Skip to main content

Rejser til Berlin

-
Oplev det bedste af Berlin
Se ledige afgange i

Oplev Berlin med dansk rejseleder

Brandenburger Tor. Holocaust monumentet. Tiergarten. Kurfürstendamm. Rigsdagen. Checkpoint Charlie. Berlin er fyldt med pladser, museer, mindesmærker og gader, der vækker mindelser om byens lange og spændende historie. Derfor er byen også en rigtig NILLES-favorit, og vi har hvert år mange afgange til Tysklands hovedstad, der aldrig skuffer, og som altid har noget nyt og spændende at byde på.

Men Berlin er ikke kun historie, smukke bygninger og tankevækkende monumenter. Byen er også et fascinerende sammensurium af gadekunst, skæve butikker, gode spisesteder, rolige parker og – måske vigtigst af alt - spændende mennesker. Byen er nemlig velsignet med en befolkning, der er en turistattraktion i sig selv. Og derfor kan en kop kaffe på en bænk i Prenzlauer Berg, en spadseretur gennem Mauerpark eller en lille pause i mylderet på Alexanderplatz vise sig at blive en mindst lige så mindeværdig oplevelse som besøgene ved de mange historiske bygningsværker.

Når vi besøger Berlin på vores populære 5-dages bustur, så tager vi hele byen ind. Vi får det store overblik i 300 meters højde fra det imponerende TV-tårn, og vi kommer helt ned på jorden – eller rettere sagt vandet – igen, når vi tager en sejltur på floden Spree. Vi fornemmer storbymylderet, når vi bevæger os rundt blandt tusindvis af mennesker i den gamle bykerne med Berliner Dom og Museumsøen, og vi lader hvilen falde på, når vi besøger lystslottet Sanssouci og det tilhørende parkanlæg i Postdam lidt uden for byen.

Vi har i øjeblikket to, klassiske busrejser med dansk rejseleder til Berlin på programmet. En 4-dages tur og en 5-dages tur. I begge tilfælde bor vi centralt på et godt hotel på Alexanderplatz, vi ser mange af den smukke bys store og historiske monumenter, og så runder vi naturligvis Otto Duborg ved den dansk-tyske grænse på vejen hjem. Historie kan nemlig være mange ting, og et stop ved Otto Duborg er en del af NILLES.

Julemarkeder i Berlin

Berlin er verdensberømt for sine mange, skønne julemarkeder, og derfor har NILLES naturligvis også Tysklands hovedstad på programmet, når højtiden nærmer sig. Vi tager på julemarked i Berlin med dansk rejseleder i november og december, og på disse rejser besøger vi flere af byens mest kendte og hyggelige julemarkeder.
Turen varer fire dage, og udover besøgene på de stemningsfyldte julemarkeder, er der også rig mulighed for at gøre julegaveindkøb i det enorme varehus KaDeWe, ligesom vi også på disse ture ser nogle af de vigtigste seværdigheder i både den østlige og vestlige del af byen.

Julemarkederne i Berlin er naturligvis også at finde på vores Top-5 over Tysklands dejligste julemarkeder. Læs listen igennem og bliv inspireret til den næste julemarkedstur til Tyskland. Måske Berlin skal være målet i år?

Nytår i Berlin

Hvorfor ikke starte en ny tradition, når det gamle år går på hæld? Igen i år tager vi afsted på nytårsrejse til Berlin, og igen i år er der garanti for lækker mad, god stemning og flot fyrværkeri. Vi bor på det dejlige Park Inn Hotel på Alexanderplatz, hvor vi også fejrer nytårsfesten med levende musik hele aftenen, All Inclusive-middag og mousserende vin når klokken slår 12.
Hvis I har mod på mere fest og farver, så er det på denne tur muligt at tilkøbe billet til det imponerende show ”Falling in love”. Det foregår på det verdensberømte Friedrichstadt-Palast, der er Europas mest moderne showteater.

Berlinmuren

Man kan ikke besøge Berlin uden at dvæle ved Berlinmuren. Selvom der kun er få steder i byen, hvor den fysiske mur har fået lov at blive stående, så lever fortællingen om de mange år, hvor byen var delt i to, stadig videre i erindringen hos byens indbyggere.

