Skip to main content

Jacob Bülow

  • Jacob Bülow
    Jacob Bülow
    Derfor er jeg rejseleder
    Jeg har en temmelig blandet fortid bag mig, med både en universitetsuddannelse i kommunikation og historie samt en læreruddannelse. I min barndom boede jeg i en periode i Grønland, som jeg aldrig glemmer. Det har måske været med til at vække min rejse- og eventyrlyst, som har fulgt mig hele livet. Et af mine største eventyr havde jeg som 16-årig, hvor jeg var dæksdreng på en coaster i 8 måneder. Siden har mit arbejdsliv ført mig lidt rundt i forskellige jobs og brancher i både Danmark og Tyskland. Jeg har arbejdet med IT, sommerhusudlejning, undervisning og mange andre ting, men fælles for de fleste job er, at jeg brænder for at arbejde med mennesker og at jeg elsker gode historier. Således har det ene eventyr fulgt det næste. Hver eneste rejse med NILLES er et nyt eventyr.


    Det bedste ved at være rejseleder
    Min motivation for at være rejseleder er at kunne give andre mennesker gode oplevelser. Jeg er nysgerrig og vil gerne dele min viden om rigtig mange ting. Når man rejser, lærer man noget hver dag. Mit daglige mål er at sikre, at gæsterne føler sig trygge og kommer hjem med ny viden og gode rejseoplevelser.

    jeg lægger vægt på
    For mig er det kontakten med lokalbefolkningen, som gør den store forskel, når jeg rejser. Jeg er flydende på tysk og synes det er spændende at komme i snak med folk med nye dialekter og lokale skikke. Sproget og forståelsen for den lokale historie gør rejsen langt mere autentisk. Så hvis du rejser med, vil du sikkert opleve mig komme i snak med receptionisten, tjeneren, rengøringsassistenten eller andre, vi møder på vejen.
    Se alle vores rejseledere
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider