind på de dramatiske klippeskråninger. Inde i pubben er der højt humør med varme, folkemusik og kolde Guinness øl med perfekt skum på toppen.
En rundrejse til den grønne ø er en oplevelse for livet. Vi sørger for, at du ser og oplever det hele, og mere til. Med dansk rejseleder flyver vi fra Aalborg til Dublin, hvor rejsen starter. Vi bor på forskellige hoteller og oplever de store seværdigheder som The Giant´s Causeway, det betagende naturfænomen Cliffs of Moher, Ring og Kerry og meget mere. Når man er i Irland, skal man selfølgelig også smage den gyldne Whisky. Glæd dig til en rejse, hvor du oplever det smukke naturlandskab, det irske folkefærd og den kulturhistoriske fortælling om den smukke ø.
Skotland rundrejse
Flot rundrejse til skønne Skotland, der går lige i hjertet med charmerende byer, vidunderlig natur og dramatisk historie, som formidles med stor sikkerhed af vores rutinerede rejseledere. Vi oplever alle de mest kendte og seværdige steder med start i Edinburgh centrum, der byder på et væld af oplevelser. Ad naturskønne veje til Højlandet med besøg på Blair Castle og whiskydestilleri. Flot besøg på den romantiske slotsruin Urquhart Castle ved Loch Ness, kendt for søuhyret Nessie. Vi kører på naturskønne ruter langs de skotske søer og besøger bl.a. eventyrslottet Inveraray Castle og tager på sejltur på Dronningen af de skotske søer, Loch Lomond. Her ser vi "the bonny banks of Loch Lomond" inden vi fortsætter til orienterende byrundtur i Glasgow.
Flyv til England
Har du en svaghed for de britiske gamle landsbyer, hvor flere tv-serier er optaget, så har vi rejserne for dig. Det bliver ikke mere ”engelsk”, end når man bevæger sig rundt blandt da mange travle havnebyer, slumrende fiskerlejer, bindingsværksmættede middelalderlandsbyer og ældgamle romerbyer i den sydligste del af Storbritannien. Og på denne rundrejse siger vi ”thank you ever so much”, når seværdigheder som Stonehenge, dronning Victorias sommerresidens Osborne House, de romerske bade i Bath og klippekysterne ved Land’s End åbenbarer sig og giver os et historisk indblik i denne smukke del af England. Læs om vores rejse til Sydengland her.
Oplev Military Tattoo i Edinburgh
I år er det 75 år siden dette ikoniske show startede og lige siden er det blevet større og større. Sæt dig godt til rette på tribunerne og lad lyden af sækkepiber forføre dig til den skotske historie. Imens vil hundredevis af dansere marchere i takt. Det skal bare opleves!
England, Skotland og Wales med fly
Vores britiske busrejse favner bredt, så vi nøjes ikke med at gøre holdt ved slotte og i byer, når vi udforsker landet på den anden side af Nordsøen. Undervejs skal vi bl.a. på en smuk tur med damplokomotiv gennem Wales’ bløde bakker i Snowdonia Nationalpark. Vi kommer også ud på vandet, når vi sejler ud på den store Lake Windermere i det centrale Lake District. Og så skal vi nyde den fænomenale udsigt over de åbne vidder ved forsvarsværket Hadrian’s Wall, der blev opført af romerne for næsten 2.000 år siden som værn mod de angribende horder fra nord. Undervejs på rejsen overnatter vi på pæne hoteller i Cambridge, Harrogate og Edinurgh, og du skal ikke bekymre dig om glemte sager i bussen, da vi benytter samme køretøj fra start til slut. Læs rejsens fulde program her.