Oplev Færøerne med dansk rejseleder
18 frodige og forrevne klippeøer langt ude i det nordlige Atlanterhav. Smukke vandfald, bortgemte fjorde, fjelde og farverige bygder langt væk fra verdens hast og jag. Færøerne er ganske enkelt et land som intet andet. Der noget nærmest mytisk og magisk over vores lille broderland, som på den ene side føles meget beslægtet og uendelig langt væk.
Der er ikke noget at sige til, at færingerne har fået ry for at være et sejt folkefærd, der kan klare lidt af hvert. For på Færøerne er man virkelig overladt til det barske klima og naturens rå kræfter.
Når du rejser til Færøerne med NILLES Rejser, kan du glæde dig til at opleve mange enestående sider af det smukke land. Vi har fundet de bedste natur- og kulturoplevelser frem, som du kan glæde dig til at opleve i godt selskab sammen med vores danske buschauffør og rejseleder.
Rundrejse på Færøerne med NILLES Rejser
En rejse til Færøerne begynder i landets charmerende hovedstad Torshavn. Tinganes er den gamle bydel i Torshavn. Når du går rundt her, føler du virkelig landets spændende historie og kultur, blandt de smukke og velholdte træhuse. Yderst på spidsen ligger det karakteristiske røde træhus med det grønne tag, som i dag er hovedsæde for Parlamentet. Det var på præcis dette sted, at de norske bosættere tilbage i 825 afholdt det første ting, og det gør stedet til verdens ældste tingsted.
Storslået natur i Saksundalen og Vestmanna
Glæd dig også til at opleve Saksundalen - en helt enestående smal dal, klemt inde mellem bjergsiderne. Området var tidligere en fjord, men en voldsom storm i slutningen af 1600-tallet lukkede indsejlingen. I dag er der en smuk lagune i dalen, som også er præget af elve og traditionelle færøske gårde, der ligger spredt i det upolerede landskab.
Vestmannafjeldene er en 6 km. lang strækning vest for bygden Vestmanna, hvor klipperne rejser sig flere hundrede meter lodret op af bølgerne. Her holder tusindvis af fugle til, og området er i århundreder blevet brugt til fuglejagt. Rundt omkring på klippesiderne ser vi grønne ”hylder” med græs, og det kan godt se mærkeligt ud, når vi her – midt på den lodrette fjeldside – ser græssende får. De bliver ganske enkelt hejst ned på hylderne i kæder, æder sig tykke i græs, og bliver så hejst op igen om efteråret.
Oplev Færøernes historie og kultur
Kirkjubøur er Færøernes historiske og kulturelle centrum. På den 1000 år gamle kongsgård bor i dag stadig kongsbonden og hans frue. Dem skal vi besøge og der er rig mulighed for at opleve den smukke bygd, besøge den ufærdige Magnus-katedral og Sankt Olav Kirken eller sætte sig på en cafe og nyde livet i det lille samfund.
Færøsk uldproduktion er et must, når vi besøger Færøerne. På vores rejse til Færøerne, besøger vi også en lokal fårebonde, som på levende vis fortæller om driften og om uldproduktionen. Det er en rigtig spændende oplevelse, og der er selvfølgelig mulighed for at få nogle lækre uldprodukter med hjem til gode priser.
Direkte fly til Færøerne fra Aalborg
På vores rejse til Færøerne, rejser vi med direkte fly fra Aalborg til Vágar Lufthavn, hvor vores bus står klar til at tage os på eventyr.
Flyv til Færøerne fra Billund
Færøerne er på manges liste over lande de gerne vil opleve. hvis du ikke har en hel uge til rådighed kan du rejse og opleve Færøerne på vores 5-dages rejse med fly fra Billund.