Derfor er jeg rejseleder
Jeg har altid drømt om at kunne delagtiggøre andre i den begejstring, glæde og eufori der ligger i at komme ud og udvide sine horisonter, få oplevelser i samvær med andre, se og opleve smukke steder, formidle viden om egnshistorie og kultur og forsøge at inddrage spændene aspekter mellem nutid og fortid fra og om de forskellige destinationer.
Det bedste ved at være rejseleder
At være rejseleder er en egen personlig rejse og passion ud i et job, hvis mål for mig er at tildele og registrere opnået begejstring og livsglæde hos sine gæster samt ikke mindst, selv få lov at mærke andel i gæsternes glæde. At være rejseleder er at få kick af - og føle stolthed over - at kunne fremvise smukke steder – kunne formidle viden, historie og kultur til sine gæster – især hvis man kan mærke at det fænger!
Jeg lægger vægt på
Jeg er ekstra opmærksom på de sociale aspekter, velfærd og behov blandt mine gæster og forsøger at skabe et naturligt fællesskab, hvor vi alle tager hånd om hinanden. Jeg er lyttende og tilstedeværende over for alle gæster og lægger vægt på god service. Jeg er altid på jagt og udsyn efter overraskende og autentiske, små oplevelser, som kan give gæsterne lidt ekstra krydderier og anledning til noget, de virkelig vil huske.
Elsa har været rejseleder siden 2016. Hendes ekspertise bruges på rejser til Danmark, Spanien og Østrig.