Italien er et overflødighedshorn af kultur, berømte bygningsværker, smuk natur og sanseindtryk, der går lige i hjertet på den rejsende. Det er ikke uden grund, at støvlelandet altid er at finde på alverdens lister over de bedste og mest elskede rejsemål i verden. Hos NILLES Rejser er vi også forelsket i den italienske kultur - og det glæder vi os til at dele med dig på en bred vifte af spændende pakkerejser, der inkluderer både fly og hotel, rundrejse og busrejser til det populære rejsemål Italien.
”I må få hele universet, bare jeg må få Italien” sagde den italienske komponist Verdi. Og har man én gang slentret langs bredden af Lago Maggiore i det nordlige Italien eller oplevet Toscanas forførende skønhed, så forstår man ham. Italien er i sandhed en oplevelse. Men landet er andet og mere end spændende udflugter til smukke søer, charmerende byer, historiske monumenter og pasta fra det berømte, italienske køkken. Og hvad enten du vil på en rundrejse til Gardasøen i nord, besøge pulserende storbyer, f.eks. en storbyferie i Rom, se nærmere på Sicilien i syd, udforske spændende Apulien eller på ø-ferie på Ischia, så er der masser af herlige oplevelser og historiske seværdigheder at finde i det betagende støvleland.
Alle vores rejser til Italien er en unik blanding af spændende byer, spændende seværdigheder, gastronomiske oplevelser, historiske bygninger, stolte traditioner og en rig historie - alt sammen kombineret med en dansk rejseleder, så vi får mest ud af det vidunderlige land. Du kan glæde dig til et solidt rejsefællesskab, og har du undervejs brug for hjælp, tips eller bare en hyggelig snak, har du altid din rejseleder eller medrejsende lige ved hånden.
BUSREJSER TIL ITALIEN:
GARDASØEN OG LAGO MAGGIORE
Det er nemt at komme med bus fra Danmark til den nordlige del af Italien, der er et perfekt rejsemål. Vi har et rigtig fint udvalg af de bedste busrejser til Italien, og nedenfor kan du blive inspireret af mulighederne, når du vil besøge Italien.
Glæd dig til de norditalienske søer Lago di Garda og Lago Maggiore, hvor du får middelhavsklima kombineret med smukke - og høje - bjerge, frodige haver, skønne vinområder, et smukt landskab, flere seværdigheder og nogle af verdens mest berømte kirker.
På turen til Maggiore, der beskrives som Europas have, besøger vi også Italiens modehovedstad, Milano, hvor vi skal ose blandt de mange butikker i en af byens mondæne forretningsgader, ligesom vi skal besøge en af Italiens mest berømte og imponerende kirker, Duomo de Milano.
Vælger du busferie til Garda, kan du glæde dig til at blandt meget andet at opleve en sejltur på søen i de smukkeste omgivelser, maleriske Limone, imponerende Monte Baldo og dagstur til fascinerende Venedig, som italienerne selv har døbt ”Adriaterhavets dronning”.
FLYREJSER TIL ITALIEN
Hvert år flyver vi til mange spændende destinationer i det autentiske Italien fra Aalborg Lufthavn, Billund Lufthavn og Københavns Lufthavn. Du kommer hurtigt frem på destinationen. Det er nemt og bekvemt og giver mere tid til at nyde de smukke italienske landskaber, de mange seværdigheder, det autentiske italienske køkken, hyggelige restauranter, charmerende kystbyer og det milde klima. Samt afslappende dage på dit dejlige hotel. Vi flyver direkte fra Aalborg til Napoli, hvorfra vi har rejser til Amalfikysten, Apulien, Ischia - Napoli, Sorrento - Rom og Sicilien.
Oplev Italien med NILLES Rejser
Rejs til Italien for italiensk mad, for de mange attraktioner, for de fantastiske strande, for de skønne landskaber, kulturen, naturen og den italienske sjæl. Og når du besøger Italien med NILLES Rejser, er du sikker på at få alt det bedste, landet har at byde på.
Amalfikystens skønhed
Amalfikysten er indbegrebet af det ”langsomme” Italien. Her mærker man i høj grad, hvad det vil sige at leve ”La Dolce Vita”. Det bliver ikke meget smukkere end her, og det ikke uden grund, at italienerne kalder området for ”Den guddommelige kyst”. Middelhavets blide vinde gør, at kyststrækningen har et virkelig behageligt klima, men skulle du komme til at savne de høje temperaturer, så glæd dig til heldagsturen til den stadig aktive vulkan, Vesuv, og den fascinerende og overraskende fortælling om byen Pompeji i dens skygge. Se mere om vores rejse til Maiori på Amalfikysten med direkte fly. På rejserne til Sorrento-Rom og Ischia-Napoli kan du også besøge Amalfikysten.
Napolibugtens azurblå vand og farverige øer
På øen Ischia ud for Napoli kan du nyde de smukke omgivelser med en formidabel udsigt over bugten mod den mægtige Vesuv vulkan. Nyd livet på en rigtig ø-ferie med spændende udflugter til naboøerne og storbyen Napoli.
