Skip to main content

Ferie i Vrådal

-
Fra charmerende kystby til høje fjelde

Vrådal – Telemarken

Telemarken har det hele! Høje fjelde, grønne dale, dybblå søer og et lunt, mildt klima. Det er ikke svært at forstå, at folk i mere end 100 år er rejst dertil og nydt den storslåede natur, de charmerende kystbyer, den rige kulturarv og det store udbud af aktiviteter, som området byder på. Her midt i naturscenerierne ved bredden af Telemarkens største sø Nisser ligger den hyggelige landsby Vrådal, hvor vi bor.

Hotel

  • Quality Straand Hotel og Resort

    Quality Straand Hotel ligger i det naturskønne Telemarkområde i landsbyen Vrådal som byder på oplevelser og aktiviteter året rundt. I 150 år har familien Straand været værter på deres 4-stjernede hotel. Hotellet har elevator samt 125 værelser, der er indrettet i traditionel norsk stil. Alle værelser har eget bad og toilet, TV samt Wi-Fi. Forplejningen er righoldig efter bedste norske traditioner med buffet både morgen og aften.

    ReceptionJa
    InternetGratis Wi-Fi
    RestaurantJa
    TvJa
    ElevatorJa
    BarJa

Dagsprogram

  • Dag 1

    Vi sejler fra Hirtshals til Langesund med Fjord Line og nyder en morgenbuffet ombord. Vi kører gennem Telemarkens smukke landskaber til Vrådal, hvor vi bliver indkvarteret og spiser aftensmad.

  • Dag 2: Telemark Rundt – heldagsudflugt

    Efter en smuk køretur langs Vråvatn besøger vi malm-minerne ved Åmdals Verk. Der bliver mulighed for en guidet tur i gangene og et besøg på et geologisk center.

    Herefter kører vi gennem fjeldpasset Bjønvannspasset til billedhugger Anne Grimdalens hjem, en fjeldgård fra 1600-tallet. Turen fortsætter til Dalen og til Eidsborg Stavkirke, en lille og særpræget stavkirke fra 1200-tallet. Vi kører hjem til Vrådal via Morgedal.

  • Dag 3: Fyresvatn – halvdagsudflugt

    Dagen begynder langs en af Norges smukkeste søer, Fyresvatn, som er kendt for vandets helt specielle blå farve. Herfra går turen ad veje, der er sprængt ud på siden af fjeldet. Vi gør holdt og nyder de smukke udsigter og de særprægede fjelde, der omgiver Fyresvatn.

    Herefter er der tid til frokost og indkøb i Treungen. Hjemturen til Vrådal går via Nisser-søen.

  • Dag 4: Panoramatur til Rjukan og Gaustablikk – heldagsudflugt

    I dag skal vi til Rjukan, og første stop er ved Vemork Kraftværk, som leverer strøm til Rjukans salpeterfabrikker. Fabrikken var sabotagemål for de allierede under 2. Verdenskrig for at forhindre tyskerne i at producere tungt vand.

    Herefter er der tid på egen hånd i Rjukan by. Hjemturen går via højfjeldet i ca. 1.280 meters højde, og vi passerer Gaustatoppen, som er Sydnorges højeste punkt.

  • Dag 5: Vrangfoss-sluserne – Skien – Porsgrunn

    Vi sætter kurs mod Vrangfoss-sluserne, der er de største sluser i Telemarkskanalen med fem kamre og en løftehøjde på 23 meter. Vi gør et ophold og ser kanalbåden M/S Victoria passere kanalsluserne.

    Langs Telemarkskanalen kører vi mod Ulefoss og Skien samt til Porsgrunn. I Porsgrunn ligger porcelænsfabrikken, som er Norges svar på Royal Copenhagen.

    Vi sejler med Fjord Line fra Langesund til Hirtshals og nyder middagsbuffet inklusive drikkevarer ombord.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvad er temperaturen i Vrådal?

    Gennemsnitstemperatur: Juni-august 10°-20°.

  • Hvor meget skal jeg regne med til ekstra entréer på turen til Vrådal?

    Entréer udgør Anne Grimdalens minde ca. NOK 75. Vest Telemark Museum & Eidsborg Stavkirke inkl. omvisning ca. NOK 95. Vemork Kraftværk ca. NOK 130

  • Hvad påklædning skal jeg have med på turen til Vrådal?

    Det anbefales at medbringe godt fodtøj.

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

  • Hvilken valuta bruger man i Norge?

    I Norge bruger man norske kroner

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu