Vinterferie med dansk rejseleder
En vinterferie er på alle måder et lyspunkt i mørket, hvor du rejser ud for at opleve og kommer hjem med ny energi til den sidste tid, før foråret tager over.
Nyd Gran Canarias lækre specialiteter og vine på lokale tapasbarer og gå på opdagelse på øen med den mangfoldige natur og det evige forår. Madeira med dejlige Funchal og gåture langs bjergenes historiske vandingskanaler, levadaerne, er endnu et vidunderligt rejsemål om vinteren.
I Sydøstasien kan vi sammen udforske Balis spændende kultur, nationalparker og det velsmagende balinesiske køkken. I Vietnam venter storslåede oplevelser fra livlige Hanoi i nord til Mekong-deltaget i syd.
Vinterferien behøver dog ikke gå til sol og varme sydpå. Du kan tage med til polarnatten på Svalbard, hvor vi blandt andet kommer rundt i hundeslæde og nyder den magiske stilhed under stjernehimlen, mens vi er på udkig efter nordlyset. Dette kan du også opleve på vores rejse til Lapland. Vi flyver direkte til Lapland og Svalbard fra både Aalborg og København.
Langtidsferie om vinteren
Vil du for alvor væk fra den danske vinter, så hør os om langtidsferier f.eks. på Gran Canaria, Portugal, Malta og Andalusien. Vinteren er også sæson for store koncerter, så hør også om specialrejser til unikke begivenheder.
Alle rejser er naturligvis med en engageret dansk rejseleder, der glæder sig til at dele sin viden og begejstring for rejsemålet med os.