Toscanas kyst eller et bugnende spisekammer
I Toscana finder du ro, smukke middelalderbyer, den fantastiske natur og dejlige vine. Når du mærker Toscana, fornemmer du, hvor meget Italien har at byde på, og det står klart, at Italien ikke kan opleves på en enkelt rejse. I Toscana kan du gå i både Leonardo Da Vincis og Michelangelos fodspor, opleve et skævt tårn i Pisa samt nyde de bølgende landskaber og grønne bjerge.
Vælg turen til Toscanas kyst, hvis du vil opleve de smukke landskaber, maleriske landsbyer med hyggelige gader langs Cinque Terre-kysten, den berømte ø, Elba, hvor Napoleon blev sendt i eksil, Det Skæve Tårn i Pisa, charmerende Lucca med sin gamle bydel og historiske gader og smage de lokale vine. Se mere om vores rejse til Toscanas kyst.
Har du lyst til at træde ind i et af verdens mest lækre ”spisekamre” skal du tage med på vores ”rundtur i velsmag”, hvor vi bor ved Trasimeno Søen i Umbrien og tager på trøffeljagt, besøger vingårde, ostemejeri og olivenolieproducenter i Umbrien og Toscana. Kulinariske oplevelser, du ikke glemmer lige foreløbig.
Rundrejse til Sorrento og Rom med dansk rejseleder
Oplev charmerende Sorrento, Amalfikysten og Den Evige Stad med fly og hotel på vores spændende rundrejse Rom - Sorrento - Amalfi. Kun få steder i verden mærker man historien så tydeligt, som vi gør i Rom. Rejs 2.000 år tilbage i tiden og gå i gladiatorernes fodspor i Colosseum, luk øjnene og fornem stridsvognene suse rundt på Cirkus Maximus, oplev hvordan ”storslået” føles, når vi står under kuplen i Peterskirken, gå i Paulus’ og Peters fodspor på Via Appia, og skyl det hele ned med et godt glas vin på en af de mange gode restauranter, inden den står på afslapning på vores skønne hotel et stenkast fra Piazza Navona. Byens spændende historie er allestedsnærværende her - og du kan opleve den, når du rejser til Italien med NILLES Rejser.
Piemontes smukkeste landsbyer og bedste vin
Lad os vise dig nogle af de steder, hvor turisterne ikke altid kommer. Lad dig imponere over de smukke landsbyer, klostre, vingårde og borge, når vi drager rundt i dette nordvestlige hjørne af støvlelandet og smager på verdenskendte vine som Barberesco og Barolo, og få store gastronomiske oplevelser.
Syditaliens støvlehæl med fly
En rejse til Apulien har alt det, som gør Italien til et af de mest forførende og vidunderlige rejsemål i Europa – og ja, i verden. Vi opsøger det autentiske køkken og smager på verdensberømte råvarer sammen med vores danske rejseleder. Noget af det bedste ved Apulien og byerne omkring er, at turismen ikke helt er nået dertil endnu. Det opdager man straks, når man møder den lokale charme fra italienerne og slentrer rundt i gaderne i byen Polignano a Mare. Læs mere om vores rejse til Apulien her.
Flyrejse til Syditaliens og Siciliens hemmeligheder
Endnu længere sydpå, helt nede ved foden af Italien, ankommer vi til solskinsøen Sicilien, som sprudler af oldtidslevn, vulkaner, dejlige strande og skønne bjergbyer. Vi har inkluderet en dag med besøg i storslåede Pompei, inden færgeafgang til Sicilien. Rundturen på Sicilien byder på besøg ved vulkanen Etna, storbyen Palermo, Siracusa og Ortiga, for blot at nævne nogle af de oplevelser, der venter, når vi rejser til Syditalien. Se vores rejse til Sicilien her.
Vejret i Italien
Italien nyder et varieret klima, der spænder fra de alpine zoner i nord med deres kontinentale klima til de varmere middelhavsregioner i syd. Der er således ikke ét klima i hele Italien, men forskellige klimaer i de forskellige dele af landet.
Forår (marts - maj)
Foråret i Italien er et dejligt tidspunkt at besøge landet på. Vejret er typisk mildt og bliver varmere hen imod slutningen af maj. I nord kan der være en kølig brise og endda sidste snefald i de højere områder tidligt i foråret, mens syd kan opleve varmere temperaturer tidligere i sæsonen.
Sommer (juni - august)
Sommeren er varm og ofte meget tør over det meste af Italien. I de nordlige regioner kan det blive temmelig varmt og fugtigt. De sydligere regioner samt Sicilien og Sardinien har udpræget subtropisk klima og kan opleve meget høje temperaturer, og det er ikke ualmindeligt, at temperaturerne krydser 30°C. Kystområderne nyder godt af en kølende brise fra havet.
Efterår (september - november)
Efteråret i Italien er ofte karakteriseret ved gradvist aftagende temperaturer og øget nedbør. Lige nu er en skøn tid, hvis man vil opleve "l'arte di vivere" – kunsten at leve – med høstfester, farveskiftende vinmarker og generel afslapning efter en travl sommer. Nedbør og tidlige vinterstorme i nord kan dog bringe sne til Alperne allerede i november.
Vinter (december - februar)
Vintrene kan være kolde og snefyldte i Alperne og nordpå i Italien. Mellemitalien er kølige med moderate mængder nedbør, mens den sydlige del generelt har milde vintre med lune temperaturer om dagen og kølige nætter.