Tag på flodrejse med NILLES
Livet ombord på et moderne flodskib byder på skøn forplejning, godt selskab og panoramaudsigter i verdensklasse. Det er fantastisk at opleve en rejse på et flodskib, hvis man ønsker at prøve noget andet end de store krydstogtskibe.
Når vi er indlogeret i vores kahytter ombord, skal vi ikke pakke kufferten igen, før turen går tilbage mod Danmark. Vi kan nyde livet ombord på skibet, mens vi bliver sejlet fra den ene spændende oplevelse til den næste.
Skibet kan lægge til i mindre havne, og på den måde komme tæt på byerne, som vi skal besøge. Der er altså mulighed for en intim rejseoplevelse på floden, og det er en speciel oplevelse at sidde på soldækket og se den storslåede natur og byerne som nærmer sig, mens skibets langsomt flyder afsted.
Med på hele flodrejsen er vores danske rejseleder, som også bor ombord på skibet. Når vi anløber en ny havn, står bussen klar til at tage os med på eventyr. Alle udflugter er inkluderet i prisen, så du skal blot slappe af, nyde turen og huske kameraet.
På alle vore flodkrydstogter er helpension inkluderet. Det vil sige, at du ikke skal tænke på hverken morgenmad, frokost eller aftensmad – det sørger skibets dygtige kokke for.
Sejl med NILLES på Europas smukkeste floder, herunder blandt andet Rhinen, Donau, Rhône- Saône mfl. og oplev for eksempel det fantastiske flodkrydstogt på Dourofloden i Portugal.
Fælles for alle flodkrydstogter
Påklædning
Der er ingen formel dresscode, men shorts, undertrøjer, badetøj og lignende er ikke velset i restauranten. Pæn påklædning er forventet ved krydstogtets gallamiddag.
Drikkepenge
Drikkepenge er ikke obligatorisk, men det anbefales at betale ca. EUR 5 pers./dag til fordeling blandt skibets personale. Drikkepenge er ikke inkluderet i rejsens pris.
Vore flodkrydstogter med Viva Cruises er dog inklusive drikkepenge til skibets personale.
Betaling ombord
Alle priser på skibene er i Euro (EUR). Ved betaling af drikkevarer skal regningen kvitteres og kabinenummer påføres. Afregning (kontant eller kreditkort) sker typisk den næstsidste eller den sidste dag på krydstogtet.
Rygning
Det er kun tilladt at ryge på anviste udeområder.