I 28 år var det forbundet med akut livsfare at tage flugten fra det kommunistiske Østberlin til Vestberlin, og 244 mennesker betalte med deres liv i forsøget. Da muren blev rejst i al hast i 1961, mistede familier fra den ene dag til anden kontakten med hinanden. Og mens den vestlige del af byen op gennem 70’erne og 80’erne – med vestlig bistand i ryggen – udviklede sig til et samfund drevet af iværksætterånd og udvikling, så sank den østlige del ned i et mørkt hul af overvågning, armod og mangel på selv de mest basale, moderne bekvemmeligheder.

Da muren endelig faldt i 1989, stod Tyskland generelt - og Berlin i særdeleshed - overfor et gigantisk genopbygningsarbejde. Både i fysisk og mental forstand.
Det arbejde foregår stadig. Og selvom områder som Prenzlauer Berg og Kreuzberg i det tidligere Østberlin har udviklet til nogle af de mest hippe områder i byen med masser af nybyggeri, smarte cafeer og gallerier, så er tidligere tiders skarpe opdeling i øst og vest stadig noget, der præger fortællingen om de mennesker, der levede gennem de mørke 28 år på begge sider af muren.

Det er denne historie, vi dumper ned midt i, når vi på vores ture til Berlin besøger mindesmærkerne for Berlinmuren. Ved Karl-Marx-Alles mange imposante bygninger oplever vi det billede, som det kommunistiske styre gerne ville præsentere omverden for. Men vi oplever også bagsiden af medaljen, når vi besøger et gammelt Stasi-fængsel og får et indblik i de overvågnings- og strafmetoder, som sikkerhedstjenesten benyttede sig af i det gamle DDR.

Ved East Side Gallery ser vi, hvordan kunstnere har omdannet den længst bevarede del af Berlinmuren til et gigantisk udendørs galleri. Og ved Checkpoint Charlie mærker vi historiens vingesus ved Berlins mest kendte grænseovergang.

TV-tårnet uden at stå i kø

Berlin er stor. Rigtig stor. Og når man går rundt på gadeplan, kører i bus eller sejler en tur på Spree, så kan det godt være lidt svært at overskue hele den enorme by.
Men det er der heldigvis råd for. Både på vores 4-dages- og 5-dages tur har vi reserveret tid, så vi ikke skal stå i kø til den kæmpe oplevelse, det er at komme op i det 365 meter høje TV-tårn, der troner højt over de andre bygninger få meter fra vores hotel.
Heroppefra kan vi overskue det meste af Berlin, og i godt vejr kan man se hele 40 kilometer væk.

Ingemanns Berlin

TV-vært og historieelsker Peter Ingemann har en særligt godt øje til Berlin, og hos NILLES er vi stolte og glade for, at Peter ad flere omgange har delt ud af sin store viden om den tyske hovedstad og dens historie til vores gæster. Turene rundt i Berlin med Peter Ingemann som dedikeret rejseleder har altid været afsindigt populære, og indtil vi forhåbentligt kan komme afsted med Peter til Berlin igen, kan du her læse lidt om, hvordan er tur til Berlin med Peter som rejseleder forløber.

Berlin i trygt selskab

Berlin er – som tidligere skrevet – en stor by. Men den føles på ingen måder hverken overvældende eller kaotisk, når vi rejser derned på vores ture. Uanset hvornår vi tager afsted, har vi nemlig altid danske rejseledere med, der kender byen som deres egen bukselomme. Og fra vi sætter os til rette i bussens bløde sæder et sted i Jylland, til vi vender hjem samme sted med kufferten fyldt med gode minder, så er der taget hånd om alt det praktiske. Der er styr på både hotel, mad, indgange til museer og masser af spændende info om de ting, vi ser undervejs.

I skal blot læne jer tilbage og nyde Berlin og alle dens herligheder. Uanset om I besøger byen for første gang eller vender tilbage på endnu et besøg.

Berlin: 1 rejse fundet

Nytår i Berlin

Nytår i Berlin

  • Tyskland
  • Storbyferier
  • Rejselængde: 4 Dage
    Pris: Fra Kr. 6.595
  • Tag med til Berlin og fejr nytår på bedste manér. Bo centalt på Alexanderplatz hvor du har alt inden for gåafstand. Glæd dig til 4 dage med udflugter, festligheder og godt selskab.

  • Nov
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Sep
  • Okt
  • Nov
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
7021 6022Se åbningstider
Luk menu